DA/Prabhupada 0967 - For at forstå Krishna, Gud, bliver vi nødt til at rense vore sanser



720527 - Lecture BG The Yoga System - Los Angeles

Det siges, at en ren hengiven ser Kṛṣṇa hvert øjeblik. Santaḥ sadaiva (Bs 5.38). Sadaiva betyder hvert øjeblik. Han ser, men det betyder, at han er en anderledes person. Hans sanser er rensede. Gjort elektriske. Helliggjorte. Derfor ser han. Og ens øjne, hvis de ikke er helliggjorde, rensede, så kan han ikke se. Der er så mange eksempler. Som med en maskine. Et barn ser, men han kan ikke se ordentligt. Han ser en bunke metal. Men en ingeniør, når han ser, kan han straks forstå at denne maskine er lavet af det og det, den arbejder med dette formål, en god maskine, en dårlig maskine, fin. Han kan se på en anden måde, fordi han har øjnene til at se. På samme måde må vi for at forstå Kṛṣṇa, Gud, rense vore sanser. Dette defineres af Narada Pancharatra. Sarvopādhi-vinirmuktaṁ (CC Madhya 19.130). Ved at være fri for alle former for betegnelser. Lige som vi ser Kṛṣṇabevidsthed, accepterer Kṛṣṇabevidsthed i et syn. Og en anden, almindeligt menneske... Hvis nu man er kristen. Han ser Kṛṣṇabevidsthed som en bevægelse af hinduer. Men det er det faktisk ikke. Derfor må han befries fra betegnelsen af at være en amerikaner. Sarvopādhi-vinirmuktaṁ. Man bør være fri fra betegnelsen. Denne krop er en betegnelse. I virkeligheden er der ingen forskel mellem en amerikansk krop og en indisk krop. Den samme fysiologiske konstruktion. Der er blod, der er kød, der er ben. Hvis du ser indeni kroppen, er der ingen forskel. Men alligevel har vi betegnelser som; "jeg er amerikaner, du er inder, du er sort, jeg er hvid..." Disse er alle betegnelser. Falske. Så man må blive fri fra disse betegnelser. Det bliver beskrevet, at når vi er fri fra betegnelser. Sarvopādhi-vinirmuktaṁ. Man bør være fri fra betegnelser. I virkeligheden har betegnelser ingen værdi. Personen er vigtig. Ikke betegnelsen. Så at se Kṛṣṇa betyder, den første opgave er at blive fri fra betegnelserne. Sarvopādhi-vinirmuktam tat-paratvena nirmalam (CC Madhya 19.170). Her siges det mat-parah, og Narada siger tat-parah. Tat-parah betyder at blive Kṛṣṇa-iseret, og mat-parah betyder... Kṛṣṇa siger, du skal blive mat-parah. Intenst fordybet i Mig. Og den hengivne siger intenst fordybet i Kṛṣṇa. Det er tanken, men faktisk er målet det samme. Så man må blive fri for betegnelser, og intenst i Kṛṣṇa. Sarvopādhi-vinirmuktam, mat-paratvena... så vil han være nirmal. Nirmal betyder renset, uden nogen materielle urenheder. Jeg tænker i forhold til min kropslige livsopfattelse, det er materielt, for kroppen er materiel. Så længe jeg tænker; "jeg er amerikaner, jeg er inder, jeg er brahmin, jeg er kshatriya, jeg er dit, jeg er dat," det er alt sammen betegnelser. Det er ikke nirmalam, renset tilstand. En renset tilstand er, når man forstår, at jeg er en åndelig sjæl, Kṛṣṇa er den højeste åndelige sjæl, og jeg er del og eje af Kṛṣṇa. Vi er en i kvalitet. Vi er måske forskellige som individer. Kṛṣṇa er et stort individ. Jeg er et lille individ. På samme måde som i den materielle verden, en mand er meget magtfuld. En anden mand mindre magtfuld. Men de er begge mænd. De er ikke dyr. På samme måde er Kṛṣṇa, Gud, kvalitativt et med mig. Kvantitativt er Han meget, meget magtfuld.