View source for DA/Prabhupada 0860 - Det var den britiske regerings politik, at håne alting indisk

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Danish Pages - 207 Live Videos]]
[[Category:Prabhupada 0860 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1975]]
[[Category:DA-Quotes - Conversations]]
[[Category:DA-Quotes - in Australia]]
[[Category:Danish Language]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0859 - Det er den vestlige civilisations defekt - flertallet, den offentlige mening|0859|DA/Prabhupada 0861 - Til alle sultne mennesker i Melbourne - kom her og spis alt hvad i kan|0861}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:When British rule came, their Lord Macaulay's private report was that "If you want to keep them as Indian Hindu, you will never be able to rule over." So it was British government's policy to condemn everything Indian|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|m9QSYUfjt3E|Det var den britiske regerings politik, at håne alting indisk<br />- Prabhupāda 0860}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/750521R1-MELBOURNE_clip3.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK -->
'''[[Vanisource:750521 - Conversation - Melbourne|750521 - Conversation - Melbourne]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Leder: Du tror ikke, at patienterne har deres eget mening? 

Prabhupāda: De har et sind, men det er et modstræbende sind. Som med en galning, han har sit sind, men hvad er værdien af dette sind? Du vil ikke spørge en galning om hans mening. Han har et sind, men han er en galning. Mūḍha. Māyayāpahṛta-jñāna ([[Vanisource:BG 7.15 (1972)|BG 7.15]]). Hans viden er stjålet. Når sindet er i uorden, har hans mening ingen værdi. 

Leder: Og hvad hvis brāhmaṇaerne begynder at regere verden i deres egen interesse. 

Prabhupāda: Hmm? 

Hengiven: Han siger, hvad nu hvis brāhmaṇaerne begynder at regere verden for deres egne tilsikrede rettigheder? 

Prabhupāda: Nej, nej. 

Leder: Men kapitalisterne eller andre vil måske... 

Prabhupāda: Nej, nej. det er ikke tilsikrede rettigheder. Det er ikke tilsikrede rettigheder. Det er karakter, som med sama. Hvad er det, fredfyldt. 

Leder: De vil måske danne deres egen klasse og tænke på deres egne interesser og prøve at regere verden i forhold... 

Prabhupāda: Nej, nej. Fordi de er ærlige, det er ordene fra..... Det vil de ikke gøre. 

Leder: De må gå efter bogen. 

Prabhupāda: Ja. Ærlighed betyder, at han ikke tænker på egen vinding, han tænker på alles vinding. Det er ærlighed. 

Leder: Jamen hvad nu, hvis han er vildledt? 

Prabhupāda: Huh? 

Leder: Verden forandrer sig, og siden den bog blev... 

Prabhupāda: Kun fordi de ikke fulgte den. Som i Indien, det er brāhmaṇaernes karakter. Men senere, gradvist, gik kulturen tabt gennem de sidste tusind år, for Indien blev undertvunget af fremmede. Muhammedanerne, de introducerede lidt af deres kultur. Så kom englænderne. De intro.. Alle vil have en bid af kagen. Da briterne, da den britiske regering kom, rapporterede deres Lord Macaulay privat at; "Hvis I ønsker at beholde dem som indiske hinduer, vil I aldrig komme til at regere over dem." Så det var den Britiske regerings politik at fordømme alt indisk. 

Leder: Men du sagde før, at de ikke tillod druk, briterne. 

Prabhupāda: Huh? 

Leder: Det er kun nu at...sagde du ikke det før? 

Prabhupāda: Jo, briterne tillod. Briterne, meget forsigtigt, for de gjorde det ikke direkte, jeg mener, de lagde ikke direkte hånd på kulturen. Men nedenunder. Og nu når de er blevet oplært, nu gør de det åbent. Men det var briterne, der oplærte dem. I herrernes samfund må der drikkes. Det var introduktionen. 

Leder: Men i det indiske samfund, de forbyder det i Indien. 

Prabhupāda: Det indiske samfund, de vidste ikke engang, hvordan man drak te. Da jeg var barn, oplevede jeg, hvordan briterne startede tehaver. Der var ingen teplantager før englænderne. Englænderne så at arbejdskraften var meget billig, og de ville gøre forretninger, de startede. Lige som de gør i Afrika, så mange haver, kaffe og te. Så de startede, og teen blev overført til Amerika og solgt der. De ville gøre forretninger. Så de... så meget te, hvem skal drikke det? Så regeringen oprettede en testiftelsesudvalg. Alle plantageejerne, de ville betale regeringen. Og fra vej til vej, gade til gade, faldbød de deres varer, lavede te, meget fin, smagfuld te, og de reklamerede med at, hvis du drikker te, så vil du ikke føle dig så sulten, og din malaria vil forsvinde, og så videre og så videre. Og folk begyndte at drikke te. "Fin kop." Jeg har set det. Nu har de fået smag for det. Nu gradvist, også gadefejerne, tidligt om morgenen venter de i tebutikken for at få en kop te. I min barndom brugte de nogle gange te, hvis nogen havde hoste. Det var også senere. Men det var ukendt. At drikke te, drikke vin, ryge, spise kød - disse ting var ukendte. Prostitution. Der var prostitution. Ikke sådan at alle var prostituerede. Meget strikt. Så disse ting bør der sørges for - i det mindste må der være en klasse af mennesker, der er ideelle, så andre kan se. Og uddannelsen skal fortsætte, lige som vi gør. Vi inviterer folk til at komme og chante med os, danse med os, spise prasādam. Og gradvist udvikles de. Den samme gruppe, afhængige af at drikke, afhængige af prostitution, afhængige af kødspisning, han bliver til en helgenagtig person. Det er praktisk. Du kan forstå, hvad deres tidligere historie var, og hvad de nu er. 

Leder: Men hvordan forholder vi os til den faktor, at vores læger fortæller os, at vi bør spise kød på grund af proteinerne? 

Prabhupāda: Det er tåbeligt. De har ikke spist kød i de sidste ti år. Tror du, at deres helbred er forringet? Folk kalder dem derimod for "strålende ansigter." I Boston..Der var en præst, jeg var på vej fra Los Angeles til Hawaii. Der var en herre i almindeligt tøj, han var præst, han sagde, "Swāmījī, hvordan kan det være at dine elever stråler sådan?" Og af og til bliver vi kaldt for "strålende ansigter." I Boston eller et sted spurgte damerne, "er du amerikaner?" 
<!-- END TRANSLATED TEXT -->