DA/Prabhupada 0466 - En sort slange er mindre farlig end en mennneskeslange
Lecture on SB 7.9.8 -- Mayapur, February 28, 1977
Et menneske med slange-kvaliteter er meget farlig. Cāṇakya Paṇḍita har sagt,
- sarpaḥ krūraḥ khalaḥ krūraḥ
- sarpāt krūrataraḥ khalaḥ
- mantrauṣadhi-vaśaḥ sarpaḥ
- khalaḥ kena nivāryate
"Der er to misundelige levende væsener. Den ene er en slange, en sort slange, og den anden er et menneske med den sorte slanges kvaliteter." Han kan ikke se noget godt. Sarpaḥ krūraḥ. Slangen er misundelig. Uden grund bider den. En slange kan ligge på vejen, og når man tilfældigvis går forbi den så bliver den så vred, at den straks bider. Det er slangens natur. Der findes også mennesker der er som slanger. Uden årsag kan de anklage dig. De er også slanger. Men Cāṇakya Paṇḍita siger at, "den sorte slange er mindre harmfuld end menneske-slangen." Hvorfor? "Fordi at den sorte slange kan komme under ens kontrol ved at chante et mantra eller ved hjælp af nogle urter. Men denne menneske-slange kan ikke. Det er umuligt."
Så der vil være... Ham Hiraṇyakaśipu er også beskrevet af Prahlāda Mahārāja som en slange. Når Nṛsiṁha-deva er så vred, det fortæller han senere, at modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā(SB 7.9.14): "Min Herre, Du var meget vred på min fader. Nu er han færdig, så der er ikke mere grund til at Du forbliver vred. Tag det roligt. Der er ingen som er ulykkelige over at min fader blev dræbt, stol på det. Så der er ikke mere behov for rædsel. Alle disse, disse halvguder, Herren Brahmā og andre, de er alle Dine tjenere, Jeg er også Din tjeners tjener. Nu er den misundelige slange dræbt og alle er glade." Så gav han dette eksempel, modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā: en sādhu, en helgen, bryder sig ikke om at nogen levende væsener slås ihjel. Det er de ikke glade for... Selvom det bare er en lille myre, så kan de ikke lide det: "Hvorfor skulle den myre slås ihjel?" For ikke at snakke om andre, selv en lille myre. Para-duḥkha-duḥkhī. Det er måske bare en lille ubetydelig myre, men hvis den på dødstidspunktet har lidt, så er en Vaiṣṇava ked af det: "Hvorfor skulle den myre dræbes? Det er para duḥkha-duhkhi Men en sådan Vaiṣṇava er glad når en slange eller skorpion bliver dræbt. Modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatya. Så alle er glade når en slange eller skorpion bliver dræbt, fordi de er meget, meget farlige. Uden grund kan de bide og skabe ulykke. Så der findes disse slange-lignende personer, de er misundelige på vores bevægelse; de går imod den. Sådan fungerer det. Prahlāda Mahārāja blev også angrebet af sin fader, for ikke at tale om andre. Disse ting vil ske, men vi skal ikke tabe modet, ligesom Prahlāda Mahārāja heller ikke tabte modet, skønt han blev plaget på så mange måder. Han blev også forgiftet, han blev smidt ned blandt slangerne og han blev smidt ned fra klipperne, han blev lagt under elefanternes fødder. På forskellige måder... Derfor har Caitanya Mahāprabhu instrueret os, at "Bliv ikke skuffet. Vær overbærende." Tṛṇād api sunīcena taror api sahiṣṇunā (CC Adi 17.31): vær mere tålsom end et træ. Med andre ord, vær mere sagtmodig og ydmyg end græsset. Disse ting vil ske. Hvis vi i eet liv udfører vores Kṛṣṇa-bevidste holdning, selvom der er lidt lidelse Kṛṣṇa, tag det ikke så tungt. Fortsæt med Kṛṣṇa -bevidsthed. Bliv ikke skuffet eller modløs, selvom der er nogle problemer. Det tilrådes af Kṛṣṇa i Bhagavad-gītā, āgamāpāyino 'nityās tāṁs titikṣasva bhārata (BG 2.14): "Min kære Arjuna, selv hvis det gør ondt på dig, denne kropslige smerte, den kommer og går. Intet varer evigt, så tag dig ikke af disse ting. Fortsæt med at gøre din pligt. Dette er Kṛṣṇas instruktion. Prahlāda Mahārāja er det praktiske eksempel, og vores pligt er at følge i sådanne personers fodspor som Prahlāda Mahārāja.