DA/Prabhupada 0138 - Gud er meget venlig. Han vil opfylde hvad du end ønsker



Ratha-yatra -- Philadelphia, July 12, 1975

Mine damer og herrer, først og fremmeste vil jeg gerne takke jer, indbyggerne i denne mægtige by, Philadelphia. I er så venlige, entusiastiske, ved at tage del i denne bevægelse. Så jeg er jer meget forbundne. Jeg er specielt taknemmelig overfor de amerikanske drenge og piger, der har hjulpet mig så meget med at sprede denne Krishnabevidsthedsbevægelse i Vesten. Jeg fik den ordre fra min åndelige mester, at jeg skulle prædike denne Krishnabevidsthed i de vestlige lande. Så i 1965 kom jeg først til New York. Så i 1966 blev dette selskab reelt registreret i New York, og fra 1967 fortsætter denne bevægelse støt i Amerika, Europa, Canada, og syd for The Pacific Ocean, Australien og gennem hele verden.

Så jeg kan fortælle jer lidt om denne bevægelse, Krishnabevidsthed. Krishna, dette ord, betyder alttiltrækkende. Krishna er tiltrækkende til alle levende væsner, ikke kun mennesker, selv dyrene, fugle, bier, træer, blomster, frugter, vand. Det er billedet på Vrindavana. Dette er den materielle verden. Vi har ingen erfaring med den åndelige verden. Men vi kan få et lille glimt af, hvad der er ånd og hvad der er materie.

Prøv bare at forstå forskellen mellem et levende menneske og en død krop. Den døde krop betyder, at så snart den levende kraft indeni kroppen er borte, så er det død materie, ingen nytte til. Og så længe den levende kraft er der, er kroppen meget vigtig. Så som vi kan erfare i denne krop, er der noget der er død materie og noget, der er en levende kraft, på samme måde, er der to verdener: den materielle verden og den åndelige verden. Vi levende væsner, enhver af os, vi tilhører den åndelige verden. Vi tilhører ikke den materielle verden. På en eller anden måde, er vi nu i kontakt med denne materielle verden og den materielle krop, og opgaven er, at selvom vi er evig levende kraft, må vi på baggrund af vores kontakt til denne materielle krop, modtage fire prøvelser: fødsel, død, sygdom og alderdom. Det må vi undergå. I denne materielle verden får vi en bestemt slags krop og på et bestemt tidspunkt slutter det. Som enhver materiel ting. For eksempel din påklædning. Du er klædt i en bestemt type tøj, men når det er udslidt, og ikke kan bruges, så smider du det væk og skaffer et nyt sæt. Så denne materielle krop er den åndelige levende krafts klædning. Men fordi vi er knyttede til denne materielle verden, vi ønsker at nyde denne materielle verden, får vi forskellige slags kroppe. Det forklares i Bhagavad-gita som en maskine. Faktisk er det en maskine, denne krop. I Bhagavad-gita siges det,

īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati
bhrāmāyān sarva-bhūtāni
yantrārūḍhāni māyayā
(BG 18.61)

Så vi levende væsner, vi ønsker. "Mennesker spår, men Gud rå'r." Gud er meget god. Hvad end du ønsker, vil Han opfylde. Selv om Han siger at "den slags materielle ønsker vil aldrig tilfredsstille dig," men vi vil. Derfor tildeler Gud os, Krishna, forskellige slags kroppe for at opfylde vores forskellige ønsker. Dette kaldes materielt betinget liv. Kroppen, forandringen af kroppen i forhold til ønsker, kaldes for evolutionsprocessen. Ved evolution kommer vi til den menneskelige krops form, gennem mange andre millioner af kroppe. Jalajā nava-lakṣāṇi sthāvarā lakṣa-viṁśati. Vi gennemgår 900,000 arters former i vandet. På samme måde, to millioner former som planter, træer. På denne måde, på naturens måde, bringer naturen os til denne mennskelige livsform, bare for at udvikle eller vække vores bevidsthed. Naturen giver os chancen, "Hvad ønsker du nu at gøre? Nu har du en udviklet bevidsthed. Vil du igen gå ind i evolutionsprocessen, eller vil du til de højere planetsystemer, eller vil du til Gud, Krishna, eller vil du forblive her?" Disse muligheder er der. Det siges i Bhagavad-gita,

yānti deva-vratā devān
pitṛn yānti pitṛ-vratāḥ
bhūtejyā yānti bhūtāni
mad-yājīno 'pi yānti mām
(BG 9.25)

Nu tag dit valg. Hvis du ønsker at tage til de højere planeter, kan du tage dertil. Hvis du ønsker at forblive her, i det midterste planetsystem, kan du gøre det. Og hvis du ønsker at tage til de lavere planetsystemer, kan du gøre det. Og hvis du ønsker at tage til Gud, Krishna, kan du også gøre det. Det er dit valg. Derfor hvad er forskellen mellem denne materielle verden, måske på de højere planetsystemer eller på de lavere planetsystemer, og hvad er den åndelige verden? Den åndelige verden betyder, at der ikke er nogen materiel fortæring. Alt er ånd, som jeg har sagt jer. Træerne, blomsterne, frugterne, vandet, dyrene - alt er åndeligt. Så der er ingen ødelæggelse. Det er evigt. Så hvis du ønsker at tage til denne åndelige verden, så kan du få muligheden nu i denne menneskelige livsform, og hvis du ønsker at forblive i denne materielle verden, kan du gøre det.