DA/Prabhupada 0222 - Opgive ikke at presse denne bevægelse fremad
Så det er sådan en fin bevægelse. Ahaṁ tvaṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ (BG 18.66). Bhagavad-gītā siger, Herren siger, folks lidelser er på grund af hans syndige handlinger. Uvidenhed. Uvidenhed er årsagen til syndige handlinger. Lige som en mand ikke ved. Hvis nu en udlænding som mig kommer til Amerika og han ikke ved... For i Indien... Lige som i jeres land, kører bilerne i højre side, i Indien, jeg har også set det i London, kører bilerne i venstre side. Så hvis nu han ikke ved det, han kører bilen i venstre side og kommer ud for en ulykke, og han kommer i politiets varetægt. Og hvis han siger, "Hr, jeg vidste ikke at bilerne kører i højre side her," så er det ingen undskyldning. Loven vil straffe ham. Så uvidenhed er årsagen til at loven brydes eller til syndige handlinger. Og så snart du udfører syndfulde handlinger, må du lide resultatet. Så hele verden er i uvidenhed, og på grund af uvidenhed bliver han impliceret i så mange handlinger og reaktioner, enten gode eller dårlige. Der er intet godt i denne materielle verden; alt er dårligt. Så vi har opfundet noget godt og noget dårligt. Her... For i Bhagavad-gītā kan vi forstå at dette sted er duḥkhālayam aśāśvatam (BG 8.15). Dette sted er til elendighed. Så hvordan kan du sige, i den elendige tilstand hvordan kan du sige, at "Dette er godt" eller "Dette er dårligt." Det hele er dårligt. Så disse personer som ikke ved - det materielle, betingede liv - de opfinder noget, "Det er godt, det er dårligt," fordi de ved ikke, at alt her er dårligt, ingenting er godt. Man bør være meget pessimistisk med denne materielle verden. Så kan han gøre fremskridt i åndeligt liv. Duḥkhālayam aśāśvatam (BG 8.15). Dette sted er fyldt med elendighed, og hvis du studerer det analytisk, vil du bare finde elendige tilstande. Derfor er hele problemet, at vi bør opgive vores materielle betingede liv, og i Kṛṣṇabevidsthed bør vi prøve at ophøje os selv til den åndelige platform og derved blive forfremmede til Guddommens kongerige, yad gatvā na nivartante tad dhāmaṁ paramaṁ mama (BG 15.6), hvorfra ingen kommer tilbage til denne elendige verden. Og det er Herrens højeste hjem.
Så det beskrives i Bhagavad-gītā. Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er autoriseret, meget vigtig. Nu, må I amerikanske drenge og piger som har søgt ind i denne bevægelse venligst tage den mere alvorligt og... Det er Herren Caitanya og min Guru Mahārājas mission, og vi prøver også at udføre denne vilje ved discipelsuccesionen. I er trådt frem for at hjælpe mig. Jeg vil anmode jer alle om at jeg vil gå bort, men I skal leve. Opgiv ikke at føre denne bevægelse videre, og I vil blive velsignede af Herren Caitanya og Hans Guddommelige Nåde Bhaktisiddhānta Sarasvatī Goswami Prabhupāda.
Mange tak.