DA/Prabhupada 0287 - Genopvæk din hukommelse, din kærlighed til Krishna
Lecture -- Seattle, September 30, 1968
Prabhupāda: Nogen spørgsmål?
Madhudviṣa: Prabhupāda? Er det i orden hvis vi læser Śrīmad-Bhāgavatam efter at vi har modtaget din Bhagavad-gītā, når den udkommer? Eller bør vi bare fuldstændigt bruge al vores tid til at studere Bhagavad-gītā As It Is, og så…., og gøre fremskridt derfra, eller kan vi fortsætte vores studie af Śrīmad-Bhāgavatam?
Prabhupāda: Nej. I skal læse Bhagavad-gītā As It Is. Det er kun en midlertidig inddeling. På den åndelige platform, er alt absolut. Hvis I læser Bhagavad-gītā, vil I finde de samme forslag som i Śrīmad-Bhāgavatam. Det er ikke sådan, at fordi du studerer Śrīmad-Bhāgavatam, så behøver du ikke at studere Bhagavad-gītā. Sådan er det ikke. Læs disse litterære værker og chant Hare Kṛṣṇa, følg reglerne og reguleringerne og lev lykkeligt. Vores program er et meget lykkeligt program. Vi chanter, vi danser, vi spiser Kṛṣṇa prasādam, vi maler smukke billeder af Kṛṣṇa og ser dem smukt dekorerede, og vi læser filosofi. Så hvad ønsker du mere? (latter)
Jāhnavā: Hvordan og hvorfor mistede vi opmærksomheden på vores sande kærlighed til Kṛṣṇa til at starte med?
Prabhupāda: Hm?
Tamāla Kṛṣṇa: Hvordan og hvorfor… Hvordan og hvorfor mistede vi kærligheden til Kṛṣṇa til at begynde med?
Jāhnavā: Nej, ikke kærligheden. Bare opmærksomheden på kærligheden, på vores sande kærlighed til Kṛṣṇa.
Prabhupāda: Vores opmærksomhed er der. Du elsker nogen. Men du har glemt, at du er beregnet til at elske Kṛṣṇa. Så glemsomhed er også vores natur. Nogen gange glemmer vi det. Og specielt fordi vi er meget små, bittesmå, derfor, selv jeg kan ikke huske præcis, hvad jeg lavede i går aftes på dette tidspunkt. Så glemsomhed er ikke unaturligt for os. Og alligevel, hvis nogen genopvækker vores erindring, så er accepten af dette heller ikke unaturligt. Så vores kærlighedsobjekt er Kṛṣṇa. På en eller anden måde, har vi glemt Ham. Vi udforsker ikke historien om, hvornår vi glemte. Det er nytteløst arbejde. Men vi har glemt det, det er et faktum. Nu genopvæk det. Her er en påmindelse. Så brug muligheden. Prøv ikke på at, historie, hvorfor du har glemt, og hvad datoen for min forglemmelse er. Selv hvis du ved det, hvad er så nytten? Du har glemt det. Tag det. Lige som hvis du går til en læge, han vil aldrig spørge dig hvordan du fik denne sygdom, hvad historien om din sygdom er, eller hvilken dato, eller hvilket tidspunkt du blev inficeret. Nej. Han føler bare på din puls og ser at du har en sygdom og han giver dig medicinen: "Ja. Tag dette." På samme måde lider vi. Det er et faktum. Ingen kan benægte det. Hvorfor lider du? Glemmer Kṛṣṇa. Det er det hele. Nu genopliv din erindring om Kṛṣṇa, du bliver lykkelig. Det er det hele. Meget enkelt. Prøv ikke på at finde ud af historien om, hvordan du glemte. Du har glemt det, det er et faktum, for du lider. Nuvel her er en mulighed, Kṛṣṇabevidsthedsbevægelsen. Genopliv din erindring, din kærlighed til Kṛṣṇa. Enkelt. Chant Hare Kṛṣṇa, dans, og tag Kṛṣṇa prasāda. Og hvis du ikke er uddannet, hvis du er analfabet, så lyt. Du har en naturlig gave, øret. Du har en naturlig tunge. Så du kan chante Hare Kṛṣṇa og du kan lytte til Bhagavad-gītā eller Śrīmad-Bhāgavatam fra personer, der har denne viden. Så der er ingen forhindringer. Ingen forhindringer. Der er ikke brug for nogen forkundskaber. Du må bare udnytte, hvad end du har af aktiver. Det er det hele. Du må indvillige. Det er ønskværdigt. "Ja, jeg vil deltage i Kṛṣṇabevidsthed." Det er op til dig, for du er uafhængig. Hvis du er uenig, "Nej. Hvorfor skulle jeg tage til Kṛṣṇa?" så kan ingen give det. Men hvis du indvilliger, er det her, meget let. Modtag det.