DA/Prabhupada 0297 - Videbegærlig efter at forstå den Absolutte Sandhed, så kræves der en åndelig mester



Lecture -- Seattle, October 4, 1968

I vores proces, ādau gurvāśrayaṁ sad-dharma pṛcchāt. Må man acceptere en ægte åndelig mester og han må udspørge ham, sad-dharma pṛcchāt. På samme måde står der også i Śrīmad-Bhāgavatam at jijñāsuḥ śreya uttamam. "Den der er spørgelysten i forhold til at forstå den Absolutte Sandhed, har brug for en åndelig mester." Tasmād guruṁ prapadyeta jijñāsuḥ śreya uttamam (SB 11.3.21). Jijñāsuḥ betyder spørgelysten, en der udspørger. Det er naturligt at spørge. Som med et barn: når han udvikles i livet spørger han sine forældre, "Far hvad er dette? Mor, hvad er dette? Hvad er det? Hvad er det?" Det er godt. En dreng, et barn som spørger, det betyder, at han er meget intelligent. Så vi bør være intelligente og spørge, jijñāsā. Brahma-jijñāsā. Dette liv er til brahma-jijñāsā, at forstå, at spørge om Gud. Så er livet en succes. Athāto brahma jijñāsā. Og efter at spørge, spørge, spørge, forstå, forstå, forstå, hvad er så det ultimative stadie? Det beskrives i Bhagavad-gītā: bahūnāṁ janmanām ante jñānavān māṁ prapadyate (BG 7.19). Efter mange, mange fødsler med spørgen, når man virkelig bliver vis, et menneske med viden, hvad sker der så? Bahūnāṁ janmanām ante jñānavān māṁ prapadyate: "Han overgiver sig til Mig," siger Kṛṣṇa. Hvorfor? Vāsudevaḥ sarvam iti. Han forstår at Vasudeva, Kṛṣṇa, er årsagen til alle årsager. Sa mahātmā su-durlabhaḥ. Men en sådan stor sjæl er meget sjælden, at forstå det. Derfor siges det i Caitanya-caritāmṛta, sei bado catura: han er meget intelligent. Så dette er definitionen på en intelligent person. Så hvis vi ønsker at være intelligente, kan vi bruge metoden til at blive intelligent. Men på den anden side, hvis vi faktisk er intelligente, hvorfor så ikke straks acceptere denne Kṛṣṇabevidsthed og blive intelligente? Uden, uden at gå gennem processen, tager du... det bliver tilbudt dig af den mest storsindede inkarnation, Herren Caitanya. Han tilbyder dig, kṛṣṇa-prema-pradāya te (CC Madhya 19.53). Han giver dig kærlighed til Kṛṣṇa. Rūpa Gosvāmī tilbød sin ærbødighed til Lord Caitanya, namo mahā-vadānyāya kṛṣṇa-prema-pradāya te: "O min kære Herre Caitanya, Du er den mest gavmilde, storsindede af alle inkarnationer. Hvorfor? Fordi Du direkte giver kærlighed til Kṛṣṇa. Den kærlighed til Kṛṣṇa som ikke kan opnås gennem mange mange fødsler, giver du billigt, ´Tag det med det samme.´ Namo mahā-vadānyāya kṛṣṇa-prema-pradāya te kṛṣṇāya kṛṣṇa-caitanya. De kunne forstå at "Du er Kṛṣṇa"; ellers var det ikke muligt for nogen at tilbyde Kṛṣṇa-prema, kærlighed til Kṛṣṇa, så billigt. "Du er Kṛṣṇa, Du har denne kraft." Og faktisk er Han det. Kṛṣṇa manglede at give Kṛṣṇa-prema, kærlighed til Kṛṣṇa, da Han kom personligt og underviste i Bhagavad-gītā. Han sagde bare, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Men folk misforstod Ham. Derfor kom Kṛṣṇa som en hengiven og tilbød Kṛṣṇa-prema til folk i almindelighed. Så vores forslag til alle er at I skal tage del i denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse, og du vil føle at "jeg ønsker ikke mere noget som helst andet. Jeg er tilfreds, fuldstændigt tilfreds. " Mange tak.