DA/Prabhupada 0248 - Krishna havde 16.108 koner, og hver af dem måtte Han slås for



Lecture on BG 2.6 -- London, August 6, 1973

Pradymna: "Vi ved heller ikke hvad der er bedst - at overvinde dem, eller at blive overvundet af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, som nu står foran os på denne slagmark, ville vi ikke længere ønske at leve."

Prabhupāda: Så disse to grupper af fætre... Mahārāja Pāṇḍu havde fem sønner og Dhṛtarāṣṭra havde hundrede sønner. Så det er familie, den samme familie, og det var forståelsen blandt dem, at når andre udenfor familien kom for at angribe dem, ville de slutte sig sammen, 105 brødre, og kæmpe. Men da der var kamp imellem dem selv. På den ene side hundrede brødre; på den anden fem brødre. For i en kṣatriya familie, er forudsætningen at de må fortsætte med at kæmpe. Selv i deres ægteskab ville der være kamp. Uden kamp kunne et ægteskab ikke finde sted i en kṣatriya familie. Kṛṣṇa havde 16,108 hustruer, og næsten hver gang måtte Han kæmpe for at vinde hustruen. Det var en sport. For en kṣatriya var det at kæmpe en sport. Så han er i tvivl om han skal opmuntre denne form for kamp eller ej.

Der er et ordsprog i Bengalen, khābo ki khābo nā yadi khāo tu pauṣe. "Når du er i tvivl om, skal jeg spise eller ej, er det bedre ikke at spise." Nogen gange kommer vi til dette punkt, "Jeg er ikke særlig sulten, skal jeg spise eller ej?" Det bedste er at du ikke spiser, ikke at du spiser. Men hvis du spiser, så kan du spise i december måned, Pauṣa. Hvorfor? Det er… I Bengalen… Bengalen er tropisk klima, men når det er vinter årstid, tilrådes det at "hvis du spiser er det ikke så skadeligt for det vil blive fordøjet." Natten er meget lang, eller den kolde årstid, fordøjelsen er god. Så når vi er forvirrede, "Gøre det eller ikke gøre det," jābo ki jābo nā yadi jāo tu śauce: "Når du tænker, 'skal jeg gå eller ej?' er det bedre ikke at gå. Men når det er et spørgsmål om at besvare naturens kalden, så må du gå." Jābo ki jābo nā yadi jāu tu śauce, khābo ki khābo nā yadi khāo tu pauṣe. Det er sund fornuft. På samme måde er Arjuna nu rådvild, "Skal jeg kæmpe eller ikke kæmpe?" Det er også over alt. Når der bliver erklæret krig mellem de moderne politikere, overvejer de... Som i den sidste den anden verdenskrig, da Hitler forberedte krig... Alle vidste at Hitler ville hævne sig, for i den første krig blev de overvundet. Så Hitler forberedte igen. En, min gudsbroder, tysker, han kom til Indien i 1933. Så på det tidspunkt informerede han om at "Der må blive krig. Hitler er i gang med svære forberedelser. Der må blive krig." Så på det tidspunkt, tror jeg, i jeres land var statsministeren Mr. Chamberlain. Og han mødtes med Hitler for at stoppe krigen. Men han ville ikke. Så på samme måde, i denne kamp, Kṛṣṇa prøvede til det sidste at undgå krigen. Han foreslog til Duryodhana at "De er kṣatriyas, dine fætre. Du har taget deres kongerige. Uanset hvad, har du på en eller anden måde taget det. Men de er kṣatriyas. De må have noget at leve af. Så giv dem, fem brødre, fem landsbyer. Ud af hele verdensriget, giv dem fem landsbyer." Så han… "Nej, jeg vil ikke af med så meget som en tomme land uden kamp." Derfor, under sådanne tilstande, må der kæmpes.