DA/Prabhupada 0536 - Hvad er værdien af at studere Vedaerne, hvis du ikke forstå Krishna?



Janmastami Lord Sri Krsna's Appearance Day Lecture -- London, August 21, 1973

Da Kṛṣṇa befandt Sig på Kurukṣetras slagmark, I har nok set billedet, Han ligner en ung mand på tyve år, højst fire-og-tyve år gammel. Men på det tidspunkt var Han tip-olde-far. Derfor, Kṛṣṇa er evig-ung. Navayauvanam ca. Dette er den vediske litteraturs udtalelser.

advaitam acyutam anādiṁ ananta-rūpam
ādyaṁ purāṇa-puruṣaṁ nava-yauvanaṁ ca
vedeṣu durlābhaṁ adurlābhaṁ ātmā-bhaktau
(Bs. 5.33)

Så, hvis vi for at forstå Kṛṣṇa, blot formelt læser den vediske litteratur, så bliver det meget svært at forstå hvad Kṛṣṇa er. Vedesu durlābhaṁ. Selvom alle vedaerne er beregnet til forståelse af Kṛṣṇa. I Bhagavad-gītā står der, vedaiś ca sarvair aham eva vedyo. Aham eva vedyo. Hvad nytter det at studere vedaerne, hvis man ikke forstår Kṛṣṇa? Fordi det højeste mål med uddannelse er at forstå, den Højeste Herre, den højeste fader, den yderste årsag. Som der står i Vedānta-sūtra, janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1). Athāto brahma jijñāsā. Brahma-jijñāsā, at diskutere den Højeste Absolutte Sandhed, Brahman. Hvad er det Brahman for noget? Janmādy asya yataḥ. Brahman betyder derfra hvor alting udspringer. Så videnskab, filosofi, vil sige at finde den ultimative årsag til alting. Og det finder vi i śāstra, den vediske litteratur, at Kṛṣṇa er alle årsagers årsag. Sarva-kāraṇa-kāraṇam. Sarva-kāraṇa-kāraṇam.

īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ
sac-cid-ānanda-vigrahaḥ
anādir ādir govindaḥ
sarva-kāraṇa-kāraṇam
(Bs. 5.1)

Alle årsagers årsag. Tag fx. , prøv at forstå. Min årsag er min far. Min fars årsag er hans far. Han er forårsaget af hans far... Forsæt undersøgelsen, og i sidste ende finder man den som er årsagen. Men Han har ingen årsag. Anādir ādir govindaḥ (Bs. 5.1). Jeg er måske årsagen til min søn, men jeg er også resultatet af årsagen, min far. Men śāstra siger at, anādir ādir, Han er den originale person, men Han har ingen årsag. Sådan er Kṛṣṇa. Derfor siger Kṛṣṇa at, janma karma ca me divyaṁ yo jānāti tattvataḥ (BG 4.9). Kṛṣṇas tilsynekomst er en meget vigtig sag. Vi bør prøve at forstå Kṛṣṇa, hvorfor Han stiger ned, hvorfor Han kommer til denne materielle verden, hvad er Hans agenda, hvad er Hans aktiviteter. Hvis vi ganske enkelt prøver at forstå Kṛṣṇa, hvad bliver resultatet så? Resultatet bliver tyaktvā dehaṁ punar janma naiti mām eti kaunteya (BG 4.9). Man opnår den udødelighed. Målet med livet er at opnå udødelighed. Amṛtatvāya kalpate.

Så når Kṛṣṇa stiger ned, skal vi forsøge at forstå filosofien om Kṛṣṇa. Hans Excellence talte om fred. Opskriften på fred er der, talt af Kṛṣṇa. Hvad går den ud på?

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
(BG 5.29)

Hvis politikerne, diplomaterne, de forsøger at etablere fred i verden... FN findes og der er mange andre organisationer. De forsøger at opnå virkelig fred og fordragelighed, ingen misforståelser mellem folk, mellem nationer. Men det sker ikke. Det sker ikke. Fejlen ligger i roden. Alle tænker "Det er mit land. Det er min familie. Det er mit samfund. Det er min ejendom." Dette "min" er illusion.