DA/Prabhupada 0695 - Gud er blevet billig, Gud er en valgsag - jeg er Gud, du er Gud



Lecture on BG 6.46-47 -- Los Angeles, February 21, 1969

Hengiven: " Også i dette vers bruges ordet bhajanti. Bhajanti kan kun bruges i forbindelse med den Højeste Herre, hvorimod ord 'tilbede' kan bruges i forhold til halvguderne eller i forhold til enhver anden almindelig person. Ordet avajānanti... "

Prabhupāda: Avajānanti betyder at forsømme. "Hvad er Gud? Er jeg Gud? Hvad er Gud? Hvorfor skal jeg tjene Gud? Dette er avajānanti. Som med en kriminel, " Ah, hvad er regeringen? Jeg kan selv bestemme. Jeg er ligeglad med regeringen." Dette kaldes avajānanti. Men du kan ikke. Hvis jeg siger "Jeg er ligeglad med regeringen," det kan du sige, men så er der politiet. Det vil give dig smerte, det vil straffe dig. Den materielle natur vil straffe dig med de trefoldige lidelser. Fortsæt.

Hengiven: "Ordet avajānanti der bruges i dette vers fra Śrīmad-Bhāgavatam findes også i Bhagavad-gītā. Avajānanti...

Prabhupāda: Māṁ mūḍhāḥ. I Śrīmad-Bhāgavatam bruges dette ord, avajānanti sthānād bhraṣṭāḥ patanty adhaḥ (SB 11.5.3). På samme måde bruges det samme ord i Bhagavad-gītā: avajānanti māṁ mūḍhāḥ (BG 9.11). Mūḍhāḥ betyder slyngler. Kun slyngler, tænker sådan - er ligeglade med Mig. Slyngler. han ved ikke, at han vil lide, men han tør at sige sådan, "jeg er ligeglad med..." Det er avajānanti māṁ mūḍhā mānuṣīṁ tanum āśritam, paraṁ bhāvam ajānantaḥ (BG 9.11). Uden at kende Herrens ophøjede position. Billigt, billigt udsøger de sig Gud. Gud er blevet så billig. "Jeg er Gud, du er Gud." Hvad er meningen med Gud? Ved du det? Hvis du er Gud, jeg er Gud, hvad er så meningen med Gud? Så avajānanti, dette ord er meget passende. Avajānanti, betyder forsømmelig, ligeglad. Men de er mūḍhāḥ. De kaldes mūḍha - det betyder bevidsløse, uden nogen viden. Avajānanti māṁ mūḍhā mānuṣīṁ tanum āśritam (BG 9.11). Fortsæt.

Hengiven: "Kun tåber og slyngler håner Guddommens højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa. Sådanne fjolser giver sig selv den opgave at kommentere på Bhagavad-gītā uden at have en tjenende holdning til Herren. Som en konskvens deraf kan de ikke helt forstå forskellen mellem ordet bhajanti og ordet tilbede. Så kulminationen af alle former for yogaøvelser er bhakti-yoga. Alle andre former for yoga er kun midler til at opnå målet bhakti-yoga. Yoga betyder i virkeligheden bhakti-yoga. Alle andre yogaformer er fremskridt mod dette bestemmelsessted. Fra begyndelsen af karma-yoga til slutningen af bhakti-yoga er der en lang vej til selvrealisation. Karma-yoga uden frugtbærende resultater er begyndelsen på denne vej. Når karma-yoga intensiveres i viden og forsagelse, kaldes stadiet for jñāna-yoga. Når jñāna-yoga intensiveres med meditation på Supersjælen gennem forskellige fysiske metoder, og sindet fokuserer på Ham, kaldes det aṣṭāṅga-yoga. Og når man overgår aṣṭāṅga-yoga, og opnår Guddommens Højeste Personlighed Kṛṣṇa, kaldes det bhakti-yoga."

Prabhupāda: Ja , yoga-metodens gradvise progression. Fra Karma-yoga til jñāna-yoga. Karma-yoga betyder almindelige handlinger, frugtbærende handlinger. Almindelige handlinger henfører også til syndfulde handlinger, men karma-yoga betyder ikke syndfulde aktiviteter. Kun gode, fromme handlinger eller foreskrevne handlinger. Det kaldes for karma-yoga. Derpå, gennem at udføre karma-yoga kommer man til stadiet af jñāna-yoga, viden. Og fra viden til aṣṭāṅga-yoga, det ottefoldige yoga-system - dhyāna, dhāraṇā, prāṇāyāma, āsana - på den måde, de der praktiserer aṣṭāṅga-yoga. Derpå fra aṣṭāṅga-yoga, sindets koncentration på Viṣṇu, kommer man til målet bhakti-yoga. Og når man når bhakti-yoga stadiet, er det yogaens perfektion. Og denne Kṛṣṇabevidsthed betyder at man lige fra begyndelsen, direkte, denne bhakti-yoga. Fortsæt.