DA/Prabhupada 0124 - Vi bør tage den åndelige mesters ord med liv og sjæl
Så i sit liv var han akhaṇḍa brahmacārī. Bhaktivinoda Ṭhākura havde mange andre sønner, og han var den femte søn. Og der var også nogle af hans andre brødre, der ikke giftede sig. Og min Guru Mharaja, han giftede sig heller ikke. Fra barndommen er han streng brahmacari, Bhaktisiddhanta Sarasvati Gosvami Maharaja. Og han undergik meget streng forsagelse for at starte denne bevægelse, verdensomspændende bevægelse. Det var hans mission. Bhaktivinoda Thakura ønskede det. Han, i 1896, ville Bhaktivinoda Thakura introducere denne Krishnabevidsthedsbevægelse ved at sende denne bog, Shree Chaitanya Mahāprabhu, His Life and Precepts. Heldigvis var dette år mit fødselsår, og ved Krishnas arrangement, kom vi i kontakt med hinanden. Jeg var født i en anden familie, min Guru Maharaja var født i en anden familie. Hvem vidste, at jeg ville komme til hans beskyttelse? Hvem vidste, at jeg ville komme til Amerika? Hvem vidste, at I amerikanske drenge ville komme til mig? Alt dette er Krishnas arrangement. Vi kan ikke forstå, hvordan ting foregår.
I 1936... I dag er det 9. December, 1938(68). Det betyder for 32 år siden. Jeg gjorde forretninger dengang i Bombay. Pludselig, måske på denne dato, et sted mellem den 9. eller 10. December. På det tidspunkt var Guru Maharaja en smule utilpas, og han boede i Jagannatha Puri, ved kysten. Så jeg skrev et brev til ham, "Min kære herre, dine andre disciple, brahmacarier, sannyasier, de yder direkte tjeneste til dig. Og jeg er en familiefader. Jeg kan ikke bo sammen med dig, jeg kan ikke tjene dig godt. Så jeg ved ikke. Hvordan kan jeg tjene dig?" Bare en tanke, jeg tænkte på at tjene ham, " hvordan kan jeg tjene ham seriøst?" Så svaret var dateret til 13. December, 1936. I det brev skrev han, "min kære den og den, jeg er meget glad for at modtage dit brev. Jeg synes, at du skal prøve at udbrede vores bevægelse på engelsk." Det skrev han. "Og det vil være godt for dig og for dem der hjælper dig." "Og jeg ønsker..." Det var hans instruktion.
Og derpå i 1936, på den 31. December - det betyder at lige efter at have skrevet dette brev, en fjorten dages tid inden hans bortgang - gik han bort. Men jeg tog denne ordre fra min åndelige mester meget alvorligt, men jeg regnede ikke med, at jeg ville blive nødt til at gøre det ene og det andet. Jeg var på det tidspunkt en familiefader. Men det er Krishnas arrangement. Hvis vi prøver at tjene den åndelige mester meget strikt, hans ordre, så vil Krishna give os alle faciliteter. Det er hemmeligheden. Selv om der ikke var nogen mulighed, det troede jeg aldrig, men jeg tog det en smule seriøst ved at studere en kommentar af Viśvanātha Cakravartī Ṭhākura til Bhagavad-gita. I Bhagavad-gita er der verset vyavasāyātmikā-buddhir ekeha kuru-nandana (BG 2.41), i forbindelse med det vers giver Viśvanātha Cakravartī Ṭhākura sin kommentar, at vi bør optage den åndelige mesters ord som vores liv og sjæl. Vi bør prøve at udføre instruktionen, den specielle instruktion fra den åndelige mester, meget strengt, uden at tage os af vores personlige gavn eller tab. Så jeg forsøgte en smule i den ånd. Så han har givet mig alle faciliteter til at tjene ham. Det er kommet så vidt, at i denne alderdom er jeg kommet til jeres land, og I tager også denne bevægelse alvorligt, prøver at forstå den. Nu har vi nogle bøger. Så der er en smule grundlag for denne bevægelse. Så ved denne lejlighed for min åndelige mesters bortgang, som jeg prøver at udføre hans vilje, på samme måde vil jeg også bede jer om at udføre den samme ordre gennem min vilje. Jeg er en gammel mand, jeg kan også gå bort hvert øjeblik. Det er naturens lov. Ingen kan forhindre det. Så det er ikke forbavsende, men min bøn til jer på denne lykkebringende dag for min Guru Maharajas bortgang, er at i det mindste i det omfang som I har forstået essensen af Krishnabevidsthedsbevægelsen, bør I prøve at udbrede det. Folk lider af mangel på denne bevidsthed.