DA/Prabhupada 0291 - Jeg vil ikke være underlagt, jeg vil ikke bøje mig ned - det er din sygdom



Lecture -- Seattle, September 30, 1968

Prabhupāda: Ja?

Ung mand: Kan du forklare overgivelse igen?

Tamāla Kṛṣṇa: Forklar overgivelse igen.

Prabhupāda: Overgivelse, det er enkelt. Du er underordnet. Du forstår ikke hvad underordnet er? Er det meget svært? Er du ikke underordnet nogen?

Ung mand: Nuvel, ja, jeg tænker, at du kan sige, at jeg var.

Prabhupāda: Ja. Du må. Alle. Alle må være underordnede, overgivede.

Ung mand: Det er, dog på en åndelig måde, føler jeg mig ikke overgivet til...

Prabhupāda: Først og fremmest forstå hvad åndeligt liv er, så... Fra en åndelig synsvinkel er du også underordnet fordi din natur er underordning. Åndelig, hvad mener du med åndeligt og materielt?

Ung mand: Nuvel, som, min krop er på et bestemt sted og tidspunkt og alt disse (utydeligt) Hvis jeg har et arbejde, så er jeg underordnet min chef, men den virkelige, hele mit væsen, mit egentlige væsen, mit indre væsen er ikke... jeg tænker ikke at jeg er underordnet til min chef. Jeg tænker at vi er mere eller mindre lige. Midlertidigt set...

Prabhupāda: Ja. denne bevidsthed er meget fin, at du føler det utilfredsstillende at være underlagt din chef. Ikke sandt?

Ung mand: Nej, det er ikke sådan.

Prabhupāda: Så?

Ung mand: Jeg er ikke specifikt…

Prabhupāda: Enhver.

Ung mand: Jeg tænker ikke at... Når vi taler om dette specielle tilfælde, er det ikke nødvendigvis sandt, at jeg ville være misundelig på denne fyr, fordi han stod over mig. Men jeg føler bare, at som levende væsner er vi mere eller mindre alle lige. Jeg mener, du ved, det er en form for filosofi jeg har. Jeg føler ikke, at jeg behøver at bøje mig for nogen, og jeg føler ikke, at nogen skal bøje sig for mig.

Prabhupāda: Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor ikke bøje sig ned? Hvorfor?

Ung mand: Fordi jeg ikke føler, at jeg skylder ham noget, eller at han skylder mig noget.

Prabhupāda: Så det er sygdommen. Vi tvinges til at bøje os og vi tænker at "Jeg bryder mig ikke om at bøje mig." Det er sygdommen.

Ung mand: Han tvang mig ikke til at bøje mig.

Prabhupāda: Ja.

Ung mand: Han tvinger mig ikke til at gøre noget. Jeg er der bare på en måde og han er der på en måde.

Prabhupāda: Nej. Prøv bare på at forstå. Det er et meget fint spørgsmål. Du siger at "Jeg ønsker ikke at bøje mig ned." Ikke sandt?

Ung mand: Det er grundlæggende sandt, ja.

Prabhupāda: Ja. Hvorfor?

Ung mand: Fordi jeg ikke føler at jeg er underordnet til...

Prabhupāda: Det er sygdommen. Du har diagnostiseret din egen sygdom. Det er materialismens sygdom. Alle tænker at "jeg vil være herre. Jeg ønsker ikke at bøje mig selv ned." Alle tænker, ikke kun dig. Bare prøv, lad mig gøre det færdigt. Det er sygdommen, materiel sygdom. Prøv først og fremmest at forstå. Det er ikke din sygdom eller min sygdom. Alles sygdom er dette, at "hvorfor skal jeg bøje mig ned? Hvorfor skal jeg blive underordnet?" Men naturen tvinger mig til at blive underordnet. Nuvel, hvem har lyst til at møde døden? Hvorfor dør folk? Kan du svare på det?

Ung mand: Hvorfor folk dør?

Prabhupāda: Ja. Ingen ønsker at dø.

Ung mand: Jeg troede det var biologisk…

Prabhupāda: Prøv bare at forstå. Hvem er her… Det betyder biologisk kraft. Du er underordnet biologi. Så hvorfor siger du, at du er uafhængig?

Ung mand: Nuvel, jeg føler at jeg er…

Prabhupāda: du føler forkert. Det er min pointe. Det er din sygdom.

Ung mand: Jeg føler ensomt?

Prabhupāda: Ja, forkert.

Ung mand: Forkert?

Prabhupāda: Ja. Du er underordnet. Du er nødt til at bøje dig. Når døden kommer, kan du ikke sige, "Oh, jeg adlyder dig ikke." Derfor er du underordnet.

Ung mand: Jeg er underordnet til Gud, ja.

Prabhupāda: Nej, nej, lad være med…Glem Gud. Lige nu taler vi om sund fornuft.

Ung mand: Kṛṣṇa… Jeg er ikke...

Prabhupāda: Nej. Tal ikke om Kṛṣṇa. Det er langt borte. Bare prøv at forstå at du ikke ønsker at dø, hvorfor tvinges du til at dø?

Ung mand: Hvorfor jeg tvinges til at dø?

Prabhupāda: Ja. Fordi du er underordnet.

Ung mand: Oh ja.

Prabhupāda: Ja. Så forstår du din position, at du er underordnet. Du kan ikke erklære at "jeg er fri. Jeg er ikke underordnet." Hvis du ønsker at "Jeg ønsker ikke at være underordnet, ønsker ikke at bøje mig ned," er det din sygdom.

Ung mand: Hvad vil du have mig til at… Hvad...

Prabhupāda: Nej forstå først og fremmest din sygdom. Så vil vi diagnosticere din medicin.

Ung mand: Jeg føler forkert, i orden, men hvem eller hvad gør jeg… Hvad er det præcist jeg bøjer mig for, jeg mener...

Prabhupāda: Du bøjer dig for alle. Du bøjer dig for døden, du bøjer dig for sygdom, du bøjer dig for alderdom. Du bøjer dig for så mange ting. Du tvinges. Og stadig tænker du at "Jeg kan ikke bøje mig ned. Jeg bryder mig ikke om det." Fordi du siger "jeg bryder mig ikke om det," derfor tvinges du. Du bliver nødt til at bøje dig. Hvorfor glemmer du din stilling? Det er din sygdom. Derfor er den næste metode at "jeg er tvunget til at bøje mig ned." Nu må vi finde ud af, "Hvor kan jeg være lykkelig, selv når jeg bøjer mig?" Det er Kṛṣṇa. Du vil ikke holde op med at bøje dig, for du er bestemt til dette. Men hvis du bøjer dig for Kṛṣṇa og Kṛṣṇa's repræsentant, vil du blive lykkelig. Prøv det. Du bliver nødt til at bøje dig ned. Hvis ikke du bøjer dig for Kṛṣṇa og hans repræsentant, så er du tvunget til at bøje dig for noget andet, māyā. Det er din stilling. Du kan ikke være fri på noget tidspunkt. Men du vil føle... Lige som når et barn bøjer sig for sine forældre døgnet rundt. Han er lykkelig. Han er lykkelig. Moderen siger, "Mit kære barn, kom venligst her ned, sæt dig her." "Ja." Han er lykkelig. Det er naturen. Så du må bare finde det sted hvor du kan bøje dig, det er det hele. Det er Kṛṣṇa. Du kan ikke undlade at bøje dig ned, men du må finde ud af, hvor du må bøje dig. Det er det hele. Hvis du kunstigt tænker at "Jeg vil ikke bøje mig for nogen. Jeg er uafhængig," så vil du lide. Du må bare lede efter det rette sted, hvor du må bøje dig ned. Det er det hele. I orden. Chant.