DA/Prabhupada 0469 - Nederlag eller sejr bero på Krishna, men kamp må der være
Lecture on SB 7.9.9 -- Mayapur, March 1, 1977
Vores bevægelser er baseret på praktiske aktiviteter. Hvad end talent du har, hvad lille styrke du måtte besidde, hvilken uddannelse du har... Du behøver ikke lære noget. Hved end du besidder, uanset hvilket position du har, så kan du tjene Kṛṣṇa.. Du behøver ikke lære noget først før du kan tjene. Nej. Tjenesten er i sig selv læring. Jo mere du gør tjeneste, desto mere avancerer du i erfaring med at tjene. Vi har ikke brug for ekstra intelligens. Derimod... Eksemplet er gaja-yūtha-pāya. Elefanten, elefanternes konge, han er tilfreds. Han er et dyr. Han er ikke brāhmaṇa. Han er ikke vedantist. Det kan være han er et stort tykt dyr, (klukler) men når alt kommer til alt, så er han et dyr. Hanuman var et dyr. Der er mange eksempler. Jaṭāyu var en fugl. Så hvordan kunne de behage? Jaṭāyu kæmpede mod Rāvaṇa.. Det så I igår. Rāvaṇa kidnappede Sītā devi, og Jaṭāyu-fuglen, han kom flyvende. Rāvaṇa vidste hvordan man fløj uden maskine. Han var meget, meget materielt kraftfuld. Så Jaṭāyu angreb ham i himlen: "Hvem er du? Du bortfører Sītā. Jeg vil bekæmpe dig." Men Rāvaṇa var meget kraftfuld. Han led nederlag, Jaṭāyu, men han kæmpede. Det er hans tjeneste. Nederlag er ligegyldigt. På samme måde, så skal vi slås. De som er imod Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen, dem må vi kæmpe mod efter bedste evne. Det er ligegyldigt om vi lider nederlag. Det er også tjeneste. Kṛṣṇa ser tjenesten. Nederlag eller sejr, afhæng af Kṛṣṇa. Men kamp kan ikke undgås. Karmaṇy evādhikāras te mā phaleṣu kadācana (BG 2.47). Det er betydningen. Vi må arbejde for Kṛṣṇa seriøst, intelligent, om vi vinder eller lider nederlag, det er lige-gyldigt. Ligesom Jaṭāyu blev slået i kamp mod Rāvaṇa. Hans vinger blev hugget af. Rāvaṇa var meget stærk. Og Herren Rāmacandra,, Han udførte begravelses-ceremonien fordi han var en hengiven. Sådan er processen, vi behøver ikke lære noget ekstra. Hvad-end kapacitet vi har, lad os beslutte os til at bruge den i Herrens tjeneste. Det kræver ikke at man er meget rig eller meget smuk, eller stærk. Intet af den slags. Sa vai puṁsāṁ paro dharmo yato bhaktir adhokṣaje ahaituky apratihatā (SB 1.2.6). Under ingen omstændigheder bør din tjeneste stoppes. Det bør være princippet, at vi ikke stopper, under nogen omstændigheder. Og Kṛṣṇa er indstillet på at tage imod blot en lille blomst, lidt vand. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ (BG 9.26). Han siger ikke, "Giv mig meget overdådige og lækre retter. Så vil Jeg... Bliver Han tilfreds. Nej. Den virkelige nødvendighed er bhakti. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ yo me bhaktyā prayacchati. Det er den virkelige nødvendighed. bhaktyā. Bhaktyā mām abhijānāti yāvān yaś ca... (BG 18.55).
Derfor må vi udvikle vores bhakti, kærlighed til Kṛṣṇa. Premā pumartho mahān, Caitanya Mahāprabhu gav det råd. Folk vil have dharma artha-kama mokṣa, men Caitanya Mahāprabhu sagde, "Nej, selv hvis du bliver befriet, mokṣa, så kvalificerer det ikke til at få Kṛṣṇas gunst." Prema pumartho mahan. Pancama-puruṣartha. Folk prøver at være meget religiøse. Det er godt. Derefter økonomi. Dharma artha. Artha betyder økonomisk meget rig, velstående. Derefter kāma, meget gode til sanse-nydelse. Og så mukti. Det er generelle ønsker. Men Bhāgavata siger, "Nej, disse ting er ikke kvalificerende." Dharmaḥ projjhita-kaitavo 'tra (SB 1.1.2).