DA/Prabhupada 0617 - Der er ingen ny formular, det er den samme Vyāsa-pūjā, den samme filosofi
Prabhupāda: Så for fyrre år siden husker jeg det samme som i 1922 Og stadig har intet forandret sig. Det er ikke noget nyt. Intet nyt under solen. Lad os blot præsentere som det er, så vil det være en succes Der er ikke.. Forstår du, ånden i mine skriverier er den samme. Vildledte træder vi alle ved siden af. Denne sjæledræber civilisation vildleder os. Det skal vi være klar over, dette er en meget vildledende civilisation. Vores virkelige mål i livet er at forstå vores åndelige identitet og udforske vore forhold til Gud, Krishna. Det er vores virkelige opgave Men den moderne civilisation vildleder os på forskellig vis. Så jeg skrev, vildledte som vi er, er vi på vej i afgrunden. Frels os O herre, beder vi indtrængende. Vidunderlig er din vej til at vende vort ansigt, bøjer mig ved dine fødder, din guddommelige nåde. Så det satte han vældig meget pris på. Så vi må finde ud af hvordan vi vender strømmen. Strømmen er sansenydelse. Materielt liv er strømmen af sansenydelse, og denne strøm må vendes til Krishnas nydelse. Sansenydelse er et faktum, men den materielle civilisation, denne vildledte civilisation, er at sansenydelse bliver taget personligt Når denne sansennydelse bliver vendt mod Krishna, så vil vort liv blive en succes,. Ligesom gopierne. Umiddelbart så det ud som om, gopierne var tiltrukket af en ung dreng, Krishna, og for deres egen nydelse blev de venner med Krishna. Nej. Sådan er det ikke. Faktum er, at gopiernne plejede at klæde sig vældigt fint, så Krishna ville få tlfredsstillelse ved at se dem, ikke for deres egen nydelse. Almindeligvis klæder en pige sig for at tiltrække en drengs opmærksomhed. Så det samme gør sig gældende, men det er for Krishnas nydelse, ikke gopiernes. Gopierne ønskede intet andet end at tilfredsstille Krishna. Det er forskellen mellem lyst og kærlighed. Kærlighed er et faktum, men den bliver kun mulig når den er rettet mod Krishna. Det er kærlighed. Og ud over det, ikke udover, men under det, alt andet er lyst. Så det må vi altid huske. Sanserne kan ikke stoppes, men når sansetilfredsstillelse er rettet mod Krishna, så er det bhakti eller kærlighed. Og når sansetilfredsstillelse er rettet mod en selv, så er det lyst. Det er forskellen på lyst og kærlighed. Så Śrīla Bhaktisiddhānta Sarasvatī Ṭhākura kendte denne kunst, hvordan man vender sine handlinger mod at tilfredsstille Krishna. Det er Krishnabevidsthedsbevægelsen. Derfor... Vidunderlig er din vej til at vende vores ansigter, bøjer mig ved dine fødder, din guddommelige nåde. Glemt Krishna, vi faldne sjæle. Hvorfor er vi faldne? Fordi vi har glemt. Vores forhold til Krishna er evigt. Med mindre vi er evige, hvordan kan da vestens mennesker vlive Krishnas hengivne? Vi kan faktisk ikke blive Krishnas hengivne. Forholdet er der forevigt. Nitya-siddha kṛṣṇa-bhakti. Ved denne metode bliver vi nu vækket. Śravaṇādi-śuddha-citte karaye udaya (CC Madhya 22.107). Det bliver vækket. Kærlighed mellem en dreng og en pige, den er ikke kunstig. Den er der. Gennem særlige omstændigheder kommer kærligheden til udtryk. På samme måde bliver vore kærlighed til Krishna, vores forhold til Krishna, de er evige. Jīvera svarūpa haya nitya kṛṣṇa-dāsa (CC Madhya 20.108-109). Men vi må skabe en situation, så dette evige forhold vækkes. Det er kunsten. Det er behovet. Så, glemt Krishna, vi faldne sjæle, betaler dyrt for illusionens pris. Eftersom vi har glemt Krishna, betaler vi en vældig dyr skat, told. Hvad er denne told? Tolden er mṛtyu-saṁsāra-vartmani (BG 9.3). Dette liv er for at forstå Krishna, men i stedet for at forstå Krishna, forstår vi såkaldt moderne videnskab for sansenydelse. Det er vores position. Den energi, der er blevet os givet af naturen for at forstå Krishna, bliver nu brugt til at fremstille nnoget for sansetilfredsstillelse. Det foregår. Det er maya, illusion. Det vil sige at betale dyrt for illusionens pris. Told skat. Det betaler vi, fordi vi har glemt Krishna. Vi har derfor fremstillet atomvåben, Rusland, Amerika, det bliver en tung betaling. De betaler allerede dyrt. Våbenkapløbet er i gang. Mere end 50 procent af skatterne går til våben... så tung skat. I stedet for mere nyttige formål, bliver det brugt til militærmagt, alle lande. Så vi betaler dyrt. Når der er krig er der ingen ende på udgifterne, og altsammen bliver brugt til ødelæggelse. Hvorfor? Fordi vi har glemt Krishna. Det er et faktum. Så disse mennesker, nu har de skabt FN, unødvendigt slås de som hunde. Så det vil ingen problemer løse. Problemet vil blive løst, når de laver en resolution, der siger, at hele verden, ja, ikke bare denne verden... Kṛṣṇa siger, sarva-loka maheśvaram (BG 5.29). Kṛṣṇa er ejeren, så hvorfor ikke godtage det? Han er faktisk ejeren. Hvem har skabt denne planet? Har vi skabt den, har vores far? Nej. Krishna har skabt. Men vi hævder, denne del er Amerikam denne del er Indien, denne del er Pakistan. Unødvendigt. Hvad er værdien af deres krav? Vi lægger krav på det i halvtreds, treds eller hundrede år, og derefter, så bliver vi sparket ud. Hvor er dit krav henne? Men de fatter ikke denne filosofi. De slås bare, det er det hele. Dette er mit. Det er mit land. Det er mit land. De ved ikke at Krishna sagde, tathā dehāntara prāptiḥ (BG 2.13). I dag er du amerikaner, og i morgen selv indenfor Amerika, hvis du bliver, en amerikansk ko, et amerikansk dyr, så vil alle blæse på dig. Ingen vil bryde sig om din politik. Men de kender ikke kunsten. De kender ikke denne videnskab. De er under illusion. De tror, at de vil fortsætte med at være amerikanere. Så lad mig spilde tiden med amerikanske interesser, såkaldte interesser. Der er ingen interesse. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi sarvaśaḥ (BG 3.27). Alting bliver gjort af naturen, mens vi fejlagtigt tror, ahaṅkāra-vimūḍhātmā kartāham iti manyate. Den illusion er i gang. Glemt Krishna, vi faldne sjæle, og betaler dyrt derfor. Dyr skat. Omgivet af mørke, uden spor, det eneste håb, din guddommelige nåde. Dette er meddelelsen. Vi er formørkede.
Så lad os diskutere dette igen. Men nu... Hvad er klokken nu?
Hengivne: kvart i ni.
Prabhupada: Ja, så lad os tale om det igen. Det er kun Krishna der kan afstikke vejen. og gennem parampara systemet har vi nu forstået denne filosofi. vaṁ paramparā prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ (BG 4.2). Så fortsæt dette paramparā system. Denne Vyāsa-pūjā er paramparā systemet. Vyāsa-pūjā betyder at godtage dette paramparā system. Vyāsa. Guruen er Vyasadevas repræsentant, fordi han ikke forandrer noget. Så ved Vyāsa-pūjā... Vyasadeva sagde, og guruen vil sige det samme. Ikke at, nu er der gået hundrede og tusinder af år, derfor vil jeg give jer en ny formular. Nej. Der er ingen ny formular. Denne samme Vyāsa-pūjā, den samme filosofi. Vi skal blot godtage det, så bliver vores liv en succes. Mange tak.
Hengivne: Jaya! (slut)