DA/Prabhupada 0364 - At blive klar til at vende hjem, hjem tilbage Gud, er ikke så let
Lecture on SB 5.5.23 -- Vrndavana, November 10, 1976
Uden at styre de lavere kvaliteter, nemlig uvidenhedens og lidenskabens kvaliteter, så kan man ikke blive lykkelig. Det er ikke muligt.Tato rājas-tamo-bhāvāḥ. Rājas tamo-bhāvāḥ betyder kāma og lobhā Så længe man har lystne ønsker, og så længe man er grådig efter mere og mere, mere og mere sanse-nydelse… Det er grådighed. Mana bør være tilfreds, med mindst muligt.
Āhāra-nidrā-bhaya-maithunaṁ ca sāmānyam etat paśubhir narāṇām. Āhāra betyder at spise. Āhāra, nidrā, søvn, og frygt, og sanse-nydelse. Disse er nødvendigheder, men de skal ikke forøges, men formindskes. Ligesom når en person er syg, så skal han ikke bare spise som han har lyst til. Fordi han er syg , siger lægen "spis blot lidt byg-vand eller glukose, ingen fast føde, hvis du ønsker at blive rask igen." På samme måde er disse ting nødvendige så længe kroppen eksisterer. Āhāra-nidrā-bhaya-maithuna. Men dette bør formindskes, ikke forøges. Det er menneskelig civilisation, ikke at forøge. Ligesom Gosvāmīerne i Vṛndāvana. De kom ikke her for at forøge deres āhāra-nidrā-bhaya-maithuna. Nej. De kom for at formindske den. Nidrāhāra-vihārakādi-vijitau. Det er ønskeligt. Det er Vṛndāvana-vasi, man skal ikke bo i Vṛndāvana og forøge denne āhāra-nidrā-bhaya-maithuna. Det er ikke Vṛndāvana-vasa. Aberne bor også i Vṛndāvana, og hundene også, og svin bor der også i Vṛndāvana. Men de ved ikke hvordan man formindsker āhāra-nidrā-bhaya-maithunam. Se aberne. De er også i Vṛndāvana. Men man ser at abe-hannen er fulgt af tre dusin hun-aber. Det er ikke vṛndāvana-vāsa. Āhāra-nidrā. Det kræver brahminsk kultur, damo, śamo. Det er ønsket. Det er brahminsk kultur. Desværre er den nuværende civilisation ikke indstillet på at indskrænke. De vil blot forøge. Den vestlige civilisation vil forøge midlerne til sanse-tilfredsstillelse, "maskiner, maskiner, maskiner, maskiner." Så, og den brahminske kultur er śamo damo titikṣa. Titikṣa betyder at hvis man mangler noget så lider man. At lide. Så man skal være vant til at lide. At lide, det er tapasya. Tapasā brahmacaryenā (SB 6.1.13). Tapasya begynder med cølibat. Vi er vant til sex-liv eller sanse-tilfredsstillese. Tapasya er at stoppe det først og fremmest. Tapasā brahmacaryeṇa (SB 6.1.13). Det kræver øvelse.
Så at blive egnet til at komme hjem, tilbage til Guddommen, det er ikke så let. Det er ikke let… Vi skal næsten nulstille vores materielle liv. Ikke bare næsten - praktisk taget nulstille. Anyābhilāṣitā-śūnyam (Brs. 1.1.11). Det er ønskeligt, øvelse. Derfor er dette, vores Kṛṣṇa-bevidstheds-center, beregnet til at praktisere denne śamo damo titikṣa. Derfor ønsker vi at se at dette śamo damo titikṣa praktiseres i største omfang. Så når der kommer en ny dreng, og lige så snart de gives niget arbejde, så er det ikke særlig god sanse-tilfredsstillese, så de går igen. Det betyder at de ikke var forberedt. Så er det måske bedre at de går. I Bengalen siger man, dusta gorute sunya goaloa: "Hvis der er køer, der laver ballade, så er det bedre at have en tom kostald, uden køer. Tillad det ikke." Så denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse er beregnet til ophøjelse af dyre-klassen af mennesker til brāhmaṇa-platformen. Derfor foretages den-hellige-tråds ceremoni ved den anden initiering, så "han har nu praktiseretśamo damo titikṣa ārjava, og han har lært hvad Kṛṣṇa er, hvad han selv er, og hvad hans forhold til Kṛṣṇa er, nu skal han lære at handle til Kṛṣṇas tilfredsstillese." Disse er brahminske kvalifikationer. Hvis man ophøjes til denne platform… Denne platform kaldes sattva-guṇa.