DA/Prabhupada 0774 - Vi kan ikke selv opfinde måden at gøre åndeligt fremskridt på
Lecture on SB 7.6.2 -- Toronto, June 18, 1976
I kṛte, som betyder Satya-yuga, da folk plejede at leve i hundredetusind år, dengang var det muligt. Lige som Valmiki Muni mediterede i tres-tusind år. Så faktisk denne meditation, dhyāna, dhāraṇā, prāṇāyāma, pratyāhāra, yogasystemet, det bliver anbefalet i śāstra, det er også i Bhagavad-gītā, men i denne tidsalder er det ikke muligt. Selv Arjuna nægtede. "Kṛṣṇa, Du anbefaler mig at bruge denne yoga-metode, men det er ikke muligt." Tasyāhaṁ nigrahaṁ manye vāyor iva suduṣkaram (BG 6.34). "Det er ikke muligt." Men Arjuna var en ren hengiven. Han tænkte altid på Kṛṣṇa. Han havde ikke andre formål. Derfor sagde Kṛṣṇa, for at opmuntre Arjuna, Han sagde: "Vær ikke skuffet. Fordi du tænker, at du ikke kan meditere på Herren Viṣṇu, mist ikke modet. Den førsteklasses yogī... Du er en førsteklasses yogī." Hvorfor? Fordi;
- yoginām api sarveṣāṁ
- mad-gatenāntarātmanā
- śraddhāvān bhajate yo māṁ
- sa me yuktatamo mataḥ
- (BG 6.47)
Enhver der altid tænker på Kṛṣṇa i sit hjerte, han er en førsteklasses yogī. Derfor kalau tad dhari-kīrtanāt (SB 12.3.52). Dette er et førsteklasses yoga system. I denne tidsalder, har Caitanya Mahāprabhu anbefalet det, det anbefales også i śāstra dette; harer nāma harer nāma harer nāma eva kevalam kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva (CC Adi 17.21). Så vi må følge śāstras påbud. Vi kan ikke opfinde vores egne måder at gøre åndelige fremskridt på. Det er ikke muligt. yaḥ śāstra-vidhim utsṛjya vartate kāma-kārataḥ na sa siddhim avāpnoti na sukhaṁ na parāṁ gatim (BG 16.23) Enhver der overskrider de regulerende principper, der anbefales i śāstra, śāstra-vidhi, yaḥ śāstra-vidhim utsṛjya, opgiver śāstra-vidhi, vartate kāma-kārataḥ, gør noget tilfældigt, na siddhiṁ sa avāpnoti, han opnår aldrig succes. Han vil aldrig få succes. Na siddhiṁ na parāṁ gati: heller ikke frelse. Na siddhim, na sukham: ikke engang materiel lykke. Så vi må acceptere śāstra vidhi. Śāstra-vidhi, som det er... I śāstra siges det, Jeg har allerede citeret, kalau tad dhari-kīrtanāt.
- kṛte yad dhyāyato viṣṇuṁ
- tretāyāṁ yajato makhaiḥ
- dvāpare paricaryāyāṁ
- kalau tad dhari-kīrtanāt
- (SB 12.3.52)
I denne tidsalder er śāstra-vidhi hari-kīrtana. Jo mere du chanter Hare Kṛṣṇa mahā-mantra, jo mere perfekt bliver du. Det er śāstra-vidhi. Og Caitanya Mahāprabhu bekræftede det. Sādhu-śāstra-guru-vākya. Vi må blive fikserede, først og fremmest, hvad er påbudene i śāstra. Derefter hvad sādhuerne gør, de der er hengivne, hvad de gør. Hvad de gør, sādhu, śāstra, og guru. Og hvad beder guruen om. Vi må følge disse tre principper. Sādhu-guru-śāstra-vākya tīnete koriyā aikya. Hvem er sādhu? Den der følger påbudene fra śāstra. Eller guru? Guru betyder også, at han følger påbudene fra śāstra. Så er han guru, han er sādhu. Han er sādhu. Og hvis man, śāstra vidhim, yaḥ śāstra-vidhim utsṛjya... Hvis du opgiver śāstra-vidhi, hvor er så spørgsmålet om guru og sādhu? Na siddhim. Han er ikke siddha. Han har ikke opnået perfektion, for han har afvist principperne fra śāstra. Så han er falsk. På den måde må vi teste, hvem der er guru.