DA/Prabhupada 0773 - Vor opmærksomhed bør altid hvile på, hvordan vi udfører vort åndelige liv



Lecture on SB 2.3.19 -- Los Angeles, June 15, 1972

Pradyumna: Så i betydningen på side 153, andet afsnit: "Kamelen er et dyr, der nyder at spise torne. På samme måde bliver en person, der ønsker at nyde familielivet eller et verdsligt liv med såkaldt nydelse, sammenlignet med kamelen. Et materialistisk liv er fyldt med torne, så man bør leve efter de foreskrevne vediske regulationer, bare for at få det bedste ud af en dårlig handel."

Prabhupāda: Lige som hvis du vandrer gennem torne, så må du være meget forsigtig. Ellers vil tornene sidde fast i dit tøj, og det vil genere dig. I Vedaerne siges det, kṣurasya dhārā niśitā duratyayā (Kaṭha Upaniṣad 1.3.14). Lige som vi barberer med et barberblad. Barberbladet er meget skarpt. Så hvis vi kan være påpasselige med barberbladet, så får vi barberet vores kinder, så er det gjort. Men er vi en smule uopmærksomme, skærer vi os og det vil bløde. En smule uopmærksomhed. Det er det eksempel, der gives. Kṣurasya dhārā niśitā duratyayā durgaṁ pathas tat kavayo vadanti. Frelsens vej er meget svær. lige som vi prøver at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen, Kṛṣṇa. Vejen er meget svær. Kṣurasya dhārā niśitā duratyayā durgam. Durgam betyder meget svær at krydse over. Men en smule opmærksomhed vil redde dig. En smule opmærksomhed på at, "jeg går på en meget farlig vej, så jeg må være meget forsigtig." Så vi bør altid være opmærksomme på, hvordan vi udfører vores åndelige liv. Det er meget enkelt. Vi følger strikt de regulerende principper og chanter mindst seksten runder. Det vil redde os. Men hvis vi bliver uopmærksomme på disse principper, så er der en chance for, at vi vil blive stukket af tornene. Der er så mange torne overalt. Eller det samme eksempel. Kṣurasya dhārā. Du barberer dig, renser dit ansigt, men en smule uopmærksomhed frembringer straks blod. Vi bør være meget forsigtige. Fortsæt.

Pradyumna: "Livet i den materielle verden opretholdes ved at suge ens eget blod. Midtpunktet for tiltrækningen til materiel nydelse er sex. At nyde sex er som at suge ens eget blod, og der er ikke så meget mere at forklare i den forbindelse. Kamelen suger også sit eget blod, når den tygger på de tornede kviste. De torne, som kamelen spiser, skærer dens tunge, og så begynder blodet at flyde i kamelens mund. Tornene blandet med frisk blod skaber en smag for den tåbelige kamel, og på den måde nyder han tornespisningen med falsk nydelse. På samme måde arbejder forretningsmagnaterne, de industridrivende meget hårdt for at tjene penge på forskellige mere eller mindre tvivlsomme måder, og de spiser de tornede resultater af deres aktiviteter blandet med deres eget blod. Derfor har Bhāgavatam placeret disse syge fyre sammen med kamelerne."

Prabhupāda: De tager chancer, så mange chancer, så de kan tjene penge og sansenydelse. Tyvene, røverne, de risikerer deres liv. De går til en mands hus for at stjæle, og man ved, at så snart han bliver opdaget, "Han er kommet," vil manden der ejer huset, straks skyde ham. Den risiko tager han. Så ikke kun røvere og tyve, enhver af os. Det bliver beskrevet padaṁ padaṁ yad vipadām (SB 10.14.58). Ved hvert et skridt er der fare. Hvert et skridt. Vi kører afsted meget hurtigt i vores biler, halvfjerds mil, hundrede mil, men hvert eneste øjeblik kan der være stor fare. Så i virkeligheden kan der ikke være nogen form for fred i materielt liv. Det er ikke muligt. Samāśritā ye pada-pallava-plavam (SB 10.14.58)1. Derfor må vi søge beskyttelse ved Herrens lotusfødder. Hvis vi vil blive lykkelige, hvis vi vil blive fredfyldte, så er det den eneste måde.