DA/Prabhupada 0861 - Til alle sultne mennesker i Melbourne - kom her og spis alt hvad i kan



750521 - Conversation - Melbourne

Leder: Hvordan ville I reagere, hvis nogen bryder ind på dette sted og prøver at røve noget...

Amogha: Han siger, "hvordan vil vi reagere, hvis nogen bryder ind for at stjæle i bygningen?"

Prabhupāda: Stjæle?

Amogha: En tyv. Hvad vil vi gøre, hvis en tyv bryder ind? Med andre ord ville vi blive voldelige?

Prabhupāda: Hvis en tyv bryder ind, vil vi straffe ham.

Leder: I ville være voldelige?

Prabhupāda: Hvorfor ikke? En tyv skal straffes.

Leder: Ville I selv straffe ham? Hvad ville I gøre? Ville I angribe ham?

Prabhupāda: Nej, selv eller hvem som helst, en tyv skal straffes. En tyv skal straffes. Mig eller dig, det er ligegyldigt. En tyv er en tyv. Han skal straffes.

Leder: Hvad hvis han bryder ind, fordi han er sulten?

Prabhupāda: Hvem bryder?

Amogha: Han siger, hvad hvis han bryder ind, fordi han er sulten? Hvad hvis han er en tyv, fordi han vil have noget mad?

Prabhupāda: Vi siger til alle; "kom og spis!" Hvorfor skulle han være sulten? Vi inviterer enhver; "kom her og spis, gratis." Vi tager ikke betaling for det. Hvorfor skulle han være sulten? Lad os udvide dette program. Alle sultne mennesker i Melbourne city, kom her, spis så meget I kan. Vi inviterer; "kom her." Hvorfor skulle du være sulten?

Leder: Hvad nu hvis han er alkoholiker, og han er sulten?

Hengiven: Vi har et par alkoholikere der kommer her, og vi giver dem mad hver aften.

Leder: Gør I?

Hengivne: Ja.

Leder: Som i Gordon House.

Hengiven: Ja. De kommer. Lige som vi har en fest hver søndag. De kommer, og vi giver dem mad.

Prabhupāda: Man har brug for lidt tid til at lære det. Ellers er det åbent for alles reformation.

Leder: Men der må være nogle begrænsninger på, hvor mange folk I kan brødføde.

Prabhupāda: Hmm?

Amogha: Han siger, at vi må have vores begrænsninger på, hvor mange folk vi kan brødføde.

Prabhupāda: Vi kan brødføde ubegrænset, hvis regeringen hjælper til.

Leder: I kunne danne...I kunne oprette et sted hvor folk, fattige mennesker, kunne komme og spise gratis.

Prabhupāda: Oh, ja, oh, ja. Enhver, vi er åbne for enhver. Kom og spis prasādam.

Leder: Kunne regeringen, med et ord, bruge jer...

Prabhupāda: Nej, regeringen kan ikke bruge os. Vi kan bruge regeringen. Regeringen kan ikke diktere os. Det kan ikke hjælpe.

Leder: Lige et øjeblik. Lige et øjeblik.... situationen er sådan, at vi har en masse fattige at tage os af, og I føler, at jeres religiøse orden gerne vil hjælpe folk. Hvis regeringen understøtter jer økonomisk, så I kan tilbyde disse tjenester...

Prabhupāda: Det kan vi godt.

Leder: Det kan I godt. Så længe de ikke er imod jeres...

Prabhupāda: Nej. Vores princip er dette...

Leder: Jeg mener mange kirkelige organisationer tager børn og...

Prabhupāda: Du kan komme og se det en dag. Hvis du venligst kommer tidligt om morgenen og bliver her en dag, så vil du opleve vores aktiviteter, hvor fint vi gør det. Og så gøre det nødvendige.

Leder: Jeg kommer ikke her som privatperson. Jeg repræsenterer min afdeling.

Prabhupāda: Nej, uanset hvad...

Leder: Hvad du overbeviser mig om eller ej er... Samfundet bør... Jeg kan kun sige, at vi har at gøre med meget fattige folk. Vi vil fortælle dem, hvad I gør, og så siger jeg, at måske kan vi kombinere noget. Eller jeg kan fortælle ministeren, hvad udfaldet var og så videre derfra. Og jeg kan gå tilbage til mine andre pligter.

Prabhupāda: Så kan de tildele os noget, fordi vi tager os af det. Så kan vi invitere. Vi kan få mere plads. Nu gør vi det. Vi har ingen forretning, ingen indkomst. Vi sælger vores bøger. Så vores indkomst er begrænset. Alligevel inviterer vi alle, kom. Men hvis regeringen bakker os op, så kan vi udvide programmet.

Leder: Ja....Det er selvfølgelig en politisk beslutning. Jeg kan kun sige...

Prabhupāda: Det står over politik.

Leder: Undskyld mig?

Prabhupāda: Det står over politik.

Leder: Fra jeres synspunkt, men i afdelingen afhænger vi af politiske beslutninger.

Prabhupāda: Ja, afdelingen betyder, at det er en anden del af...

Leder: Ja, den er bare et instrument for folkets vilje. Ministeren bliver valgt i følge folkets vilje i vores samfund.

Prabhupāda: Fordi de har lavet en afdeling, som med jeres...Hvad hedder den afdeling nu?

Hengiven: Social velfærd.

Prabhupāda: Social velfærd. Så hvis de opdager social velfærd, hvorfor så ikke hjælpe? Hvorfor kommer de med politik? Hvis der virkelig er social velfærd her, hvorfor skulle de så ikke støtte det?

Leder: Ja, du har ret. Men i vores samfund, bliver en minister valgt til at udføre en bestemt slags politik - ikke sin egen vilje, men det som folket på en måde har stemt på. Og de betaler skat for at støtte det.

Prabhupāda: Hvis jeres politik er social reformation...

Leder: Social reformation er ikke vores politik.

Prabhupāda: så social velfærd.