DA/Prabhupada 0430 - Chaitanya Mahaprabhu siger, at hvert eneste af Guds navne har samme kraft som Gud selv



Lecture on BG 2.11 -- Edinburgh, July 16, 1972

nāmnām akāri bahudhā nija-sarva-śaktis
tatrārpitā niyamitaḥ smaraṇe na kālaḥ
etādṛśī tava kṛpā bhagavan mamāpi
durdaivam īdṛśam ihājani nānurāgaḥ
(CC Antya 20.16)

Caitanya Mahāprabh siger at hvert eneste navn på Gud er lige så kraftfuldt som Gud. Fordi Gud er absolut, derfor er der ingen forskel mellem Hans navn, form, lege. Intet er forskelligt fra Gud. Det er absolut viden. Advaya-jñāna. Så når man chanter Guds navn, så betyder det at man er direkte i kontakt med Gud. Fordi navnet er ikke forskelligt fra Gud. Prøv at forstå. På samme måde, hvis du rører ved ild, så brænder det. Uanset om du er klar over det, eller ej, om du kender til ildens beskaffenhed, det er lige meget. Hvis du rører ved ild, så vil det brænde. På samme måde, hvis du faktisk chanter Guds hellige navn, så vil det reagere. Et eksempel er, at hvis du lægger en jernstang i ilden, så bliver den varm, varmere, og gradvist, så bliver den rød-glødende. I samværet med ilden, så bliver jern-stangen ild. Jern-stangen er ikke ild. Men i samværet med ilden, så bliver den lige så god som ild, sådan at når den er rød-glødende, så vil den brænde hvad-som-helst den kommer i berøring med. På samme måde, hvis man altid er i kontakt med Gud, så vil man gradvist blive gudelig. Man bliver ikke Gud, men man bliver gudelig. Og lige så snart man bliver gudelig, så vil alle ens gudelige kvaliteter komme frem. Sådan er videnskaben. Forsøg at forstå. Vi er del og eje af Gud, hvert eneste levende væsen. Man kan studere Gud, hvad Gud er, ved at studere sig selv. Fordi jeg er en del, så, ligesom en sæk ris, hvis man tager et par riskorn, så ser man, så kan man forstå hvilken kvalitet ris der er i sækken. På samme måde, Gud er stor, ja. Men hvis vi blot studerer os selv, så kan vi forstå hvad Gud er. Ligesom hvis man tager en vand-dråbe fra havet. Så kan man forstå havets kemiske sammensætning. Det kan man se. Så det kaldes meditation, at studere sig selv, "hvad er jeg?" Hvis man virkelig har studeret sig selv, så kan man også forstå Gud. Tag for eksempel, "hvad er jeg?" Blot ved at meditere på sig selv, så kan man forstå at man er en individuel person. Individuel person betyder at du har din egen mening, jeg har min egen mening. Derfor er vi sommetider uenige. Fordi du er individuel, jeg er individuel. Og eftersom vi alle er individer, som del og eje af Gud, så må Gud også være individuel. Det er øvelsen. Ligesom jeg er en person, således er Gud også en person. Gud kan ikke være en u-person. Hvis vi ser Gud som den originale fader, den højeste fader... Den kristne religion tror. Alle andre religioner tror. Og vi tror også, Bhagavad-gītā. Fordi Kṛṣṇa siger, ahaṁ bīja-pradaḥ pitā (BG 14.4), "Jeg er den originale fader til alle levende væsener." Så hvis Gud er fader til alle levende væsener, og alle vi levende væsener, vi er individuelle personer, hvordan kan Gud så være u-person. Gud er en person. Det kaldes filosofi, det kaldes logik.

Så, her i denne verden, så er vores erfaring at vi ønsker at elske nogen. Alle. Selv i dyre-riget. En løve elsker også sine unger. Kærligheden er der. Prema, det kaldes prema. Så denne kærligheds-affære findes også hos Gud. Og når vi kommer i kontakt med Gud, så vil vores forhold simpelthen være baseret på kærlighed. Jeg elsker Kṛṣṇa, eller Gud, og Kṛṣṇa elsker mig. Det er vores udveksling af følelser. Så på den måde, videnskaben om Gud, selv uden at læse vedisk litteratur - det vil selvfølgelig være en hjælp for dig - hvis du dybt har studeret hvad er Gud, så kan du forstå Gud. Fordi jeg er et udsnit af Gud, jeg er en lillebitte partikel. Ligesom en lille guld-partikel er guld Hav-vandet er også salt. Så kan man forstå at havet også er salt. Ligeledes, ved at studere vores individualitet, ved at studere vores egenskaber, så kan vi forstå hvad Gud er. Det er den ene side. Og her, Gud præsenterer personligt Sig Selv, Kṛṣṇa. Han siger "Yadā yadā hi dharmas... (afbrydelse) ... helgenagtige hengivne og dræbe dæmonerne, viser Jeg mig." Men husk, Gud er absolut. Hvad-enten Han befrier de hengivne, eller dræber dæmonerne, det er det samme. Fordi vi lærer fra den vediske litteratur at dæmonerne som dræbes af Guddommens Personlighed, de kommer til den samme frelse, befrielses-punkt. Fordi han dræbes af Gud, han berøres af Gud. Så det er en stor videnskab. Det er ikke sentimentalitet. Det er baseret på filosofi og autoriseret vedisk litteratur. Så det eneste vi beder om er at I forsøger at tage denne bevægelse meget alvorligt og så vil I blive lykkelige.