DA/Prabhupada 0820 - Guru betyder at adlyde hvilke instruktioner, han end giver, uden argument

!-- BEGIN CATEGORY LIST -->



Lecture on SB 5.5.2 -- Vrndavana, October 24, 1976

Så hvis du virkelig ønsker at udføre forsagelse, så må du henvende dig til en person som allerede har udført tapasya, tapo divyam (SB 5.5.1) Så vil du få dette. Mahat-sevām. Og der må du udføre din tjeneste. I al ydmyghed, tjeneste, sevayā. Du kan stille spørgsmål til mahātmā ikke ved at udfordre men omgivet af praṇipāt og sevā. Ellers har du ingen ret til at udspørge. Som med denne mand der gik til Rūpa Gosvāmī. Han har ingen ret til at spilde tiden.

Så i virkeligheden bør disse diskussioner, instruktioner, udføres mellem guru og disciple, der hvor der er overgivelse. Ellers er der ingen grund til det. Nu til dags holder vi et møde. Nogle almindelige mennesker kommer for at lytte. Men Caitanya Mahāprabhu deltog aldrig i sådanne diskussioner. Aldrig. For disse udenforstående, de er ikke ærbødige. De kommer for underholdningens skyld. De kommer ikke for at lære noget. Derfor arrangerede Caitanya Mahāprabhu aldrig noget stort møde. Han var tilstede i store møder, men med kīrtana, saṅkīrtana. Han deltog i et stort møde hver dag om aftenen i fire timer i Jagannātha templet, men al tiden blev brugt på at chante Hare Kṛṣṇa. Men når en person som Sarvabhauma Bhaṭṭācārya eller Prakāśānanda Sarasvatī eller Rāmānanda Rāya var tilstede, sådanne ophøjede personer, så plejede Han at diskutere. Ellers ville Han ikke diskutere. Der var ikke brug for at diskutere, for de henvendte sig ikke med denne ydmyghed. De tænkte... Som med Kṛṣṇa og Arjuna. Så længe Arjuna tænkte at; "Kṛṣṇa er min ven. Jeg skal tale med Ham som med en ligemand, " så talte Kṛṣṇa meget alvorligt. Men da Arjuna forstod at ; "Denne form for tale vil ikke gøre gavn," så blev han Hans discipel: śiṣyas te 'ham śādhi māṁ prapannam (BG 2.7). "Der er ikke mere diskussion. Nu godtager jeg Dig som min guru."

Guru betyder, at en hvilken som helst instruktion han giver, må vi acceptere uden argumentation. Sådan er Vedisk viden. Du kan ikke fortolke. Du må acceptere det som det er. På samme måde må du også acceptere guruens ord. Ingen argumenter. Det er Vedisk viden. Det er det Vediske system. Vi har ofte givet dette eksempel: Som med dette komøg. Komøg er afføring fra et dyr. Så afføring fra et dyr er det mest urene. Så snart du rører det, selv din egen afføring... Du er måske en meget lærd mand eller hengiven, men det betyder ikke, at du kan røre din egen afføring og stadig være ren. Nej. Du må straks tage et bad. Selv hans egen, for ikke at tale om andres. Men i de Vediske instruktioner kan vi se at komøg, det er også afføring fra et dyr, et lavere dyr end mennesket, og det er rent, siges der. Så du må godtage det som rent. Ikke argumentere at "Afføring er urent. Selv min åndelige mesters afføring er uren. Hvordan kan det så være, at komøg er rent?" Men fordi det står i Vedaerne, at det er rent, må du acceptere det. På samme måde er konkylien, et dyrs knogle. Knogler, hvis du rører ved en død krops knogler, må du straks tage et bad, rense dig. Men denne knogle får en plads i Deitetsrummet. Vi blæser dagligt i konkylien - for det er en Vedisk instruktion. Så der er ingen argumentation. Hvis du accepterer Vediske instruktioner må du acceptere dem som de er.