DA/Prabhupada 0615 - Arbejd for Krishna med kærlighed og entusiasme, det er dit Krishnabevidste liv
Lecture on BG 1.30 -- London, July 23, 1973
Māyāvādīerbe, der r to slags Māyāvādīer: upersonalister og tomhedsfilosoffer. De er alle Māyāvādīer. Så deres filsofi er i orden til et vist punkt, for tåber kan ikke forstå mere end det. En tåbe, hvis han bliver informeret om, at der er et bedre liv i den åndelige verden, at blive Krishnas tjener, så tænker han, "Jeg blev tjener i denne materielle verden, og jeg har lidt så meget, og så blive Krishnas tjener?" Åh nej, de skælver ved taken. Åh nej, nej, det er ikke godt. Så snart de hører om tjeneste, tror de, at tjeneste er noget sludder. De kan ikke fatte, at tjeneste kan være ren ānanda. Man bliver mere og mere ivrig efter at tjene Ham, Krishna. Sådan er det i den åndelige verden. Det fatter de ikke. Så disse nirviśeṣavādīer, upersonalister, sådan tænker de. Ligesom en syg mand, der ligger på sin seng, og nogen siger, "Når du bliver rask, kan du igen spise meget godt, og du vil kunne gå igen," så tror han, Gå igen? Spise igen? Han er jo blvet vant til bitter medicin, og sāgudānā, det smager ikke godt, og mange andre ting, og besørger i sengen Så snart nogen fortæller dem, Efter at du er blevet rask vil du også spise og besørge din nødtørft. Og det er helt normalt, men han forstår ikke. Han siger, det er sådan det er. Så Māyāvādī upersonalister forstår ikke at tjeneste til Krishna er fuld af glæde og lykke. De forstår det ikke. Derfor bliver de upersonalister. "Nej. Den Absolutte Sandhed kan ikke være en person." Det er blot en anden udgave af buddhist filosofi. Upersonlig betyder nul. Det er også ingenting. Så buddhist filosofi, de gør også det yderste mål til 0, og disse Māyāvādīer, de har også det som det endelige mål. Na te viduḥ svārtha-gatiṁ hi viṣṇum (SB 7.5.31). De kan ikke forstå, at der er liv, et lykkeligt liv ved at tjene Krishna. Arjuna giver her forestillingen som et almindeligt menneske. Han siger til Krishna "Du vil have jeg skal slås for at blive lykkelig, at vinde kongedømmet ved at dræbe mine egne venner? Åh, nimittāni viparītāni. Du vildleder mig." Nimittāni ca paśyāmi viparītāni. Jeg kan ikke blive lykkelig ved at dræbe min egne folk, det går ikke. Hvorfor presser du mig? Så han sagde, nimittāni ca viparītāni paśyāmi. "Nej, nej." Na ca śaknomy avasthātum: Jeg kan ikke bblive her. Lad os tage tilbage. Kør min vogn væk. Jeg vil ikke blive her længere. Na ca śaknomy avasthātuṁ bhramatīva ca me manaḥ (BG 1.30). "Jeg bliver forvirret. Jeg er fuld af undren nu."
Så det er vres stilling i den materielle verden. Vi har altid problemer, vi undrer altid, og når noget bedre foreslås til en materialist, at Bare kom til Krishna bevidsthed og du vil blive lykkelig, så ser han, nimittāni viparītāni, lige det modsatte. Hvordan kan jeg blive lykkelig i Krishnabevidsthed? Min familie er i vanskeligheder og jeg har en masse problemer. Hvordan kan Krishnabevidsthed hjælpe på det? Nimittāni ca viparītāni. Det er den materielle livstilstand.. Så det kræver tid, en smule tid til at forstå. Det er Bhagavad-gītā. Den samme Arjuna, han finder nu ud af, nimittāni ca viparītāni. Da han forstår Bhagavad-gītā, siger han, Ja, Krishna, det er rigtigt, hvad Du siger. Det er rigtigt. For efter at have instrueret Arjuna vil Krishna spørge ham, Hvad vil du nu gøre? For Krishna tvinger ingen. Krishna siger, overgiv dig til Mig. Men Han tvinger ikke. Du skal overgive dig, Jeg er Gud, du er Min del og eje. Nej, sådan siger Han aldrig. Han har givet dig en smule uafhængighed, og den rører Han ikke ved. Hvad er ellers forskellen på en sten og et levende væsen? Et levende væsen må have fri vilje, selvom den er meget lille, minimal, så rører Krishna den ikke. Det vil Han aldrig gøre. Vi bliver nødt til at indvillige, Ja, Krishna, jeg vil overgive mig til Dig. Ja, det er for mit eget bedste. Det er Krishnabevidsthed. Vi må gøre det frivilligt, ikke mekanisk eller tvunget. Den åndelige mester siger, sådan og sådan skal det være, ok lad mig gøre det. Nej. Man bliver nødt til at forstå, hvorfor. Teṣāṁ satata-yuktānāṁ bhajatāṁ prīti-pūrvakam (BG 10.10). Prīti, med kærlighed. Når vi arbejder, når vi arbejder for Krishna med kærlighed og entusiasme, det er Krishnabevidst liv. Hvis vi tror, det er bare det sædvanlige, det er besværligt, men hvad kan jeg gøre? Disse mennesker beder mig om det, så jeg bliver nødt til at gøre det. Det er ikke Krishnabevidsthed. Man må gøre det frivilligt og med stor glæde. Så ved man. Utsāhān niścayād dhairyāt tat-tat-karma-pravartanāt, sato vṛtteḥ sādhu-saṅge ṣaḍbhir bhaktiḥ prasidhyati. Det står i vores Upadeśāmṛta (NOI 3). Man skal altid være entusiastisk, utsāhāt. Dhairyāt, med tålmodighed. Tat-tat-karma-pravartanāt. Niścayāt, niścayāt betyder med overbevisning. Når jeg er beskæftiget i Krishnas arbejde, Krishna handlinger, så vil Krishna helt sikkert tage mig med tilbage til Ham. Niścayāt. og Kṛṣṇa siger, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru (BG 18.65). Jeg vil tage dig tilbage. Det siges. Krishna lyver ikke, så vil bliver nødt til at arbejde med entusiasme. Bare...Ikke viparītāni. Det vil Arjuna godtage til sidst. Krishna vil spørge ham, Min kære Arjuna, hvad er din beslutning? Arjunna vil sige, Ja, Tvat prasādāt keśava naṣṭa-mohaḥ (BG 18.73): Min illusion er nu væk.
Det er det hele. Mange tak. Hare Krishna.