DA/Prabhupada 0805 - I Krishnabevidsthed bliver de uddannet i, hvad der er binding og hvad der er befrielse
Lecture on SB 5.5.2 -- London, September 17, 1969
Prabhupāda: mahātmānas te...
- mahāntas te sama-cittāḥ praśāntā
- vimanyavaḥ suhṛdaḥ sādhavo ye
- (SB 5.5.2)
På det sidste møde diskuterede vi vejen til frelse. Der er to veje, En vej til frelse. Frelse betyder befrielse fra dette materielle fangenskab. Folk forstår ikke, hvad dette materielle fangenskab er, men de der er Kṛṣṇabevidste, de er uddannede i, hvad der er fangenskab, og hvad der er befrielse. En åndelig sjæl, der er del og eje af den Højeste Herre, han er af natur meget kraftfuld. Vi ved ikke, hvor meget åndelig kraft vi har, men det bliver undertrykt af det materielle dække. Lige som denne ild. Denne ild, hvis der er for meget aske, kan man ikke føle varmen fra ilden ordenligt. Men hvis man flytter asken og vifter den, når det så flammer op, så får du rigtig varme, og du kan bruge det til så mange formål. På samme måde har vi som åndelige sjæle umådelig kraft. Og Gud er den højeste åndelige sjæl, så vi kan slet ikke forestille os, hvor meget kraft Gud har. Men selv vi, som kun er bittesmå partikler... Lige som... Sammenligningen er som ilden og gnisterne. Ilden og gnisterne er begge ild. Gnisten endda, hvor end gnisten havner, vil det straks brænde. På samme måde har vi alle Guds kvaliteter i bittesmå mængder. Gud har den skabende kraft; derfor skaber vi også så mange ting. Videnskaben skaber så mange vidunderlige ting. Det er vidunderligt for personer som os, for vi ved ikke, hvor vidunderligt man kan lege. Det aner vi ikke.