DA/Prabhupada 0427 - Sjælen er forskellig fra den grove krop og den subtile krop



Lecture on BG 2.11 -- Edinburgh, July 16, 1972

Ifølge det vediske system, så er der fire klasser af mennesker i samfundet. Cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma-vibhāgaśaḥ (BG 4.13). Det menneskelige samfund må inddeles i fire menneske-klasser. Ligesom i vores krop, der er fire forskellige afdelinger: hjerne-afdelingen, hændernes afdeling. mave-afdelingen, og benenes afdeling. Man har brug for alle disse. Hvis kroppen skal vedligeholdes, så må man vedligeholde sit hoved, sine arme, sin mave og benene ordentligt. Samarbejde. I har hørt om det mange gange, kaste-systemet i Indien: brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya, śūdra. Det er ikke kunstigt. Det er naturligt. I et hvilket som helst samfund man ser, ikke bare i Indien, i et hvilket som helst samfund, så findes disse fire klasser af mennesker. Den intelligente mennekse-klasse, den administrerende menneske-klasse, den produktive menneske-klasse og den arbejdende menneske-klasse. Man bruger andre navne, men en sådan opdeling må være der. Som jeg har fortalt jer, så er der også opdelinger i min egen krop - hjerne-afdelingen, armenes afdeling, mave-afdelingen og benenes afdeling. Så alle kongerne de tilhører til armenes afdeling til beskyttelse af befolkningen. Tidligere så var kṣatriyaerne.. Kṣatriya betyder en som yder beskyttelse til borgerne mod at blive skadet af andre fjender. Det kaldes kṣatriya.

Så vores pointe er at Kṛṣṇa informerer Arjuna om at "Hvorfor afviger du fra din pligt? Tror du at din broder eller din onkel eller din bedstefader på den anden side, de vil være døde efter kampen? Nej. Sådan forholder det sig ikke." Pointen er at Kṛṣṇa ønskede at belære Arjuna om at denne krop er forskellig fra personen. Ligesom vi alle, vi er forskellige fra skjorten og frakken. På samme måde, så er vi levende væsener, sjæl, forskellig fra den grove krop og den subtile krop. Dette er Bhagavad-gītās filosofi. Det forstår folk ikke. Generelt er folk under den opfattelse at de er denne krop. Det bliver fordømt i śāstraerne.

yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
janeṣv abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ
(SB 10.84.13)

Go betyder ko, og khara betyder æsel. Alle som lever under den kropslige opfattelse af livet, yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke... Den kropslige livs-opfattelse er beregnet til dyrene. Hunden ved ikke at han ikke er denne krop, han er ren sjæl. Men et menneske, hvis han er uddannet, han kan forstå at han ikke er denne krop, han er forskellig fra denne krop. Hvordan kan man forstå at man er forskellig fra denne krop? Det er også en meget enkel metode. Her finder vi i Bhagavad-gītā, der står der,

dehino 'smin yathā dehe
kaumāraṁ yauvanaṁ jarā
tathā dehāntara-prāptir
dhīras tatra na muhyati
(BG 2.13)

Dehinaḥ... Asmin dehe, i denne krop, lige som der er sjæl, dehī... Dehī betyder ejeren af denne krop. Jeg er ikke denne krop. Hvis du spørger mig, "Hvad..." Ligesom vi nogen gange spørger et barn, "Hvad er det?" Han vil svare, "Det er mit hoved." På samme måde, hvis du også spørger mig, hvem-som-helst, "Hvad er det?" Alle vil svare, "Det er mit hoved." Ingen vil sige, "Jeg, hoved." Så hvis man nøje analyserer alle dele af kroppen, så vil man sige, "Det er mit hoved, min hånd, min finger, mit ben" men hvor er "jeg"? "Min" siger man hvor der skulle siges "jeg." Men vi har ingen information om det "jeg." Vi har blot informationer om "min." Det kaldes uvidenhed. Så hele verden er af den opfattelse at kroppen er selvet. Et andet eksempel vi kan give. Ligesom hvis en af vores slægtninge, måske min fader, er død. Nu græder jeg, "Åh, min fader er væk. Min fader er væk." Men så siger en, "hvorfor siger du at din fader er væk?" Han ligger lige her. Hvorfor græder du?" "Nej, nej, nej, det er hans krop. Det er hans krop. Min fader er væk." Derfor med vores nuværende udregning så ser jeg din krop, du ser min krop, ingen ser den virkelige person. Efter døden kommer han til fornuft: "Aha, det er ikke min fader; det er min faders krop." Kan I se det? Så vi bliver intelligente efter døden. Og mens vi er i live, så er vi i uvidenhed. Sådan er den moderne civilisation. Mens vi lever... Ligesom folk har forsikringer for at få nogen penge. Så de penge får man efter døden, ikke mens man lever. Nogen gange også mens man lever. Min pointe er at så længe vi er levende, så er vi i uvidenhed. Vi ved ikke "Hvad er min fader, hvad er min broder, hvad er jeg." Men alle har den opfattelse, "Denne krop er min fader, denne krop er mit barn, denne krop er min kone." Det kaldes uvidenhed. Hvis man studerer hele verden, så vil alle i levende tilstand sige at "Jeg er englænder," "jeg er Inder," "jeg er hindu," "jeg er muslim." Men hvis man spørger ham, "er du virkelig det?" fordi denne krop er hindu, muslim, eller kristen, fordi denne krop tilfældigvis er produceret, i et hindu-samfund, eller muslimsk samfund, eller kroppen er født i et bestemt land, derfor siger vi, "jeg er Inder, "jeg er europæisk, "jeg er dit, "jeg er dat"." Men når kroppen er død, på det tidspunkt siger vi, "Næ, nej, personen som var indeni kroppen, er borte. Den er ikke den samme.