DA/Prabhupada 0454 - Det er meget risikabelt ikke at vække vores divya jnana i livet
Lecture -- Bombay, April 1, 1977
Prabhupāda: Så hvordan er det vers? Divya-jñāna hṛde prakāśito. Recitér det. (Indere gentager) Før det.
Indiske gæster: Prema-bhakti yāhā hoite, avidyā vināśa yāte, divya-jñāna hṛde prakāśito.
Prabhupāda: Så nødvendigheden af prema-bhakti. Prema-bhakti yāhā hoite, avidyā vināśa yāte, divya-jñāna. Så hvad er det divya-jñāna? Divya betyder transcendentalt, ikke materielt. Tapo divyam (SB 5.5.1). Divyam betyder, vi er en kombination af materie og ånd. Den ånd er divya, transcendental. Apareyam itas tu viddhi me prakṛtiṁ parā (BG 7.5). Det er parā prakṛti, overordnet. så der er den overordnede identitet... Og for at forstå den overordnede identitet så kræves der overordnet viden, ikke almindelig viden. Divya-jñāna hṛde prakāśito. Dette er guruens pligt, at vække den divya-jñāna. Divya-jñāna. Og fordi guruen oplyser den divya-jñāna, så bliver han tilbedt. Det er påkrævet. Den moderne... Moderne eller altid; det er māyā. Den divya-jñāna er aldrig, den er aldrig manifesteret. Man er holdt i adivya-jñānas mørke. Adivya-jñāna betyder "jeg er denne krop." "Jeg er Inder," jeg er Amerikaner." "Jeg er hindu," jeg er muslim," det er adivya-jñāna. Dehātma-buddhiḥ. Yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri (SB 10.84.13). Jeg er ikke denne krop.
Så begyndelsen på divya-jñāna er når vi prøver at forstå, at "Jeg er ikke denne krop, Jeg er overordnet element, jeg er åndelig sjæl. Det her er underordnet. Så hvorfor skulle jeg forblive i underordnet viden?" Vi skal ikke forblive i den underordnede... Underordnet viden er lig med mørke. Tamasi mā. Det vediske påbud er, "forbliv ikke i den underordnede viden." Jyotir gamaḥ: "Kom til den overordnede viden." Så man tilbeder guruen fordi han giver os den overordnede viden. Ikke denne viden - hvordan man spiser, hvordan man dyrker sex og forsvarer sig. Generelt giver de politiske ledere, sociale ledere, de giver denne viden - hvordan man spiser, hvordan man dyrker sex, hvordan man forsvarer sig. En guru har intet at gøre med disse ting. Han har divya-jñāna, højere viden. Det er krævet. Denne menneskelige form for liv er en mulighed for at vække den divya-jñāna hṛde prakāśito. Og hvis man holdes i mørke om divya-jñāna, hvis man blot er trænet, i at spise, i at sove, i at dyrke sex og forsvare sig, så vil livet gå tabt. Det er et stort tab. Mṛtyu-saṁsāra-vartmani. Aprāpya māṁ nivartante mṛtyu-saṁsāra-vartmani (BG 9.3). Livet er meget risikabelt, hvis vi ikke vækker vores divya-jñāna. Det bør vi altid huske på. Meget risikabelt liv - igen at blive kastet ud i fødslens og dødens bølger, vi ved ikke hvor vi havner. Meget alvorligt. Denne Kṛṣṇa-bevidsthed er divya-jñāna. Det er ikke almindelig viden. Alle bør forsøge at forstå denne divya-jñāna. Daivīṁ prakṛtim āśritam. Derfor bliver den som er interesseret i denne divya-jñāna, han bliver kaldt daivīṁ prakṛtim āśritam. Fra daivī, kommer divya, sanskrit-ordet. Sanskrit-ord, fra daivī, divya, adjektivet.
Så mahātmānas tu māṁ pārtha daivīṁ prakṛtim āśritāḥ (BG 9.13) Den som følger denne divya-jñāna-proces, han er mahātmā. En mahātmā laves ikke med et stempel for at modtage viden om at spise, om at sove, om at have sex. Det er ikke śāstras definition. Sa mahātmā su-durlabhaḥ.
- bahūnāṁ janmanām ante
- jñānavān māṁ prapadyante
- vāsudevaḥ sarvam iti
- sa mahātmā...
- (BG 7.19)
Den som besidder denne divya-jñāna, vāsudevaḥ sarvam iti sa mahātmā, det er en mahātmā. Men det er meget, meget sjældent. Ellers, mahātmāer som jeg, de vandrer rundt på gaden. Det er det de gør. Så man bør altid huske dette ord, divya-jñāna hṛde prakāśito. Og fordi den åndelige mester oplyser divya-jñānaen, så føler man sig forpligtet af ham. Yasya prasādād bhagavat-prasādo yasya prasādān na gatiḥ kuto 'pi. Så denne guru-pūjā er essentiel. Ligesom deitets-tilbedelse er essentiel... Det er ikke billig tilbedelse. Det er metoden til at oplyse divya-jñāna.
Mange tak.
Hengivne: Jaya Prabhupada.