DA/Prabhupada 0317 - Vi overgiver os ikke til Krishna. Det er vores sygdom
Lecture on BG 4.7 -- Bombay, March 27, 1974
Prøv at forstå hvad religion er. Så Gud er en. Gud kan ikke sige et sted at "Dette er religion og dette er ikke religion." Gud siger, Bhagavān Kṛṣṇa siger i Bhagavad-gītā.. Her siges det at yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati (BG 4.7), paritrāṇāya sādhū... I det næste vers siger Han,
- paritrāṇāya sādhūnāṁ
- vināśāya ca duṣkṛtām
- dharma-saṁsthāpanārthāya
- sambhavāmi yuge yuge
- (BG 4.8)
Kṛṣṇas to opgaver. For Han har allerede forklaret, bhūtānām īśvaraḥ. "Jeg er den, der styrer alle de levende væsner." Derfor når der er forstyrrelser i udførelsen af dharma, er det Ham der straffer og belønner. Paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām. To ting.
Lige som det er regeringens opgave at give beskyttelse til de lovlydige borgere og at straffe forbryderne. Disse to pligter har regeringen. Og den højeste regering, Kṛṣṇa... For hvor kommer denne ide fra? Regeringen belønner den lovlydige person, eller giver beskyttelse, og til lovbryderen er der også beskyttelse, men under straf. Så dharma betyder, som Kṛṣṇa siger i Bhagavad-gītā, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Dette er dharma. Dette er dharma. Og vores dharma, vores kendetegn er også dette.
For enhver af os, vi har overgivet os til nogen. Analyser enhver. Han har en overordnet, som han har overgivet sig til. Det kan være hans familie, hans kone, eller hans regering, hans fællesskab, hans samfund, hans politiske parti. Hvor end du går, er kendetegnet overgivelse. Det kan du ikke undgå. Det var samtalen med Professor Kotovsky i Moscow. Jeg spurgte ham, "Nuvel, I har jeres kommunistiske filosofi. Vi har vores Kṛṣṇa filosofi. Hvor er forskellen i filosofi? I har overgivet jer til Lenin, og vi har overgivet os til Kṛṣṇa. Hvad er forskellen?" Alle må overgive sig. Det betyder ikke noget, hvor han overgiver sig. Hvis overgivelsen er korrekt, så er alt korrekt. Hvis overgivelsen ikke er korrekt, så er alt ikke korrekt. Dette er filosofien. Så vi overgiver os.
Śrī Caitanya Mahāprabhu har forklaret dette. Jīvera svarūpa haya nitya-kṛṣṇa-dāsa (CC Madhya 20.108-109). Vi overgiver os, men vi overgiver os ikke til Kṛṣṇa. Det er sygdommen. Det er sygdommen. Og Kṛṣṇabevidsthedsbevægelsen betyder at helbrede denne sygdom. Helbrede denne sygdom. Kṛṣṇa kommer også. Han siger, yadā yadā hi dharmasya (BG 4.7). Denne dharmasya glāniḥ, uoverenstemmelser i forhold til at udføre religion, når der er uoverenstemmelser, siger Kṛṣṇa, tadātmānaṁ sṛjāmy aham. Og abhyutthānam adharmasya. Der er to ting. Når folk ikke overgiver sig til Kṛṣṇa, opfinder de så mange Kṛṣṇaer. Så mange slyngler at overgive sig til. Det er adharmasya. Dharma betyder at overgive sig til Kṛṣṇa, men i stedet for at overgive sig til Kṛṣṇa, ønsker de at overgive sig til katte, hunde, dit og dat, så mange ting. Det er adharma.
Kṛṣṇa kom ikke for at etablere såkaldt Hindureligion eller Muslimsk religion eller kristen religion. Nej. Han kom for at etablere virkelig religion. Virkelig religion betyder at vi må underkaste, overgive os til den ægte person. Det er virkelig religion. Vi overgiver os. Alle har en måde at tænke på. Han har overgivet sig der. Enten politisk, socialt, økonomisk, religiøst, hvad som helst. Alle har en ide om det. Og lederen af dette ideal findes også. Så vores opgave er at overgive os. Det er fakta. Men vi ved ikke, hvor vi skal overgive os. Det er problemet. Og fordi overgivelsen er fejlagtig eller fejlplaceret, derfor er hele verden i en kaotisk tilstand.
Vi forandrer den ene overgivelse til den anden overgivelse. "Ikke mere kongrespartiet. Nu er det kommunistpartiet." Og igen, "Ikke mere kommunistpartiet. Dette… Det ene parti, det andet parti." Hvad er nytten af at skifte parti? For hverken det ene eller det andet parti overgiver sig til Kṛṣṇa. Så med mindre du kommer til det punkt hvor du overgiver dig til Kṛṣṇa, kan der ikke være nogen fred. Det er pointen. Bare at skifte fra asken til ilden, vil ikke redde dig.