DA/Prabhupada 1067 - Vi må acceptere Bhagavad Gita uden fortolkning, uden at trække noget fra



660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

Der er fuld facilitet for de små, komplette enheder, nemlig de levende væsener, til at erkende helheden Enhver form for ufuldstændighed opleves pga. ufuldstændig viden om det fuldstændige. Så Bhagavad Gita udgør fuldstændig viden om den vediske visdom.

Vedisk viden er i sin helhed ufejlbarlig. Der er forskellige eksempler på hvordan vi godtager vedisk viden som ufejlbarlig. For eksempel, hvad hinduer agår, og hvorledes de accepterer vedisk viden som fuldstændig, her er et lille eksempel. Ko møg, fx. Ko møg er afføring fra et dyr. Ifølge smriti eller vedisk visdom, hvis man rører ved afføring fra et dyr, må man tage et bad for at rense sig selv. Men de vediske skrifter omtaler kø møg som rent. Ja, urene steder eller urene ting bliver faktisk renset ved kontakt med ko møg. Så hvis man indvender, hvordan kan det være, det ene sted omtales dyre afføring som urent, og det andet sted omtales ko møg, der også er dyreafføring, som rent, så det er modstridende. Og det kan forekomme modstridende, men fordi det er et vedisk udsagn, så accepterer vi det som pålydende. På den måde undgår vi at begå fejl. En moderne kemist har fundet ud af, moderne videnskab, Dr. Lal Mohan Gosal, han har undersøgt ko møg nøje og kommet frem til, at ko møg besidder alle antiseptiske egenskaber Han har også undersøgt Ganges vand, bare ud af nysgerrighed. Så min pointe er, at vedisk viden er perfekt, eftersom den er hævet over alle fejl og tvivl Så Bhagavad Gitra er essensen af al vedisk viden. Vedisk viden er derfor ufejlbarig. Og swn nedstiger gennem den perfekte discipel række.

Så vedisk viden er ikke funderet på forskning. Vores forskning er mangelfuld fordi vi undersøger tingene med vore uperfekte sanser. Vores forskningsresultat er således også mangelfuldt, det kan ikke være perfekt. Vi må acceptere perfekt viden, og denne perfekte viden kommer til os igennem, som nævnt i Bhagavad Gita, som vi har vegyndt, evaṁ paramparā-prāptam imaṁ rājarṣayo viduḥ (BG 4.2). Vi må modtage viden fra den rette kilde, rækken af disciple, af åndelige mestre begyndende fra Herren selv. Så Bhagavad Gita bliver talt af Herren selv, og Arjuna er, jeg mener, han var studenten, der lærte Bhagavad Gita. Han godtog historien som den er, uden nogen ændring. Det er ikke tilladt at godtage en del af Bhagavad Gita og forkaste en anden del. Det godtages ikke. Vi må acceptere Bhagavad Gita uden fortolkning, uden nogle ændringer, og uden ens egen lunefulde deltagelse i sagen, fordi det bør accepteres som den mest perfekte vediske viden. Vedisk viden modtages fra transcendentale kilder, fordi den blev først talt af Herren selv. Herrens ord kaldes apaurusheya, hvilket vil sige, at det ikke kommer fra et almindeligt, dødeligt menneske, der er besmittet af de fire uperfektioner. Et levende væsen fra den materielle verden har fire principielle fejl i sit liv, og de er 1) han begår fejltagelser, 2) han er til tider under illusion, 3) han vil bedrage andre, og 4) han er udstyret med uperfekte sanser. Med alle disse fire grundliggende fejl, kan man ikke videregive perfekt information i sagen om den altdominerende viden. Vedaerne er ikke sådanne. Vedisk viden blev videregivet til Brahmas hjerte, han som var det først skabte levende væsen. Og Brahma på sin side videregav kundskaben til sine sønner og disciple, som han modtogt den oprindeligt fra Herren.