DA/Prabhupada 1073 - Så længe vi ikke opgiver tendensen til at ville herske over den materielle natur



660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

I Bhagavaad Gitas 15. kapitel gives det virkelige billede af denne materielle verden. Der siges det, at

ūrdhva-mūlam adhaḥ-śākham
aśvatthaṁ prāhur avyayam
chandāṁsi yasya parṇāni
yas taṁ veda sa veda-vit
(BG 15.1)

Den materielle verden beskrives i Bhagavad Gitas 15. kapitel som et træ med rødderne opad, ūrdhva-mūlam. Har vi nogen oplevelse af et træ med rødderne opad? Den oplevelse har vi med reflektionen af et træ. Et træ på bredden af en sø genspejles med stammen nedad og rødderne opad. Træet på bredden af søen bliver genspejlet i vandet med stammen nedad og rødderne opad. Så denne materielle verden er en genspejlning af den åndelige verden. Og ligesom genspejlningen af et træ på bredden af en sø ses omvendt, på samme måde bliver denne materielle verden kaldt en skygge. Skygge. Og der er ingen virkelighed er i skyggen, men alligevel, fra skyggen kan vi forstå, at der er noget virkeligt. Ekesemplet med en skygge, skyggen af vand i en ørken, fortæller os, at der intet vand er i ørkenen, men vand er en realitet. På samme måde, fra genspejlningen af den åndelige verden, eller i denne materielle verden, er der ingen lykke, der er ikke noget vand Men virkelig vand, eller virkelig lykke findes i den åndelige verden. Herren antyder, at man må nærme sig den åndelige verden på følgende vis, nirmāna-mohā.

nirmāna-mohā jita-saṅga-doṣā
adhyātma-nityā vinivṛtta-kāmāḥ
dvandvair vimuktāḥ sukha-duḥkha-saṁjñair
gacchanty amūḍhāḥ padam avyayaṁ tat
(BG 15.5)

At padam avyayam, det evige rige, kan nås af en, der er nirmāna-mohā. Nirmāna-mohā. Nirmāna betyder vi er efter betegnelser. Vi ønsker på kunstig vis nogle betegnelser. Nogen ønsker at blive kaldt herre, andre ønsker at blive adelige, nogle ønsker at blive præsident, eller nogle vil gerne være en rig mand og andre ønsker at blive konge eller noget andet. Alle disse betegnelser, så længe vi er knyttede til alle disse betegnelser... For alle disse betegnelser hører kroppen til, men vi er ikke denne krop. Dette er den første opfattelse af åndelig erkendelse. At man ikke er knyttet til betegnelser. Og jita-saṅga-doṣā, saṅga-doṣā. Vi er nu associerede med naturens tre kvaliteter, og hvis vi bliver ubundet gennem hengiven tjeneste til Herren... Så længe vi ikke er tiltrukket til hengiven tjeneste til Herren, så længe kan vi ikke blive befriet fra naturens tre kvaliteter. Derfor siger Herren, vinivṛtta-kāmāḥ, disse betegnelser eller disse tilknytninger er pga. begær, lyst. Vi ønsker at herske over den materielle natur. Og så længe vi ikke opgiver denne tendens til at ville herske over den materielle natur, lige så længe er der ingen mulighed for at vende tilbage den Højestes rige, sanātana-dhāma. vandvair vimuktāḥ sukha-duḥkha-saṁjñair gacchanty amūḍhāḥ, amūḍhāḥ padam avyayaṁ tat (BG 15.5). Det evige rige, der aldrig tilintetgøres som denne materielle verden, kan nås af amūḍhāḥ. Amūḍhāḥ betyder uforvildet en der ikke er forvirret at tiltrækningen til uvirkelig nydelse. Og man er stadfæstet i den højeste tjeneste til Herren, en sådan person kan nærme sig det evige rige. Og det evige rige behøver ingen sol, måne eller elektricitet. Det giver os et glimt af det evige rige.