DA/Prabhupada 0387 - Gaurangera Duti Pada betydning del 2
Purport to Gaurangera Duti Pada -- Los Angeles, January 6, 1969
Gaurāṅgera saṅge-gaṇe, nitya-siddha boli māne. Enhver der har forstået, at Herren Caitanyas omgangsfæller ikke er almindelige betingede sjæle… De er befriede sjæle. Nitya-siddha bole māni. Der er tre former for hengivne. En kaldes for sādhana-siddha. Sādhana-siddha betyder, at når man ved at følge de regulerende principper i hengiven tjeneste, bliver perfekt, så kaldes man for sādhana-siddha. En anden form for hengiven er kṛpā-siddha. Kṛpā-siddha betyder, at selv hvis han ikke har fulgt alle de regulerende principper strengt, bliver han stadig på grund af barmhjertighed fra ācāryaen, eller en hengiven, eller fra Kṛṣṇa, ophøjet til det perfekte stadie. Det er specielt. Og en anden hengiven kaldes for nitya-siddha. Nitya-siddha betyder, at de aldrig blev forurenet. Sādhana-siddhaen og kṛpā-siddhaen blev forurenede af den materielle berøring, og ved at følge de regulerende principper, eller gennem barmhjertigheden fra en hengiven og ācārya, bliver de ophøjet til det perfekte niveau. Men nitya-siddha betyder, at de aldrig blev forurenede. De er evigt befriede. Så alle Herren Caitanyas omgangsfæller, som Advaita Prabhu, Śrīvāsa, Gadādhara, Nityānanda, de er Viṣṇu-tattva. De er alle befriede. Ikke kun dem, Gosvāmīerne.. Der er mange andre. Så de er evigt befriede. Så den der kan forstå, at Herren Caitanyas omgangsfæller er evigt befriede... Nitya-siddha bale māni, sei yaya vrajendra suta-pāśa. Bliver med det samme kvalificeret til at træde ind i Kṛṣṇas bolig.
Og så siger han, gauḍa-maṇḍala-bhūmi, yebā jāni cintāmaṇi. Denne gaura-maṇḍala betyder stedet i West Bengal hvor Herren Caitanya havde Sine lege. I Navadvīpa, på Herren Caitanyas fødselsdag, går de hengivne rundt om de forskellige steder, hvor Herren Caitanyas lege foregik. Det tager ni dage. Så denne del af Bengalen kaldes gauḍa-maṇḍala. Så Narottama dāsa Ṭhākura siger, "Den der forstår, at der ingen forskel er , mellem denne del af landet og Vṛndāvana," tāra haya vraja-bhūmi vāsa, "Det er lige så godt som at bo i Vṛndāvana." Derpå siger han, gaura-prema rasārṇarve. Herren Caitanyas aktiviteter er præcis som et ocean af kærlige forhold til Kṛṣṇa. Derfor den der dypper sig i dette ocean, gaura-prema-rasārṇave, sei taraṅga yebā ḍube. Lige som vi dykker ned i og bader, og vi leger, tumler, i oceanets eller havets bølger På samme måde, bliver den der finder glæde ved at dykke og tumle i bølgerne på Herren Caitanyas ocean af udbredelsen af kærlighed til Gud, straks en fortrolig hengiven af Herren Kṛṣṇa. Sei rādhā-mādhava-antaraṅga. Antaraṅga betyder ikke en almindelig hengiven. De er fortrolige hengivne. Narottama dāsa Ṭhākura siger, gṛhe vā vanete thāke. "En sådan hengiven, som glædes ved bølgerne i Herren Caitanyas bevægelse," for han er blevet en meget fortrolig hengiven af Herren...
Derfor siger Narottama dāsa Ṭhākura, "En sådan hengiven, det betyder ikke noget, om han er i forsagelsens livsorden, eller om han er en familiefader." Gṛha. Gṛha betyder familiefader. Så Caitanya Mahāprabhu's bevægelse siger ikke, at man nødvendigvis skal indgå i den forsagende livsorden, blive en sannyāsī. Som med Māyāvādī sannyāsīer, upersonalister, Śaṅkarācārya, sætter som første betingelse at "først må du indgå i forsagelsens livsorden, og derpå kan du tale om åndelige fremskridt." Så i Śaṅkara sampradāya accepteres ingen som en ægte upersonlighedsfilosof med mindre han har accepteret den forsagende livsorden. Men her, i Herren Caitanyas bevægelse, er der ingen af den slags restriktioner. Advaita Prabhu, Han var familiefader. Nityānanda, Han var familiefader. Gadādhara, Han var også familiefader. Og Śrīvāsa, han var også familiefader. Og Caitanya Mahāprabhu giftede sig også to gange. Så det betyder ikke noget. Narottama dāsa Ṭhākura siger, at det at indgå i forsagelsens livsorden, eller at forblive i familielivet, det betyder ikke noget. Hvis han virkelig deltager i bevægelsen for Caitanyas saṅkīrtana aktiviteter, og faktisk forstår hvad det er, tumler han rundt i bølgerne af et sådant hengivent ocean, så er en sådan person altid befriet. Og Narottama dāsa Ṭhākura stræber efter at omgås med ham mere og mere. Det er indholdet og betydningen af denne sang.