DA/Prabhupada 0586 - Denne accept af en krop betyder ikke at jeg dør



Lecture on BG 2.20 -- Hyderabad, November 25, 1972

Derfor laver vi en plan i dette liv, og min, denne materielle krop, denne grove krop er færdig, det er døden, men min tanke, i den subtile krop, i sindet, den forbliver. Og fordi den forbliver i mit sind, må jeg derfor acceptere en anden krop for at opfylde mit ønske. Dette er loven for sjælevandring. Sjælen er, på denne måde, med sin plan, bliver han overført til en anden grov krop. Og sammen med sjælen, er Supersjælen, Guddommens Højeste Personlighed. Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭo mattaḥ smṛtir jñānam apohanaṁ ca (BG 15.15). Så Supersjælen, Guddommens Højeste Personlighed giver ham intelligens: "Nuvel du ønskede at udføre denne plan. Nu har du fået en passende krop og du kan udføre det." Så derfor finder vi at en er en stor videnskabsmand. Eller en meget god mekaniker. Dette betyder, at i det sidste liv var han mekaniker, han lavede en plan, og i dette liv får han chancen, og han opfylder sit ønske. Han opdager noget og bliver en meget kendt, berømt mand. For karmīer, de ønsker tre ting: lābha-pūjā-pratiṣṭhā. De ønsker noget materiel profit og de ønsker noget materiel tilbedelse, og lābha-pūjā-pratiṣṭhā og stabilitet. Dette er materielt liv. Så den ene efter den anden, prøver vi at få noget materielt profit, materiel tilbedelse, materiel omdømme. Og derfor har vi forskellige former for kroppe. Og dette foregår. I virkeligheden betyder denne accept af kroppen ikke, at jeg dør. Jeg er der. I subtil form, jeg er der. Na jāyate na mriyate. Derfor er der intet spørgsmål om fødsel og død. Det er kun en omdannelse af kroppen. Vāsāṁsi jīrṇāni yathā vihāya (BG 2.22), som det vil blive forklaret i det næste vers:

vāsāṁsi jīrṇāni yathā vihāya
navāni gṛhṇāti naro 'parāṇi
tathā śarīrāṇi vihāya jīrṇāny
anyāni saṁyāti navāni dehī
(BG 2.22)

Dehī, det levende væsen, forandrer bare sin klædning. Det er tøjet. Denne krop er tøjet. Nu er spørgsmålet... Lige som der var en diskussion om at ånden ikke har nogen form. Hvordan kan det være sådan? Hvis dette er, denne krop er min klædning, hvordan kan jeg ingen form have? Hvordan kan klædningen have en form? Min frakke eller skjorte har en form, fordi min krop har en form. Jeg har to hænder. Derfor har min klædning, min frakke også to hænder. Min skjorte har også to hænder. Så hvis dette er tøjet, denne krop, som det beskrives i Bhagavad-gītā - vāsāṁsi jīrṇāni yathā vihāya (Bg 2.22) - så hvis det er tøj, så må jeg have en form. hvordan skulle tøjet ellers blive lavet? Det er en meget logisk konklusion og meget let at forstå. med mindre jeg har min egen form, hvordan kan tøjet så have form? Hvad er svaret? Kan nogen sige det? Hvordan kan det oprindelige levende væsen være uden hænder og ben? Hvis denne krop er mit tøj… Lige som når du går til en skrædder. Han tager mål af din hånd, dine ben, af dit bryst. Så bliver din frakke eller skjorte lavet. På samme måde når du har en bestemt slags tøj, må man antage at jeg har min form, åndelig form. Ingen kan modbevise dette argument. Og bortset fra vores såkaldte argument, må vi acceptere Kṛṣṇas udtalelse. Det… For Han er autoriteten.