DA/Prabhupada 1054 - Videnskabsfolk, filosoffer, lærde - alle er de Gudsløse

The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.


750522 - Conversation B - Melbourne

Prabhupāda: Så disse Forenede Nationer er en fejltagelse, og det vil være en fejltagelse, fordi der ingen Gudsbevidsthed er.

Bob Bourne: jeg tror ikke, at det nødvendigvis fejler.

Prabhupāda: Hmm?

Bob Bourne: Jeg tror ikke, det nødvendigvis fejler. Jeg tror ikke...jeg tror ting forandrer sig, helt sikkert, gennem hele verden. Det er et spørgsmål om, hvilken retning de tager.

Prabhupāda: Nej, hvad forandres? De forbereder en krig igen. Hvor er forandringen? En lille provokation, og der er krig.

Raymond Lopez: Ja, men folk forandrer sig nu. Du får de unge mennesker, som for første gang i årevis bliver bevidste og bliver interesserede i ting udenfor deres egen by, deres egen individuelle stat, eller hvad end det er, de har. Du har folk, unge mennesker der nu viser interesse for ting som fattigdom. De viser interesse for Bangladesh og den slags. Det er godt. Men du har ikke desto mindre en meget stor del af folket, som har den ide om at "jeg har det godt, og jeg ser efter mine," uden at tage det overordnede billede med i betragtning. Og jeg tror, at så længe du har forskellige opfattelser, forskellige overbevisninger, så vil det være meget svært, at få det du taler om.

Prabhupāda: Ja, det skal først forenes. Det... Det første er, at alle bør være overbevist om eller tydeligt forstå, at alt tilhører Gud. Men de har ikke engang en forståelse af Gud. Det er... Hele det menneskelige samfund på nuværende tidspunkt, størsteparten, de er gudløse, især kommunisterne. De anerkender ikke. Videnskabsmanden, filosoffen, de lærde - alle gudløse. Videnskabsmandens opgave er, hvordan man trodser Gud. De siger, "Videnskaben er alt. Vi kan gøre alt gennem videnskaben. Der er intet behov for Gud." Huh?

Wally Strobes: Jeg tror det ikke længere. De er meget mere oplyste.

Prabhupāda: Ikke længere?

Wally Strobes: Nuvel, i nogle cirkler, ja, tror jeg.

Prabhupāda: Det var aldrig noget mere, men hvis de realiserer det, så er det meget godt.

Raymond Lopez: Men du kan ikke sige, at videnskaben arbejder på en måde, der modsætter sig Guds vilje.

Prabhupāda: Jo, de siger det. De siger det. Oh ja. Jeg har mødt mange videnskabsmænd. De siger at; "Vi vil løse alt gennem videnskabelige fremskridt. Vi har allerede gjort det." Sådan siger de.

Raymond Lopez: Men bare fordi de...

Prabhupāda: Lige som der er en stor teori, kemisk teori. En stor videnskabsmand... Stor eller lille, uanset hvad han er, han har fået Nobel prisen.

Raymond Lopez: Han er middelstor.

Prabhupāda: Huh?

Raymond Lopez: Han er middelstor.

Prabhupāda: Ja. Han har lavet en teori om at liv stammer fra kemikalier, gennem en kemisk kombination, kemisk evolution. Darwins teori er også sådan. Det er deres... Store, store videnskabsmænd, de er så tåbelige, at liv kommer fra materie. Hvor er beviset? Han holdt foredrag i California University, og der var en studerende, han er min discipel, han udfordrede ham at; "hvis du får kemikalierne, kan du så frembringe liv?" Svaret var, "det kan jeg ikke svare på." Hvorfor? Du fremsætter denne teori, at liv kommer fra kemikalier. Så videnskab betyder observation og eksperiment. Bevis nu videnskabeligt at kemikalier har skabt liv.

Raymond Lopez: De forsøger.

Prabhupāda: Det er en anden form for dumhed. Når du forsøger at være en advokat eller en sagfører, så betyder det ikke, at du er sagfører. Når du er jurastuderende, kan du ikke sige at; "jeg er sagfører" eller "advokat." Det kan du ikke sige. Du prøver at blive det, det er noget andet. Men mens de prøver at blive det, tager de positionen som leder. Det er misledende. Det beskrives i Śrīmad-Bhāgavatam, andhā yathāndhair upanīyamānāḥ (SB 7.5.31): "En blind mand prøver at lede mange andre blinde mænd." Hvad er nytten af denne ledelse? Hvis lederen er blind, hvordan kan han gøre det godt for de andre blinde mænd?

Bob Bourne: Beethoven var døv.

Prabhupāda: Hmm?

Bob Bourne: Beethoven var døv. Prabhupāda: Hvad er det? Madhudviṣa: Beethoven, den store komponist, han var døv.

Bob Bourne: I det mindste en del af hans liv.

Raymond Lopez: Men kan man ikke have folk til at gøre godt for godhedens sag?

Prabhupāda: Men han ved ikke, hvad godt er.

Raymond Lopez: Men der er visse ting...

Prabhupāda: Derfor siger jeg blind. Han ved ikke, hvad der er godt. Virkelig godhed er at forstå Gud. Det er virkelig godhed.

Raymond Lopez: Men der er visse ting du ikke...Som er gode, som du kan forstå som gode bare gennem dem selv. Hvis du ser en gammel dame, der bliver kørt over af en bil, går du hen og hjælper hende. Der er visse ting, der er gode i dem selv, tænker jeg, og at folk vil reagere og gøre gode ting, selvom de måske ikke har en forståelse af Gud.

Prabhupāda: Nej. Med mindre du har den virkelige platform, hvordan kan du så gøre godt? Lige som vores Madhudviṣa Mahārāja var i gæld til jer. De har gjort noget godt i juridiske affærer. Men med mindre du er en advokat, en jurist, hvordan kan du så gøre det? Du har sindet til at gøre godt, men hvis du ikke er advokat, hvordan kan du så gøre det?

Wally Strobes: Men der ville være mange advokater til at gøre...

Prabhupāda: Nej, det er noget andet. Jeg taler om dig selv. Hvis man ikke ved, hvad der er godt, hvordan kan han så gøre godt? Den første opgave er, at han må vide, hvad der er godt. Så kan han gøre noget godt. Ellers hvad er så nytten af at hoppe som en abe? Han må vide det. Fordi du er advokat, ved du, hvordan man håndterer loven; du kan gøre noget godt. Men en lægmand, som ikke er advokat, hvordan kan han gøre godt? Så derfor enhver der præsenterer sig som leder for at gøre godt for samfundet, han må først og fremmest vide, hvad der er godt.