DA/Prabhupada 0898 - Efter jeg er blevet hengiven, ikke mere fare eller lidelse. Nej!

The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.


730417 - Lecture SB 01.08.25 - Los Angeles

Fordi jeg er blevet en hengiven, vil der ikke være nogen fare, ingen fare. Nej! Prabhupāda: Kṛṣṇabevidsthed kan ikke forstyrres under nogen omstændigheder. Selv hvis der er svære lidelser. Det er Kuntīdevīs instruktion. Kuntīdevī velkommer, velkommer: vipadaḥ santu tāḥ tatra ta... Lad der...For inden de havde vundet slaget ved Kurukṣetra, blev disse Pāṇḍavaer sat i så mange farlige situationer. Det er allerede blevet beskrevet i de tidligere vers. En gang blev de tilbudt gift, en anden gang blev de placeret i huset af lak, og der blev sat ild til det. En anden gang store, store dæmoner, menneskeædere, og store, store kæmpere. Hver gang... De mistede deres kongerige, mistede deres hustru, mistede deres prestige. De blev sendt ud i skoven. Fyldt med farer. Men under alle disse farer, var Kṛṣṇa der, med alle disse farer. Da Draupadī blev klædt af, var Kṛṣṇa der og gav hende klæder. Kṛṣṇa er der altid.

Derfor Bhīṣmadeva, da han var ved at dø... Han var Pāṇḍavaernes bedstefader. Så da Pāṇḍavaerne kom for at møde ham på hans dødsleje, så græd han at: "Disse drenge, mine sønnesønner, de er alle meget fromme. Mahārāja Yudhiṣṭhira, den mest fromme person. Hans navn er Dharmarāja, kongen for religiøsitet. Han er den ældste broder. Og Bhīma og Arjuna, de er hengivne og så store helte. De kan dræbe tusindvis af mænd. De er så kraftfulde. Så Yudhiṣṭhira, Yudhiṣṭhira er der, og Bhīma er der. Arjuna er der, og Draupadī er direkte Lykkens Gudinde. Der var dette pålæg, at hvor end Draupadī er, vil der aldrig være mangel på mad. På denne måde, var kombinationen meget fin og udover det, var Kṛṣṇa altid med dem, og alligevel lider de." Så han begyndte at græde at: "Jeg ved ikke hvad Kṛṣṇas arrangement er, siden sådanne fromme mennesker, sådanne hengivne, de også lider."

Så tro ikke at: "Fordi jeg er blevet en hengiven, så er der ingen fare, ingen lidelse." Prahlāda Mahārāja led så meget. Pāṇḍavaerne led så meget. Haridāsa Ṭhākura led så meget. Men vi bør ikke lade os forstyrre af disse lidelser. Vi må have fast tro, stærk overbevisning at "Kṛṣṇa er der. Han vil beskytte mig." Kaunteya pratijānīhi na me bhaktaḥ praṇaśyati (BG 9.31). Forsøg ikke at udnytte anden beskyttelse end Kṛṣṇa. Vend dig altid mod Kṛṣṇa.

Kṛṣṇa siger: kaunteya pratijānīhi na me bhaktaḥ praṇaśyati. "Min kære Arjuna, erklær det for alverden at Mine hengivne aldrig forgår." Hvorfor blev Arjuna tilrådet at erklære dette? Hvorfor erklærede Han det ikke Selv? Der er en pointe. For hvis Kṛṣṇa udtaler denne erklæring, kan den måske brydes, for nogen gange bryder Han Sit løfte. Men hvis Hans hengivne lover det, vil det aldrig blive brudt. Det er Kṛṣṇas opgave. "Oh, Min hengivne har erklæret dette. Jeg må sørge for, at det bliver udført." Det er Kṛṣṇas position. Han er så knyttet til Sine hengivne. Derfor siger Han at: "Erklær du det. Hvis Jeg erklærer det, så tror folk måske ikke på det. Men hvis du siger det, så vil de tro det. For du er en hengiven. Dit udsagn vil aldrig blive...

Yasya prasādād bhagavat-prasādaḥ. Kṛṣṇa ønsker at se at: "Min hengivnes løfte bliver opfyldt. Mit løfte bliver måske ikke opfyldt, brydes måske." Så dette er Kṛṣṇabevidsthed. Vi må holde fast ved Kṛṣṇabevidsthed under alle omstændigheder, selv i de farligste situationer. Vi må bevare vores tro på Kṛṣṇas lotusfødder, og der vil ingen fare være. Mange tak.

Hengivne:Jaya Śrīla Prabhupāda!