DA/Prabhupada 0360 - Vi nærmer os ikke Krishna direkte. Vi må først tjene Krishnas tjener
Lecture on SB 7.9.42 -- Mayapur, March 22, 1976
Derfor, ko nu atra te akhila-guro bhagavan prayāsa. Så alle vil have man gør dem ekstra tjenester for at hjælpe os, men ikke Kṛṣṇa. Sådan er Kṛṣṇa. Han kan gøre lige hvad Han har lyst til. Han er ikke afhængig af andre. Andre afhænger af Kṛṣṇas tilladelse, men Kṛṣṇa har ikke brug for nogens tilladelse. Derfor sagde Prahlāda Mahārāja bhagavan prayāsa. Prayāsa, det er tilrådet ikke at tage, specielt for de hengivne. Man skal ikke påtage sig arbejde som kræver meget hårde anstrengelser. Nej. Vi skal påtage os simple ting som er mulige. Selvfølgelig kan en hengiven påtage sig risiko. Ligesom Hanumān. Han var Herren Rāmacandras tjener. Så Herren Rāmacandra ønskede oplysninger om Sītādevi Så han overvejede ikke, "hvordan skal jeg komme om på den anden side af havet til Laṅka?" Han troede på Herren Rāmacandra og "Jaya Rāma," så hoppede han over det. Rāmacandra måtte konstruere en bro. Den bro var selvfølgelig også fantastisk fordi aberne kom med sten, og de kastede dem i havet, men stenene flød ovenpå. Så hvor blev jeres tyngdelov af? Hva´behar? Sten der flyder på vandet. Det kan videnskabs-mændene ikke finde ud af. Men Herren Rāmacandra ønskede det; sten kunne flyde. Hvor mange sten skulle man ellers kaste i havet før det kunne bruges til en bro? Jamen , det kan ikke lade sig gøre. Det kunne lade sig gøre, alt var muligt, men Rāmacandra, Herren Rāmacandra, ønskede, "Gør det enkelt. Så lad dem bringe stenene og de vil flyde. Så går vi over." Selv uden sten kunne Han gå, men Han ønskede abernes tjeneste. Der var mange aber. Baro baro badare, baro baro peṭ, laṅka diṅgake, mata kare het. Der var mange andre aber, men ikke ligeså kapable som Hanumān. Så de fik også en chance "bring nogle sten. I kan ikke hoppe over havet ligesom Hanumān, så I bringer sten og så beder jeg stenene om at flyde."
For Kṛṣṇa er alt muligt. Aṅgāni yasya sakalendriya-vṛttimanti. Han kan gøre hvad som helst. Vi kan intet uden hans favør. Så Prahlāda Mahārāja anmodede "hvis Du venligst er barmhjertig mod os, så er det ikke en stor opgave for Dig, for Du kan gøre lige hvad Du har lyst til. Eftersom du er skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsens årsag, så er det ikke svært for Dig." Derudover, mūḍheṣu vai mahad-anugraha ārta-bandho. I almindelighed så, de som er ārta-bandhu, den lidende menneskeheds ven, de udviser specielt barmhjertighed overfor mūḍha, slynglerne. Kṛṣṇa kommer med det formål, fordi vi allesammen, vi er alle mūḍhaer. Duṣkṛtino. Na māṁ duṣkṭtino mūḍhāḥ prapadyante. Normalt så, fordi vi er syndfulde, fordi vi er mūḍhaer, så overgiver vi os ikke til Kṛṣṇa. Na māṁ prapadyante. Enhver som ikke overgiver sig til Kṛṣṇa, han bliver klassificeret som duṣkṛtina, mūḍha, narādhamā, māyayāpahṛta-jñānā. Det er slet ikke muligt at blive uafhængig af Kṛṣṇas vilje. Det er ikke muligt. Derfor er de som forsøger at arbejde uafhængigt, uden Kṛṣṇas gunst, de er mūḍha, de er alle slyngler. De vil ikke acceptere hvad Kṛṣṇa siger, og de forsøger at lave love uden Kṛṣṇa. "Der er ikke brug for Gud." Sådan siger man, for det meste videnskabs-mændene. " Nu har vi videnskaben. Vi kan gøre alt muligt." De er mūḍhaer. Det er ikke muligt. Uafhængigt kan man intet gøre uden Kṛṣṇas gunst. Så det bedste er altid at søge Kṛṣṇas gunst. Og man kan ikke få Kṛṣṇas gunst direkte. Det er en anden pointe. Kiṁ tena te priya-janān anusevatāṁ naḥ. Man kan ikke hoppe direkte til Kṛṣṇa uden at få Hans hengivnes gunst. Yasya prasādād bhagavat-prasādaḥ. Man kan ikke søge Bhagavāns gunst direkte. Det er endnu en tåbelighed. Man er nødt til at gå gennem Kṛṣṇas tjener. Gopī-bhartur pada-kamalayor dāsa-dāsa-dāsānudāsaḥ. Sådan er vores proces. VI nærmer os ikke Kṛṣṇa direkte. Vi må begynde vores tjeneste med at tjene Kṛṣṇas tjener. Og hvem er Kṛṣṇas tjener? En som er blevet tjener af en anden af Kṛṣṇas tjenere. Det kaldes dāsa-dāsānudāsa. Ingen kan blive en uafhængig tjener af Kṛṣṇa. Det er endnu en tåbelighed. Kṛṣṇa accepterer aldrig nogen tjeneste direkte. Nej. Det er ikke muligt. Man skal gå igennem tjenerens tjener (CC Madhya 13.80). Det kaldes paramparā-systemet. Ligesom man får kundskab gennem paramparā-systemet... Kṛṣṇa talte til Brahmā, Brahmā talte til Nārada, Nārada talte til Vyāsadeva og så får vi den viden. Ligesom Kṛṣṇa... Bhagavad-gītā blev talt af Kṛṣṇa til Arjuna. Så hvis vi opgiver at følge forståelses-processen som Arjuna fulgte, Så bliver man ikke i stand til at forstå Kṛṣṇa, eler Gud. Det er ikke muligt. Man må bruge den samme proces som Arjuna accepterede. Arjuna sagde også, "jeg accepterer Dig, Guddommens Højeste Personlighed, fordi Vyāsadeva har accepteret, Asita har accepteret, Nārada har accepteret." Det samme gælder her. Vi må forstå Kṛṣṇa. Vi kan ikke forstå direkte. Derfor er de slyngler som forsøger at forstå Kṛṣṇa direkte ved hjælp af fortolkning, de er alle slyngler. De kan ikke forstå Kṛṣṇa. Selv om de måske er store såkaldt mægtige mænd. Ingen er mægtig. De er også sa vai... Śva-viḍ-varāhoṣṭra-kharaiḥ saṁstutaḥ puruṣaḥ paśuḥ (SB 2.3.19). Puruṣaḥ paśuḥ. Disse store mægtige mænd, så lovpriste af andre slyngler, alle disse mægtige store ledere, hvad er de? Eftersom de ikke er Kṛṣṇa-hengivne, så kan de ikke lede. De vil simpelthen bringe folk på afveje. Derfor kalder vi dem alle for slyngler. Det er kriteriet. Brug bare dette ene kriterie. Hvis du vil lære noget fra nogen, så se først og fremmest om vedkommende er en Kṛṣṇa-hengiven. Ellers så tag ikke imod deres belæring. VI tager ikke imod belæring fra personer, "Måske," "Det kan være," i den dur. Nej Vi ønsker ikke den slags videnskabsmand eller matematiker. Nej. Den som kender Kṛṣṇa, en som er Kṛṣṇa-hengiven, en som bliver overvældet af ekstase blot ved at høre Kṛṣṇa, dem tager vi instruktioner fra. Derudover er de alle slyngler.
Mange tak.