DA/Prabhupada 0440 - Mayavaditeorien går ud på at den ultimative ånd er upersonlig



Lecture on BG 2.8-12 -- Los Angeles, November 27, 1968

Prabhupāda: Gå videre.

Hengiven: "I Śvetāśvatara Upaniṣad, står der at Guddommens Højeste Personlighed opretholder talløse levende væsener, I overenstemmelse med deres forskellige situationer, individuelle arbejde og reaktioner på deres arbejde. Den Højeste Guddommens Personlighed er også, i Hans fuldstændige dele, levende tilstede i hjertet på alle levende væsener. Kun helgen-agtige personer, som indeni og udenfor kan se den samme Gud-dommens Højeste Personlighed, kan faktisk opnå evig perfekt fred. Den samme vediske sandhed udtrykt her bliver givet til Arjuna, og i den forbindelse til alle personer i verden som foregiver at være meget lærde, men faktisk har en meget ringe beholdning af viden. Herren siger tydeligt at Han Selv og Arjuna, og alle kongerne som er til stede på slagmarken, er evige individuelle væsener, og at Herren for evigt er de individuelle levende væseners opretholder."

Prabhupāda: Hvad er det oprindelige vers? Læs.

Hengiven: "Aldrig var der en tid hvor Jeg ikke fandtes, heller ikke du, eller alle disse konger... (BG 2.12)"

Prabhupāda: "Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, heller ikke du, heller ikke disse folk." Nu siger Han analytisk, "Jeg, du, og..." Første person, anden person, og tredje person. Det er komplet. Jeg, du og andre." Så Kṛṣṇa siger, "Aldrig var der en tid hvor Jeg, du, og alle disse personer, som er forsamlet her på slagmarken ikke eksisterede." Det betyder "I fortiden, Jeg, du, og allesammen, de eksisterede individuelt. Individuelt. Māyāvādī-teorien er at den ultimative ånd er upersonlig. Hvordan kan Kṛṣṇa så sige at "Aldrig var der en tid hvor Jeg, du, og alle disse personer ikke eksisterede"? Det betyder, "Jeg eksisterede som individ, du eksisterede som individ, og alle disse personer som er tilstede her, de eksisterede som individer. Der var aldrig en tid. "Så, hvad er dit svar, Dīnadayāla? Kṛṣṇa siger at vi aldrig var blandet sammen. Vi er alle individer. Og Han siger, "Aldrig skal vi forblive... Aldrig vil der komme en tid hvor vi ikke skal eksistere." Det betyder at i fortiden eksisterede vi som individer, i nutiden eksisterer vi utvivlsomt som individer, og i fremtiden også, skal vi fortsætte med at være individer. Så hvor kommer den upersonlige opfattelse overhovedet fra? I fortiden, nutiden, fremtiden, der er tre tider. Ikke? Til alle tider er vi individer. Så hvis Gud gøres upersonlig, eller jeg gøres upersonlig, eller I gøres upersonlige? Hvordan kan det lade sig gøre? Kṛṣṇa siger klart, "Der var aldrig en tid hvor Jeg, du, og alle disse individuelle konger eller soldater... Det er ikke sådan at vi ikke eksisterede i fortiden." Så i fortiden eksisterede vi som individer, og i nutiden er der ingen tvivl. Vi eksisterer som individer. Du er min discipel. Jeg er din åndelige mester, men du har din individualitet, jeg har min individualitet. Hvis du ikke er enig med mig, så kan du forlade mig. Det er din individualitet. Så hvis du ikke kan lide Kṛṣṇa, så kan du ikke være i Kṛṣṇa-bevidsthed, det er din individualitet. Så denne individualitet fortsætter. På samme måde, hvis Kṛṣṇa ikke kan lide dig, så kan Han nægte dig Kṛṣṇa-bevidsthed. Bare fordi du følger reglerne og reguleringerne, så er Kṛṣṇa nødsaget til at acceptere dig. Nej. Hvis Han tænker, han er et nonsens-hoved; Jeg kan ikke acceptere ham", så vil Han afvise dig. Så Han har individualitet, du har individualitet, alle har individualitet. Hvordan kommer upersonalisme på tale? Den mulighed findes ikke. Og hvis du ikke tror på Kṛṣṇa, hvis du ikke tror på vedaerne, Alt andet lige, så accepteres Kṛṣṇa som den højeste autoritet, Guddommens Personlighed. Hvis vi ikke tror på Ham, hvor er så muligheden for at avancere sin kundskab? Den mulighed findes slet ikke. Så der kan ikke stilles spørgsmåls-tegn ved individualitet. Og, bortdet fra autoriteternes udsagn, så skal man bruge sin fornuft og argumenter. Kan man nogensteder se at to partier er enige? Nej. kig på det, studér. I staten, i familien, i fællesskabet, i nationen, der finder man ikke overensstemmelse. Selv i senats-forsamlingen, selv i jeres land. Tag senatet for eksempel, alle arbejder i landets interesse, men hver tænker på sin individuelle måde. Een tænker at "Mit lands velfærd er at følge denne linje." Hvor kommer ellers konkurrencen i præsident-valget fra? Alle siger at "Amerika behøver Nixon." Og en anden person siger også, "Amerika behøver mig." Men hvorfor to? Hvis Amerika, du og dig er begge... Nej, der er individualitet. Hr. Nixons mening er anderledes. Den anden Hr. kandidats mening er også anderledes. I senats-forsamlingen, i kongressen, i de Forenede Stater, der kæmper alle for sine individuelle synspunkter. Hvorfor er der ellers så mange flag i verden? Ingen steder finder man upersonalisme. Personlighed er dominerende overalt. Overalt er personligheden, individualiteten, dominerende. Det er vi nødt til at acceptere. Vi skal bruge vores evne til ræsonnement, til at argumentere, og acceptere autoriten. Så bliver spørgsmålet svaret. Ellers er det yderst svært.