DA/Prabhupada 0538 - Loven vil sige statens forordning, man ikke opfinde loven derhjemme
Janmastami Lord Sri Krsna's Appearance Day Lecture -- London, August 21, 1973
Så Kṛṣṇa åbenbarer for at belære os. Yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati bhārata (BG 4.7). Kṛṣṇa siger, Min kære Arjuna, Jeg kommer, når udførelsen af det religiøse livs processer forstyrres." Dharmasya glānir bhavati. Og hvad er dharma? Den simple definition af Dharma er dharmāṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam (SB 6.3.19). Det er dharma. Dharmāṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam. Hvordan forstår fx. man hvad der er lov? Lov betyder statens ord. Man kan ikke selv opfinde loven derhjemme. Det er umuligt. Det som staten fortæller dig, "Gør det på denne måde", det er lov. På samme måde betyder dharma Guds anvisninger. Det er dharma. Definitionen på dharma. Hvis man selv skaber dharma, jeg har lavet denne dharma, en anden har lavet en anden dharma; ; så er disse ikke dharma. Derfor står der i Bhagavad-gītās slutning, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ (BG 18.66), det er dharma - at overgive sig til Kṛṣṇa. Al anden dharma, er ikke dharma. Hvorfor siger Kṛṣṇa. ellers sarva-dharmān parityajya: "Opgiv disse"? Han sagde at dharma-saṁsthāpanārthāya sambhavāmi yuge yuge: "Jeg nedstiger for at etablere religionens principper." Og til sidst siger Han, sarva-dharmān parityajya. Det betyder at de såkaldte dharmaer som vi selv har skabt, menneskeskabte dharmaer, de er ikke dharmaer. Dharma betder at det er givet af Gud. Men vi har ingen ide om hvad Gud er og hvad Hans ord er. Det er manglen ved den moderne civilisation. Men ordren er der, Gud er der - men vi vil ikke acceptere. Så hvordan kan der blive tale om fred? Ordren er der, Kṛṣṇa siger, den Højeste, bhagavān uvāca. Vyāsadeva skriver bhagavān uvāca. Man skal vide hvad bhagavān er. Vyāsadeva kunne have skrevet kṛṣṇa uvāca. Nej. Han siger... Så man ikke misforstår Kṛṣṇa, derfor skriver han i hvert stanza, hvert vers, śrī bhagavān uvāca. Der står Bhagavān. Bhagavān taler. Bhagavān accepteres af alle ācāryaer. Rāmānujācārya, Madhvācārya, Viṣṇu Svāmī. Og senest, også Herren Caitanya Mahāprabhu, ja selv Śaṅkarācārya, han accepterer også Kṛṣṇa-sa bhagavān svayaṁ kṛṣṇa. Det er de moderne ācāryaers dom, og tidligeres også, Vyāsadeva, Nārada, Asita, Alle accepterede Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. Arjuna, som hørte fra Kṛṣṇa, sagde, efter at have forstået Bhagavad-gītā, han sagde, paraṁ brahma paraṁ dhāma pavitraṁ paramaṁ bhavān puruṣam ādyaṁ śāśvatam (BG 10.12).
Så det hele er der. Specielt i Indien har vi så stor mulighed for at forstå Gud. Det er enkelt. Alt er der. Lige til at gå til. Men vi vil ikke acceptere. Så hvad er kuren mod denne sygdom? Vi søger efter fred, men vi vil ikke acceptere det som rent faktisk giver os fred. Det er vores sygdom. Så denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse forsøger at vække den sovende Kṛṣṇa-bevidsthed som findes i alles hjerter. Hvordan kan disse europæere og amerikanere og andre folkeslag, som først hørte om Kṛṣṇa for fire eller fem år siden, hvordan kan de være så seriøse med Kṛṣṇa-bevidsthed? Kṛṣṇa-bevidsthed findes i alles hjerter. Det skal blot vækkes. Det bliver beskrevet i Caitanya-caritāmṛta:
- nitya-siddha kṛṣṇa-bhakti 'sādhya' kabhu naya
- śravaṇādi-śuddha-citte karaye udaya
- (CC Madhya 22.107)
Den bliver vækket. Kærlighed til Kṛṣṇa,, hengivenhed til Kṛṣṇa, findes, i alles hjerter, men man har glemt den. Så denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse har ganske enkelt til formål at vække denne Kṛṣṇa-bevidsthed. Dette er processen. Når man sover, så skal der råbes højt. Hr. den-og-den, stå op. Der skal arbejdes." Ingen andre sanser vil handle når man sover. Men øret vil reagere. Derfor, i denne tidsalder, hvor folk er så faldne, så vil de ikke høre noget, hvis vi chanter dette Hare Kṛṣṇa mahā-mantra, så vil han vågne op til sin Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er praktisk.