View source for DA/Prabhupada 0982 - Så snart vi får en bil, uanset hvor råddent vi har det, synes vi alt er godt

<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Danish Pages - 207 Live Videos]]
[[Category:Prabhupada 0982 - in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1972]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in USA]]
[[Category:DA-Quotes - in USA, New Vrndavana]]
[[Category:Danish Language]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0981 - Før i tiden lærte alle brahmanaer to videnskaber - Ayurveda og Jyotirveda|0981|DA/Prabhupada 0983 - Materialister kan ikke beherske deres sanser|0983}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
'''<big>[[Vaniquotes:As soon as we get a car, however rotten it may be, we think that it is very nice, and identify with that car|Original Vaniquotes page in English]]</big>'''
</div>
----
<!-- END ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->

<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|F8cgb1qrslQ|Så snart vi får en bil, uanset hvor råddent vi har det, synes vi alt er godt<br/>- Prabhupāda 0982}}
<!-- END VIDEO LINK -->

<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/720905SB-NEW_VRINDABAN_clip3.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->

<!-- BEGIN VANISOURCE LINK -->
'''[[Vanisource:720905 - Lecture SB 01.02.06 - New Vrindaban, USA|720905 - Lecture SB 01.02.06 - New Vrindaban, USA]]'''
<!-- END VANISOURCE LINK -->

<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Så Bhāgavata siger yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke, Jeg er ikke denne krop. Den er et køretøj. Lige som vi kører i bil. Jeg er ikke denne bil. På samme måde er dette en yantra, en bil, en mekanisk bil. Kṛṣṇa eller Gud har givet mig denne bil, jeg ønskede det. det beskrives i Bhagavad-gītā, īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati ([[Vanisource:BG 18.61 (1972)|BG 18.61]]). "Min kære Arjuna, Herren befinder Sig som Paramātmā i alles hjerter." Bhrāmayan sarva-bhūtāni yantrārūḍhāni māyayā ([[Vanisource:BG 18.61 (1972)|BG 18.61]]): "og Han giver det levende væsen chancen for at rejse, at vandre," sarva-bhūtāni, "over hele universet." Yantrārūḍhāni māyayā, kørende i en bil, kører i en bil givet af den materielle natur. Så vores egentlige stilling er, at jeg er en sjæl, jeg har fået denne fine bil - det er ikke en fin bil, men så snart vi får en bil, uanset hvor rådden den er, så tænker vi, at den er meget fin, og vi identificerer os med denne bil. "Jeg har sådan en bil, jeg har sådan en bil." Man glemmer... Hvis man kører i en meget dyr bil, så glemmer han sig selv, at han er en fattig mand. Han tænker at "jeg er denne bil." Det er identifikation. Så yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ ([[Vanisource:SB 10.84.13|SB 10.84.13]]). Den der tænker at kroppen er ham selv, hans selv, og at kropslige forbindelser, sva-dhīḥ, "De er mine egne. Min broder, min familie, min nation, mit fælleskab, mit samfund," så mange ting, mine, jeg og mit. Misforståelsen af "jeg" som denne krop og misforståelsen af "mit" i relation til kroppen. Yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ ([[Vanisource:SB 10.84.13|SB 10.84.13]]). Bhauma ijya-dhīḥ, bhūmi, bhūmi betyder land. Ijya-dhīḥ, ijya betyder tilbedelsesværdig. Så på nuværende tidspunkt er der en stærk opfattelse af at "jeg er denne krop," og "jeg er amerikaner," og "jeg er inder," "Jeg er europæer," "jeg er hindu," "jeg er muslim," "jeg er brāhmaṇa, " "jeg er kṣatriya, " "jeg er śūdra," "jeg er dette, disse...," så mange. Det er meget stærkt og bhauma ijya-dhīḥ, at fordi jeg identificerer mig med en bestemt slags krop, og hvor denne krop kommer fra, landet er tilbedelsesværdigt. Det er nationalisme. Så yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ ([[Vanisource:SB 10.84.13|SB 10.84.13]]), yat-tīrtha-buddhiḥ salile, og tīrtha, et pilgrimssted. Vi går, vi tager bad i floden, som de kristne, de bader i Jordan floden, eller hinduerne, de tager til Hardwar, bader i Ganges, eller Vṛndāvana, de tager et bad. Men de tror at ved at bade i dette vand, hans opgave... så er hans opgave udført. Nej. I virkeligheden er opgaven med at gå til sådanne pilgrimssteder, hellige steder, at opsøge, erfare, åndelige fremskridt. For mange åndeligt avancerede mennesker , de lever der. Derfor bør man tage til sådanne steder og søge efter den erfarne transcendentalist, og modtage instruktioner fra ham. Det er virkelig at være på pilgrimstur. Ikke sådan at man bare tager et bad og så er opgaven løst. Nej. Så 

<div class="quote_verse">
:yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
:sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
:yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
:janeṣv abhijñeṣu...
:([[Vanisource:SB 10.84.13|SB 10.84.13]])
</div>

Abhijñe, den der ved. Vi bør henvende os til personer, der kender til tingene meget godt, abhijñaḥ. Kṛṣṇa er abhijñaḥ, svarat. Så på samme måde er Kṛṣṇa's repræsentant også abhijñaḥ, naturligt. Hvis man associerer med Kṛṣṇa, hvis man taler med Kṛṣṇa, han må være meget abhijñaḥ, meget lærd, fordi han modtager instruktioner fra Kṛṣṇa. Derfor...Kṛṣṇas viden er perfekt, derfor, fordi han modtager viden fra Kṛṣṇa, er hans viden også perfekt. Abhijñaḥ. Og Kṛṣṇa taler. Det er ikke fiktion, nej. Kṛṣṇa - som jeg allerede har sagt - at Kṛṣṇa sidder i alles hjerte, og Han taler med den ægte person. Lige som en stor mand, han taler med en ægte person, han spilder ikke tiden med at tale med fjolser. Han taler det er fakta, men Han taler ikke med fjolser, Han taler med den ægte repræsentant. Hvordan er dette kendt? det beskrives i Bhagavad-gītā, teṣāṁ satata-yuktānām (BG 10.10), som er en ægte repræsentant. 
<!-- END TRANSLATED TEXT -->