DA/Prabhupada 0514 - Her betragter vi nydelse som en smule fravær af smerte
Lecture on BG 2.25 -- London, August 28, 1973
Så vort virkelige ærinde er at blive brahma-bhūtaḥ Hvem kan blive det? Det er allerede forklaret. Kṛṣṇa har allerede forklaret det, hvad hedder verset? Yaṁ hi na vyathayanty ete. Vyathayanti som ikke giver smerte. Materiel, materiel byrde som altid giver problemer. Selv denne krop. Det er også en byrde. Vi er nødt til at bære den. Så når man ikke er forstyrret af denne kropslige smerte og glæde... Der er ingen glæde, kun smerte. Her er glæde blot en smule fravær af smerte. Ligesom hvis man har en byld her. Hvad hedder det? Byld. Phoṛā? Så det er altid smertefuldt. Og med lidt medicinsk hjælp, når smerten er aftaget lidt, så tænker man "Nu føler jeg glæde." Men bylden er der stadig. Hvordan kan du være glad? Så her er der faktisk ingen glæde, men vi tænker at vi har opfundet så mange mod-foranstaltninger. Ligesom der findes sygdom. Vi har opdaget medicin. Vi har lavet medicinske universiteter. Vi laver store, store læger og kirurger. Men det betyder ikke at du vil leve. Nej, min herre, du skal dø. Så bylden er der. Man bruger en lille smule midlertidlig medicin, alligevel... Derfor er der ingen glæde overhovedet i denne materielle verden. Derfor siger Kṛṣṇa at, "Hvad føler du glæde over? Du skal dø, hvilket når alt kommer til alt ikke har noget med dig at gøre. Du er evig, men alligevel må du acceptere døden." Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam (BG 13.9). Dette er dit virkelige problem.
Men disse slyngler ved det ikke. De tror at døden er naturlig - efter døden er alt færdigt. Lad mig nyde så længe jeg er i live. Ṛṇaṁ kṛtvā ghṛtaṁ pibet. Nydelse betyder... Ifølge vores indiske system, deres nydelse er ikke kød-spisniing som i de vestlige lande. Deres nydelse er at spise mere ghee, blive buttede, fede. Det er deres nydelse. Cārvāka Muni anbefalede, "Spis ghee og nyd livet." Kacurier, samosāer, retter laver med ghee. "Men jeg har ingen penge, hr. Hvordan skal jeg så skaffe ghee?" Ṛṇaṁ kṛtvā. "Tig, lån, stjæl, skaf ghee." På en eller anden måde, det sorte marked, det hvide marked. Skaf penge og ghee, det er det hele. Ṛṇaṁ kṛtvā ghṛtaṁ pibet. "Spis så meget ghee som muligt." Ṛṇaṁ kṛtvā ghṛtaṁ pibet yāvād jīvet sukham. Jīvet. Sukhaṁ jīvet. "Så længe du er i live, vær glad og lev godt." Dette er alle europæsiske filosoffers teori. Lev godt og vær glad. Men filosoffen bliver til sidst paralyseret. Hans munterhed er færdig. Hvad hedder den filosof der er blevet paralyseret? Så de laver alle disse teorier. Ikke blot europæiske filosoffer, en anden filosof i Indien, Dr. Radhakrishnan, Han er nu lammet i hjernen.
Så de forstår ikke at der er en der har kontrollen. Vi kan teoretisere og finde på så mange måder at leve det gode liv. Men du kan ikke blive lykkelig, min herre, så længe du har denne materielle krop. Det er et faktum. Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam (BG 13.9). Derfor bør intelligente personer, de bør... Kṛṣṇa gør alle intelligente: "Din slyngel, du lider under den kropslige livs-opfattelse Din civilisation er værdiløs. Det er en slyngel-civilisation."