DA/Prabhupada 0597 - Vi slider hårdt for at finde glæde i livet
Lecture on BG 2.23 -- Hyderabad, November 27, 1972
Ethvert levende væsen prøver at herske over den materielle natur. Det er hans sygdom. Han ønsker at herske over den. Han er en tjener, men kunstigt, ønsker han at blive herre. Det er sygdommen. Enhver... Ultimativt, når han mislykkes med at herske over den materielle verden, siger han, "Oh, denne materielle verden er falsk. Nu vil jeg blive et med det Højeste." Brahma satyaṁ jagan mithyā. Men fordi den åndelige sjæl er del og eje af Kṛṣṇa, så er hans natur at være lykkelig. Han leder efter lykke. Enhver af os, vi arbejder så hårdt for at få nydelse ud af livet. Så denne nydelse af livet kan man ikke opnå i den åndelige stråleglans. Derfor får vi denne information i Śrīmad-Bhāgavatam, at āruhya kṛcchreṇa paraṁ padam (SB 10.2.32). Kṛcchreṇa, efter at have udført hård selvtugt og bodøvelse, kan man måske blive et med Brahman stråleglansen. Sāyujya-mukti. Det kaldes sāyujya-mukti. Sāyujya, at blive et med. Så āruhya kṛcchreṇa paraṁ padam. Selv hvis man kommer til det punkt, hvor man bliver et med Brahman eksistensen efter alvorlig selvtugt og bodsøvelse, falder de stadig ned. Patanty adhaḥ. Adhaḥ betyder, at de igen kommer tilbage til denne materielle verden. Āruhya kṛcchreṇa paraṁ padaṁ tataḥ patanty adhaḥ (SB 10.2.32). Hvorfor falder de ned? Anādṛta-yuṣmad-aṅghrayaḥ. De vil aldrig indrømme, at Gud er en person. De vil aldrig være enige i det. Deres lille hjerne kan ikke indeholde at Gud, den Højeste, kan være en person. Fordi han har erfaring med sig selv som person, eller andre. Hvis Gud er en person som mig og dig, hvordan kan Han så skabe universer, utallige universer? Derfor kræver det nok af fromme aktiviteter, at forstå Guddommens Højeste Personlighed. I Bhagavad-gītā siges det, bahūnāṁ janmanām ante (BG 7.19). Efter at have spekuleret indenfor den upersonlige filosofiske vej, når man er moden, bahūnāṁ janmanām ante jñānavān, når man i realiteten er vis,... Så længe han ikke kan forstå at den Højeste Absolutte Sandhed er en person, sac-cid-ānanda-vigraha... (Bs. 5.1). brahmeti paramātmeti bhagavān iti śabdyate. Bhagavān. At... vadanti tat tattva-vidas tattvaṁ yaj jñānam advayam (SB 1.2.11). Dette udtales i Śrīmad-Bhāgavata: "De der kender den Absolutte Sandhed, de ved at Brahman, Paramātmā og Bhagavān, de er et. Det er bare forskellige stadier af forståelse." På samme måde som hvis du ser et bjerg langt borte fra, så vil du opleve det som upersonligt, tåget, noget overskyet. Hvis du går endnu videre, så kan du se at det er noget grønligt. Og hvis du virkelig går ind på bjerget, vil du se, at der er så mange dyr, træer, mennesker. På samme måde, de der prøver at forstå den Absolutte på afstand eller langt borte fra, de realiserer, gennem spekulation, upersonlig Brahman. De der går længere frem, yogierne, de kan se det lokaliserede aspekt. Dhyānāvasthita-tad-gatena manasā paśyanti yaṁ yoginaḥ (SB 12.13.1). De kan se, dhyāna avasthita, lokaliseret indeni sig selv. Det er Paramātmā formen. Og de der er hengivne, de ser Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, ansigt til ansigt, person til person. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13).