DA/Prabhupada 0499 - E Vaishnava er meget venlig og barmhjertig, for han har medfølelse med andre
Lecture on BG 2.15 -- Hyderabad, November 21, 1972
Brahma-bhūtaḥ prasannātmā na śocati na kāṅkṣati (BG 18.54). Til den tid, kan du føle at alle levende væsener er præcis som dig. Uanset om han er en lærd brāhmaṇa, eller om han er en hund, Uanset om han er en caṇḍāla, eller om han er en elefant.
- vidyā-vinaya-sampanne
- brāhmaṇe gavi hastini
- śuni caiva śva-pāke ca
- paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ
- (BG 5.18)
Det er ønskeligt. Det er åndelig vision. Paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ. Derfor er en hengiven en første-klasses paṇḍita. En hengiven. Fordi han er sama-darśinaḥ. Sama-darśinaḥ betyder at han føler med andre. En vaiṣṇava... Para-duḥkha-duḥkhī, kṛpāmbudhir yaḥ. Vaiṣṇava er hjertelig, barmhjertig, fordi han føler med andre. Han føler med andre på den måde at forstå at han ved hvad han er. Han ser alle levende væsener som del og eje af Gud. Her har vi en del og eje af Gud. Han burde være taget hjem, tilbage til Guddommen, og danse med Ham, og leve på bedste vis, evigt, fuld af lykke. Nu rådner han op her som en gris, eller som et mennekse, eller som en konge. Det er det samme. Det varer kun et par år." Så derfor forsøger en hengiven at få ham ud af denne illusion. Derfor kaldes han para-duḥkha-duḥkhī. Han mærker faktisk andres stressfulde situation. Ikke som disse politiske ledere eller sociale... Hvad kan de stille op? De bager deres egen kage. Det er det hele. Og hvad er held egentlig? Det er også uheld. Hvis nogen tænker "Jeg har de her penge. Jeg er meget heldig." Faktisk er det ikke held. Virkelig heldig er den person som er avanceret i Kṛṣṇa-bevidsthed. Han er heldig. Derudover er alle uheldige. Alle er uheldige. Så således bør alle komme til den spirituelle forståelse, og kendetegnet på dette er at han ikke lader sig forstyrre af materielle omvæltninger. Yaṁ hi na vyathayanty ete puruṣaṁ puruṣarṣabha, sama-duḥkha-sukham. sama-duḥkha... Fordi han er klar over at det er drømme. Lad os antage at du drømmer. Så om du drømmer at du er fanget af en tiger, eller du drømmer du er en konge, hvad er forskellen? Det er det samme. Der er ingen forskel. Når alt kommer til alt, så er det en drøm. Derfor sama-sukha-duḥkha. Hvis jeg er meget glad fordi jeg er blevet konge eller en anden stor mand, det er også en drøm. Eller hvis jeg tænker at, "jeg er så fattig, åh, jeg lider, jeg er syg," det er også det samme. Derfor har Kṛṣṇa i de tidligere vers sagt tāṁs titikṣasva bhārata. "Øv dig lidt i at tolerere. Gør det du skal, Kṛṣṇa-bevidsthed." Yudhyasva mām anusmara (BG 8.7) . Vores virkelige gøremål er, som Kṛṣṇa siger, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65). "Tænk altid på Mig." Så denne øvelse skal holdes ved lige. Tag det ikke så tungt om jeg er såkaldt ulykkelig eller lykkelig. Her... I Caitanya-caritāmṛta står der, 'dvaite' bhadrābhadra-jñāna saba 'manodharma', 'ei bhāla ei manda' ei saba 'bhrama'. Dvaite, i denne dualistiske, denne verden af dualitet, her, i denne materielle verden hvor, "denne ting er meget god, denne ting er meget dårlig," det er simpelthen mentalt opspind. Alt her er dårligt. Der er intet godt. Det er blot vores mentale opfindelse. "Det er godt, det er dårligt." Det er sådan vi gør. Ligesom på det politiske plan. "Det parti er godt. Det der parti er dårligt." Men uanset hvilket parti der har magten, så er din situation den samme. Levomkostningerne stiger. De falder ikke uanset om du stemmer på det ene parti eller det andet. Så det er altsammen opspind.