View source for DA/Prabhupada 0769 - En Vaishnava er altid lykkelig, for han er i direkte kontakt med Krishna

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Prabhupada 0769 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1975]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in USA]]
[[Category:DA-Quotes - in USA, Hawaii]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0768 - Mukti betyder ikke mere materiel krop. Det er hvad mukti vil sige|0768|DA/Prabhupada 0770 - Jeg elsker sjælen. Atma-tattva-vit. Og hvorfor elsker jeg sjælen|0770}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:Vaisnava himself is very happy because he is in direct connection with Krsna. He personally has no complaint, because a Vaisnava is satisfied simply by serving Krsna. That's all. He doesn't want anything|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|mccXiG9e-mw|En Vaishnava er altid lykkelig, for han er i direkte kontakt med Krishna<br/>- Prabhupāda 0769}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page -->
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/750608SB-HONOLULU_clip1.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK (from English page) -->
'''[[Vanisource:Lecture on SB 6.1.6-7 -- Honolulu, June 8, 1975|Lecture on SB 6.1.6-7 -- Honolulu, June 8, 1975]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
Parīkṣit Mahārāja er en Vaiṣṇava. Vaiṣṇava betyder hengiven. Så han brød sig ikke om, at mennesket skulle lide på den måde. Det er en Vaiṣṇavas natur. Vaiṣṇavaen selv er meget lykkelig. fordi han er i direkte forbindelse med Kṛṣṇa. Personligt har han ingen klager, for en Vaiṣṇava er tilfreds, bare han kan tjene Kṛṣṇa. Det er det hele. Han ønsker sig ikke noget. I det mindste lærer Caitanya Mahāprabhu os det. Caitanya Mahāprabhu siger,na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye ([[Vanisource:CC Antya 20.29|CC Antya 20.29, Śikṣāṣṭaka 4]]). Dhanam betyder rigdom, og janam betyder mange følgere eller familiemedlemmer, stor familie, stor fabrik. Der er mange forretningsmænd, de styrer store fabrikker, og tusindvis af mennesker arbejder under hans ledelse. Så det er også rigdom. Og at have en masse penge, det er også rigdom. Dhanaṁ janam. Og en anden rigdom er at have en meget dejlig hustru, smuk, ærbødig, meget tilfredsstillende. Så disse er materielle nødvendigheder. Folk i almindelighed længes efter at opnå disse tre ting: rigdom, mange følgere, og en god hustru i hjemmet. Men Caitanya Mahāprabhu siger, na dhanam: "Jeg vil ikke have penge." Lige omvendt. Alle vil have penge. Han siger: "Nej, jeg vil ikke have penge." Na dhanaṁ na janam: "Jeg vil ikke have mange mennesker som Mine følgere." Se bare det modsatte. Alle vil have det. Politikerne, yogierne, svamierne, alle vil have det, "Der kan værer hundreder eller tusinder af mine følgere." Men Caitanya Mahāprabhu siger, "Nej, det ønsker jeg ikke." Na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye. "Jeg ønsker heller ikke en dejlig, smuk, ærbødig hustru." Hvad ønsker du så? Mama janmani janmanīśvare bhavatād bhaktir ahaitukī: "Lad Mig i liv efter liv forblive en trofast tjener af Dig Herre." Det er Vaiṣṇava. Han ønsker sig ikke noget. Hvorfor skulle han det? Hvis han bliver Kṛṣṇas tjener, hvad kan han ellers ønske? Forestil dig at du bliver en meget, meget stor mands tjener. Hvad er så spørgsmålet om dine behov? Dette er intelligens. Enhver tjener af enhver stor mand, han er større end sin herre, for han får...Herren får serveret så mange forskellige retter. Herren tager en lille smule, og resten spiser tjenerne. (ler) Så hvor er hans behov? der er ingen behov. Bare prøv at blive Guds tjener, og alle dine nødvendigheder vil blive fuldstændig opfyldt. Det er intelligens. Som med en rig mands barn, har han brug for noget fra sin far? Nej, han vil bare have sin far, mor. Faderen og moderen ved, hvad han ønsker, hvordan han kan blive lykkelig. Det er faderen og moderens pligt. På samme måde er det god intelligens: bare at prøve på at blive Kṛṣṇas seriøse tjener. Alle livsnødvendigheder vil blive dig givet. Der er intet behov for at spørge. Derfor spørger intelligente hengivne ikke, som de uintelligente hengivne, der går i kirke og beder til Gud, "Giv os vort daglige brød." Han er Guds tjener, og han vil ikke få dit brød? Du må bede Gud om det? Nej. Gud giver brød til otte millioner af andre levende væsner. Fugle, dyr, tigere, elefanter, de går ikke i kirke og spørger efter brød. Men de får det. Så hvis Gud tildeler enhver føde, hvorfor skulle Han så ikke give dig noget? Han giver. Så vi skal ikke gå til Gud for at tigge om materiel understøttelse. Det er ikke ægte hengivenhed. Vi skal gå til Gud for at tigge om at blive beskæftigede i Hans tjeneste. Det bør være bønnen: "Hare Kṛṣṇa," betyder... Hare betyder "Oh Guds energi, og Kṛṣṇa, O Kṛṣṇa, Herre Kṛṣṇa, beskæftig mig venligst i Din tjeneste." Det er Hare Kṛṣṇa. Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Det er bare at bede "Oh min Herre Kṛṣṇa, Oh Śrīmatī Rādhārāṇī, Kṛṣṇas energi, beskæftig mig venligst i Din tjeneste." Det er alt. Færdig, hele opgaven. Det er Vaiṣṇava. Så Vaiṣṇava har ingen nødvendigheder. Han ved at "Jeg har ingen nødvendigheder. Min eneste opgave er at tjene Kṛṣṇa." Så han er lykkelig under alle omstændigheder. 
<!-- END TRANSLATED TEXT -->