DA/Prabhupada 0802 - Krishnabevidsthedsbevægelsen er så god, at de ubeherskede kan blive behersket
Lecture on SB 1.7.18 -- Vrndavana, September 15, 1976
Så vi må blive dhīra. Så skal vi ikke være bange for døden. Med mindre vi er dhīra... Der er to klasser af mennesker: dhīra og adhīra. Dhīra betyder, man er ikke forstyrret, selvom der er grund til at være forstyrret. Man er måske ikke forstyrret, når der ikke er årsager til forstyrrelser. Lige som vi ikke er, nu, på dette tidspunkt, er vi ikke bange for døden. Men så snart vi oplever, at der er jordsskælv, og vi er bange for at denne bygning måske vælter, årsagen til forstyrrelser, så bliver vi meget forstyrrede - nogengange skriger vi. Så en der ikke er forstyrret, selv når der er årsager til forstyrrelse, han kaldes dhīra. Dhīras tatra na muhyati (BG 2.13). Det er et udsagn fra Bhagavad-gītā. Vi må blive til dhīra fra adhīra. Men denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er så fin, at adhīra kan blive dhīra. Dette er udbyttet fra denne bevægelse. Kṛṣṇotkīrtana-gāna-nartana-parau premāmṛtāmbho-nidhī dhīrādhīra. Kṛṣṇotkīrtana-gāna-nartana-parau premāmṛtāmbho-nidhī dhīrādhīra-jana-priyau. Denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er tiltalende for begge klasser af mennesker, nemlig dhīra og adhīra. Den er så fin. Dhīrādhīra-jana-priyau priya-karau nirmatsarau pūjitau. Dette blev introduceret af Caitanya Mahāprabhu og fulgt af de seks Gosvāmīer. Vande rūpa-sanātanau raghu-yugau śrī-jīva-gopālakau. Så denne bevægelse handler om at gøre en adhīra til en dhīra. Alle er adhīra. Hvem gør ikke... Hvem er ikke bange for døden? Hvem er ikke bange for...? Selvfølgelig, de er for agnostiske, de glemmer. Men der er lidelse. Vi kan se, hvordan man lider på dødstidspunktet. Der er mennesker der dør... nutildags er det blevet meget almindeligt... Koma. Man ligger i sengen i ugevis, to uger, græder; livet forsvinder ikke, de der er meget, meget syndfulde. Så der er stor smerte på dødstidspunktet. Der er stor smerte ved fødslen, og der er smerte, når du er syg, og der er så meget smerte, når du er gammel. Kroppen er ikke stærk. Vi lider på så mange måder, specielt med gigt og dårlig fordøjelse. Så er der blodtryk, hovedpine, så mange ting. Derfor bør man trænes til at blive en dhīra. Disse ting, forstyrrelser, gør os adhīra, og vi bør blive trænet op til dhīra. Det er åndelig uddannelse. Man må vide det, mātrā-sparśās tu kaunteya śītoṣṇa-sukha-duḥkha-dāḥ (BG 2.14). Disse lidelser, mātrā-sparśāḥ, tan-mātra. På baggrund af sanserne, sanseopfattelse, lider vi. Og sanserne er lavet af materiel natur. Så man må hæve sig over materiel natur, så kan han blive dhīra. Ellers må man forblive adhīra. Dhīrādhīra-jana-priyau priya-karau.