DA/Prabhupada 0476 - Afhængighed er ikke dårlig hvis afhængigheden er rettet mod det rette sted

Revision as of 15:55, 7 October 2018 by Vanibot (talk | contribs) (Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Lecture -- Seattle, October 7, 1968

Man ved ikke at ens position er at overgive sig, og det overgivelses-princip er ens liv, ens glade live Et lille barn, hvis han overgiver sig til forældrene, så er hans liv meget behageligt, meget lykkeligt. En ung pige, hvis hun overgiver sig til sine forældres ønsker, og... Det er systemet, det vediske system. En kvinde er, af natur, afhængig. Hvis en kvinde kunstigt ønsker frihed, så bliver hendes liv ulykkeligt, hendes liv bliver ulykkeligt. Derfor er det vediske system... Det er ikke noget jeg finder på, Jeg taler autoriseret udfra det vediske princip. Manu-saṁhitāen, vedaernes lov, Manu, menneskehedens overhoved, Manu... Manu er menneskehedens fader. Og han har sin lovbog. Den Manu-saṁhitā-lovbog bliver stadig fulgt i Indien for hinduernes vedkommende. I Manu-saṁhitā står der skrevet, na striyaṁ svatantram arhati Han giver den lov at kvinden ikke skal gives uafhængighed. Hvad så? Hvad er så hendes liv? Det liv skal være, at så længe hun er gift, må hun leve under vejledning fra, være afhængig af sine forældre. Og så snart hun er gift, må hun leve afhængigt af sin mand. Og når manden har forladt... Ifølge hindu-systemet, så forbliver manden ikke hjemme alle sine dage, til døden. Nej. Når børnene er vokset op, så opgiver han konen og børn og bliver sannyāsī, ligesom jeg er blevet. Jeg har stadig mine børn, jeg har mine børnebørn og jeg har min kone... Men jeg har opgivet alle forbindelser. Så hvordan klarer hun sig? Jo, hun har sine voksne børn. Så der er ingen grund til bekymring. Så afhængighed er ikke dårligt, hvis afhængigheden er på det rette sted. Ingen fader forsømmer at se til en ugift datters velbefindende, sine ugifte pigers og drenges velbefindende. Ifølge hindu-systemet, så ophører en faders og moders ansvar når han får sine børn gift, hvadenten det er en datter eller søn. Så meget ansvar. Så bliver de fri. Så afhængighed, jeg taler om afhængighed. Så afhængighed er ikke dårligt, overgivelse er ikke dårligt. Jeg har i praksis set hvordan kvinden overgiver sig til manden... Den dag i dag er der mange kvinder i Indien, de er lykkelige og deres liv er glorværdigt. Så vi må lære hvordan tingene skal gøres. Uafhængighed, kunstig uafhængighed er ikke altid godt. I virkeligheden har vi ingen uafhængighed. Jeg tænker måske jeg er uafhængig, men i praksis har jeg ingen uafhængighed. Jeg er mine sansers tjener. Kāmādīnāṁ kati na katidhā pālitā durnideśa. Vi tjener alle vores sanser. Så hvor er min uafhængighed? Jeg erklærer måske uafhængighed af min fader, min stat, mit land, mit fællesskab, men jeg er tjener af mine sanser. Så hvor er min uafhængighed? Så vi skal kende vores konstitutionelle position, at vi under alle omstændigheder er afhængige. Derfor er den bedste metode til at gøre mit liv perfekt på at blive afhængig af Gud, Kṛṣṇa. Det er løsningen på alle problemer. Og det er Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelsen. Forsøg at forstå din konstitutinelle position og vær overgivet til Gud, til Kṛṣṇa. Så bliver du lykkelig. En simpel ting. Det øjeblik du overgiver dig til Gud, bliver du med det samme lykkelig. Mām eva ye prapadyante māyām etāṁ taranti te.