DA/Prabhupada 0631 - Jeg er evig, men kroppen er ikke evig, det er et faktum
Lecture on BG 2.28 -- London, August 30, 1973
I den forbindelse er pointen, at om natten, når jeg drømmer, glemmer jeg denne krop. Denne krop, under drømmen, kan jeg se er at andet sted, den taler med andre mennesker, og min tilstand er anderledes.. På det tidspunkt husker jeg ikke, at min krop i virkeligheden ligger i sengen i lejligheden, hvor jeg er. Så vi husker ikke kroppen. Det har alle oplevet. På samme måde, når vi vågner igen om morgenen og står op, glemmer jeg alle de kroppe, jeg skabte i min drøm. Så hvilken en af dem er den rigtige? Er det den ene eller den anden krop? For om natten glemmer jeg den denne krop, og under dagen glemmer jeg min anden drømmekrop. Så de er begge urigtige. De er simpelthen en hallucination. Men jeg er den rigtige, for jeg ser både om natten og om dagen. Så jeg er evig, kroppen er ikke evig. Det er et faktum. Antavanta ime dehā nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ ( BG 2.18). Śarīriṇaḥ, kroppens ejer, er evig, men ikke kroppen. Krishna forklarer på alle mulige måder om denne krops materielle tilstand. De, der ikke er så intelligente, de med ringe viden, det er meget svært for dem at forstå. Bortset fra det er det meget enkelt. Det er en indlysende pointe. Om natten glemmer jeg denne krop, og om dagen glemmer jeg min drømme krop. Det er et faktum. På lignende vis glemmer jeg måske kroppen fra min sidste fremkomst. Sidste liv, eller jeg kender ikke min fremtidige krop. Men jeg vil eksistere, og kroppen forandrer sig, jeg vil blive tvunget til at godtage en anden midlertidig krop. Men jeg, der eksisterer, det betyder at jeg har en åndelig krop. Så der er en åndelig krop, og åndelig fremgang betyder først og fremmest at kende sig åndelige identitet. Ligesom Sanātana Gosvāmī gik til Śrī Caitanya Mahāprabhu efter at have trukket sig tilbage fra sin ministerpost. Det første han sagde var, ke āmi, kene āmāya jāre tāpa-traya (CC Madhya 20.102): "Jeg ved faktisk ikke hvem jeg er, og hvorfor jeg er underlagt livets elendigheder." Kroppesn tilstand er derfor grund til livets elendighed. Fordi jeg får... I drømmen, når jeg får en anden krop, nogle gange oplever vi oppe på toppen af et bambustræ eller et bjerg, og jeg falder ned. Jeg er bange, nogle gange græder jeg, åh nej, nu falder jeg ned. Så denne krop, denne materielle krop, kroppen jeg befinder mig i... Jeg er faktisk ingen af disse kroppe. Jeg har en helt anden åndelig krop. Så dette menneskelige liv er beregnet til at erkende dette, at jeg ikke er denne materielle krop, jeg har en åndelig krop. Det næste spørgsmål er så, hvad er min funktion i så fald? I den nuværende krop under en eller anden materiel betingelse, tænker jeg, Dette er min krop, og den krop er produceret under visse betingelser i familien eller nationen, og vi siger derfor, dette er min familie, dette er mit land, dette er min nation. Og det er altsammen under den kropslige livsopfattelse. Men hvis jeg ikke er denne krop, så er alting i forbindelse med kroppen, enten familien, samfundet eller landet, og mine andre forhold, de er allesammen forkerte, fordi kroppen er forkert.