DA/Prabhupada 0453 - Stol fuldt og fast på, at der er ingen højere autoritet end Krishna
Lecture on SB 7.9.5 -- Mayapur, February 25, 1977
Tro ikke at Gud ikke har nogen følelser, at han ikke tænker og føler. Nej. Han har alt. Hvis Han ikke har sympatiske følelser i Sig, hvor har vi dem så fra? Fordi alting kommer fra Gud. Janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1). Athāto brahma jijñāsā. Hvad er Brahman? Brahman er den originale kilde til alting. Det er Brahman. Bṛhatvāt bṛhanatvāt.
Så hvis denne følelse ikke findes hos Gud, hvordan kan Han så være Gud? Ligesom hvis et uskyldigt lille barn kommer og viser noget respekt til os, så føler vi os med det samme barmhjertige; Oh, her er et godt barn." Så Herren Kṛṣṇa, Nṛsiṁha-deva, Han blev også pariplutaḥ, følte Sig barmhjertig, ikke en almindelig barmhjertig følelse, en følelse af "hvor uskyldig dette barn er." Så med følelse, utthapya, fik ham straks op at stå; "Mit kære barn, rejs dig." Og straks lagde Han sin hånd på hans hoved. Utthāpya tac-chīrṣṇy adadhāt karāmbujam. Karāmbhuja, lotus-hånd, lotus-håndflade. Så disse følelser er tilstede. Og Han ønskede..., fordi denne dreng var forvirret over at en så stor mūrti kom ud af søjlerne, og faderen, den gigantiske fader, er død, så naturligvis er han lidt forstyrret i sindet. Så derfor vitrasta-dhiyāṁ kṛtābhayam: "Mit kære barn, vær ikke bange. Alt er i orden. Jeg er her, og der er ingen grund til frygt. Vær rolig. Jeg vil beskytte dig." Så det er udvekslingen. Så der er intet behov for at..., blive en meget lærd mand, en vedantist og... Blot disse ting er nødvendige: bliv uskyldig, acceptér Guddommens Højeste Personlighed, og fald ned ved Hans lotus-fødder - så bliver alt komplet. Det er ønskværdigt: Simpelthed. Tro på Kṛṣṇa. Som Kṛṣṇa siger, mattaḥ parataraṁ nānyat kiñcid asti dhanañ... (BG 7.7). Der er ingen højere autoriteter end Kṛṣṇa.
Og Han siger, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65). Det er instruktionen. Det er kernen i al instruktion. Tro på Kṛṣṇa, den Højeste Personlighed. Her er Kṛṣṇa.. Tro på at Kṛṣṇa findes. Uskyldige børn vil tro, men vores hjerne er så sløv, vi vil spørge, "Om deiteten er lavet af sten eller messing eller træ? fordi vi ikke er uskyldige. Vi tænker at denne deitet er noget der er lavet af messing. Selv hvis den er messing, er messing ikke også Gud? Messing er også Gud. Fordi Kṛṣṇa siger, bhūmir āpo 'nalo vāyuḥ khaṁ mano buddhir..., apareyam..., bhinnā me prakṛtir aṣṭadhā (BG 7.4). Alting er Kṛṣṇa. Uden Kṛṣṇa er der ingen eksistens. Så hvorfor skulle Kṛṣṇa ikke kunne vise Sig som Han har lyst til? Han kan vise sig i messing. Han kan vise sig i sten. Han kan vise Sig i træ. Han kan vise Sig som en juvel. Han kan vise Sig som et maleri. På alle måder kan han... Sådan er al-mægtighed. Vi skal tænke at "Her er Kṛṣṇa." Tro ikke at "Kṛṣṇa er forskellig fra Sin deitet, og her er der en messing-form-deitet." Nej. Advaitam acyutam anādim ananta-rūpam (Bs. 5.33). Advaita. Han har multi-ekspansioner, men de er alle een.
På samme måde, så er Han repræsenteret i Sit navn. Abhinnatvān nāma-nāminoḥ (CC Madhya 17.133). Når I chanter Kṛṣṇas hellige navn, så tro ikke at lyd-vibrationen og Kṛṣṇa er forskellige. Nej. Abhinnatvān. Nāma-cintāmaṇi-kṛṣṇaḥ. Ligesom Kṛṣṇa er cintāmaṇi, så er Hans hellige navn også cintāmaṇi. Nāma cintāmaṇiḥ kṛṣṇaś caitanya-rasa-vigrahaḥ. Caitanya, fuld bevidsthed, nāma-cintāmaṇi-kṛṣṇaḥ. Hvis vi associerer med navnet, så skal I vide, at Kṛṣṇa er fuld bevidst om jeres tjeneste. I adresserer, "He Kṛṣṇa! He Rādhārāṇī! Vær venlig at engagere mig i Din tjeneste." Hare Kṛṣṇa mantra betyder, Hare Kṛṣṇa, "He Kṛṣṇa, he Rādhārāṇī, he energi, venligst engager mig i Din tjeneste." Ayi nanda-tanuja patitaṁ kiṅkaraṁ māṁ viṣame bhavāmbudhau. Det er Caitanya Mahāprabhus lære. "Oh min Herre, Nanda-tanuja..." Kṛṣṇa bliver meget glad når man associerer med Hans navn, Hans aktiviteter, med en hengiven. Han er ikke upersonlig. Kṛṣṇa har ikke noget navn, men når Han gør noget med Sin hengivne, så er der et navn. Ligesom Kṛṣṇas forhold til Nanda Mahārāja, Nanda Mahārājas træ-sandaler... Yaśodāmayī spurgte barnet Kṛṣṇa - I har set billedet - "Kan du hente din faders sandaler?" "Ja!" Og med det samme tog Han dem på Sit hoved? Det er Kṛṣṇa. Så Nanda Mahārāja blev meget behaget: "Oh, din søn er så dygtig. Han kan bære så meget." Så sådan forholder det sig.
Derfor tiltaler Caitanya Mahāprabhu Kṛṣṇa, ayi nanda-tanuja: "O Kṛṣṇa, som er født ud af Nanda Mahārājas krop..." Ligesom faderen er den krops-givende person, frø, den frø-givende fader, på samme måde, Kṛṣṇa , skønt Han er oprindelsen til alting, så alligevel, bliver Han født fra Nanda Mahārājas frø. Det er Kṛṣṇa-līlā. Ayi nanda-tanuja patitaṁ kiṅkaraṁ māṁ viṣame bhavām-budhau (CC Antya 20.32, Śikṣāṣṭaka 5). Caitanya Mahāprabhu tiltalte aldrig Kṛṣṇa, "oh, Almægtige." Det er upersonligt. Han siger, ayi nanda-tanuja, begrænset, "søn af Nanda Mahārāja." Søn af Nanda Mahārāja. Så det er bhakti. Han er ubegrænset. Kuntīdevī blev overrasket, da hun tænkte, at Kṛṣṇa var bange for Yaśodāmayī. Det śloka kender I. Så han var..., hun blev forbavset over at "Kṛṣṇa, som er så ophøjet og mægtig at alle er bange for Ham, men Han er bange for Yaśodāmayī."
Så dette kan nydes af de hengivne, ikke... Den ateistiske klasse af mennesker eller ikke-hengivne kan ikke forstå det. Derfor sagde Kṛṣṇa, bhaktyā mām abhijānāti (BG 18.55). Kun de hengivne, ingen andre. Andre har ingen adgang i Hans kongerige, til forståelse. Hvis du ønsker at forstå Kṛṣṇa så kan det kun lade gennem bhakti. Hverken viden, eller yoga, eller karma, eller jñāna, intet - intet kan hjælpe dig. Kun en hengiven. Og hvordan bliver man en hengiven? Er det nemt? Se her Prahlāda Mahārāja, uskyldigt barn, som blot gør obeisances. Og Kṛṣṇa beder også dig, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65). Hvis du alvorligt gør disse fire ting - altid tænk på Kṛṣṇa... Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare, (hengivne chanter med) Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Det er at tænke Kṛṣṇa, man-manā. Og I holder jer til dette Hare Kṛṣṇa mantra-princip hvis I er rene hengivne. Uden at være ren hengiven er det meget svært. Det vil blive trættende. Men vi skal øve os. Abhyāsa-yoga-yuktena (BG 8.8).