DA/Prabhupada 1071 - Hvis vi plejer omgang med Herren og samarbejder med Ham, så bliver vi også lykkelige

Revision as of 08:45, 7 April 2015 by Rishab (talk | contribs) (Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 1071 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1966 Category:DA-Quotes - Le...")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)


Invalid source, must be from amazon or causelessmery.com

660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

Vi bør også huske på, at når vi snakker om Krishna, så er det ikke et sekterisk navn. Navnet Krishna betyder den højeste glæde. Det er bekræftet, at den Højeste Herre er reservoiret, er lagerpladsen for al glæde. Vi længes alle efter glæde. Ānandamayo 'bhyāsāt (Vedānta-sūtra 1.1.12). Det levende væsen eller Herren, for vi er fuldt ud bevidste, og bevidstheden er ude efter glæde, lykke. Herre er også bestandigt lykkelig, og hvs vi omgås Ham, samarbeder med Herren, deltager i Hans association, så bliver vi også lykkelige. Herren nedstiger til denne dødelige verden for at vise os Sine lege i Vrindavan, der er fulde af lykke. Da Herren Krishna var i Vrindavan , Hans aktiviteter med sine kohyrde venner, med sine veninder, med sine venner og med alle Vrindavans indbyggere samt Hans bestilling som kohyrde i sin barndom, alle disse Herren Krishnas lege var fulde af lykke. Hele Vrindavan, hele Vrindavans befolkning var efter Ham. De kendte intet andet end Krishna. Selv da Herren Krishna forbød sin far, Nanda Maharaja, at dyrke halvguden Indra, fordi Han ønskede at vise, at folk ikke behøver at tilbede nogen anden end den Højeste Personlige Guddom. For livets endelige mål er at vende tilbage til den Højeste Herres bolig. Herren Krishnas bolig beskrives i Bhavad Gitas 15. kapitel vers 6,

na tad bhāsayate sūryo
na śaśāṅko na pāvakaḥ
yad gatvā na nivartante
tad dhāma paramaṁ mama
(BG 15.6)

Beskrivelsen af den evige sfære... Når vi taler om himmel, fordi vi har en materiel opfattelse af himlen, så vi tænker på en himmel med sol, måne og stjerner og så fremdeles. Men Herren siger, at i den evige himmel er der intet behov for solen. Na tad bhāsayate sūryo na śaśāṅko na pāvakaḥ (BG 15.6). Der er heller intet behov for månen i denne evige himmel. Na pāvakaḥ, betyder at hverken elekticitet eller ild er nødvendig for at belyse, for i den åndelige himmel er alting oplyst af brahma-jyotir. Brahmajyoti, yasya prabhā (BS 5.40), strålerne fra denHøjeste bolig. Nu til dags når folk forsøger at nå andre planeter, er det ikke så svært at forstå den Højeste Herres bolig. Den Højeste Herres bolig er beliggende i den åndelige himmel, og kaldes Goloka. Det beskrives meget fint i Brahmā-saṁhitā goloka eva nivasaty akhilātma-bhūtaḥ (BS 5.37). Selvom Herren er forvigt tilstede i sin bolilg, Goloka, er Han stadig akhilātma-bhūtaḥ, Han er også tilgængelig herfra. Så Herren kommer derfor for at vise os sin evige form, sac-cid-ānanda-vigraha (BS 5.1), så vi ikke behøver at forestille os. Det er ikke et spørgsmål om indbildning.