DA/Prabhupada 0511 - Virkelig hungersnød er af sjælen. Sjælen får ingen åndelig føde
Lecture on BG 2.25 -- London, August 28, 1973
Så enhver som accepterer denne krop som værende meget vigtig... Ligesom her den anden dag, der kom nogle slyngler De var meget ivrige efter at føde kroppen. De som sulter, sult... Sult efter den kropslige livsopfattelse. Men der findes åndelig hungersnød. Det tager vi os ikke af. Materiel sult kan findes, men faktisk er det ikke problemet fordi der findes tilstrækkelig arrangement til at vedligeholde denne materielle krop. Virkelig hungersnød er sjælens. Sjælen får ikke åndelig føde. Her, dette møde, det er beregnet til at give til den sultende åndelige sjæl. Og lige så snart vi får noget åndelig føde, så bliver vi glade. Sådan ligger landet. Yayātmā suprasīdati. Medmindre man får åndelig føde kan sjælen ikke blive tilfreds. Eksemplet er, inde i buret er en fugl. Hvis man blot vasker buret, dækker det til og maler det, og fuglen indeni klager sig, sulter, hvilken civilisation er det? På samme måde, så er vi, de åndelige sjæle, fanget i denne krop, og vores naturlige aspiration er at blive fri fra denne indespærring. Ligesom fuglen kæmper for at slippe fri af buret. Ligeledes er vi ikke glade for at være spærret inde. I går lærte vi fra Bhagavad-gītā, sjælens position er sarva-gataḥ. Sjælen kan gå hvor som helst. Det vil sige, den har friheden. De som er åndeligt avancerede ved hjælp af yogiske mystiske kræfter, de kan bevæge sig hvor de vil. Aṇimā, laghimā siddhi. Der er stadig yogier i Indien som, tidligt om morgenen, tager bad i de fire dhāmas: Hardwar, Jagannātha Purī, Rāmeśvaram, og Dvārakā. De yogier findes stadig. Indenfor en time, så vil de have taget bad fire steder. Sarva-gataḥ, hastigheden. De sætter sig ned et sted og via den yogiske proces, indenfor få minutter, dukker de op og dypper sig, i det vand. Hvis for eksempel man dypper sig i London, tager et bad i Thames floden, og når du dukker op så ser du Calcutta Ganges. Sådan en yogisk proces findes. Sarva-gataḥ. Så den åndelige sjæl har så stor frihed, sarva-gataḥ, han kan komme hvorend han har lyst. Men forhindringen er denne krop som stopper vores frihed. Så hvis man kan slippe af med denne materielle krop og være i åndelig krop... Ligesom Nārada Muni, han kan bevæge sig hvor-som-helst, han rejser rundt, det er hans beskæftigelse at rejse rundt. Sommetider tager han til Vaikuṇṭhaloka sommetider tager han her til den materielle loka. Han har en åndelig krop, han kan frit bevæge sig overalt, rummand. Man forsøger at rejse i rummet med maskine. Der er ikke brug for maskine. Yantrārūḍhāni māyayā (BG 18.61) māyā. Denne maskine er lavet af māyā. Men du har din egen kraft. Det går meget hurtigt. Så det bliver bremset. Derfor bør man være omhyggelig, hvordan man får sjælen ud af den materielle krops fængsel. Det bør være vores første prioritet. Men de som blot er bekymret om kroppen, de er ikke bedre end dyrene, køer og æsler. Sa eva go-kharaḥ (SB 10.84.13).