DA/Prabhupada 0830 - Det er Vaishnavafilosofien, we forsøger at være tjener



Lecture on SB 1.2.30 -- Vrndavana, November 9, 1972

Så Kṛṣṇa er vibhu; vi er aṇu. Overvej aldrig at vi skulle være lige med Kṛṣṇa. Det er en stor forseelse. Det kaldes māyā. Det er māyās sidste fælde. I virkeligheden er vi kommet til denne materielle verden for at blive et med Kṛṣṇa. Vi tænkte, at vi skulle blive som Kṛṣṇa.

kṛṣṇa-bahirmukha hañā bhoga vāñchā kare
nikaṭa-stha māyā tāre jāpaṭiyā dhare
(Prema-vivarta)

For vi ville blive et med Kṛṣṇa, konkurrere med Kṛṣṇa, derfor blev vi sat i denne materielle verden. Māyā tāre jāpaṭiyā dhare. Og her i denne materielle verden, foregår det. Alle prøver at blive Kṛṣṇa. Det er māyā. Alle: "Først og fremmest lad mig blive en stor, stor mand; så lad mig bliver minister, lad mig blive præsidenten." Og på den måde, når alt fejler, så "Lad mig blive et med Guds eksistens." Det betyder, "Lad mig blive Gud." Det foregår. Det er den materielle kamp for overlevelse. Alle prøver at blive Kṛṣṇa.

Men vores filosofi er anderledes. Vi ønsker ikke at blive Kṛṣṇa. Vi prøver på at blive Kṛṣṇas tjener. Det er forskellen mellem Māyāvāda filosofi og Vaiṣṇava filosofi. Caitanya Mahāprabhu lærer os, hvordan vi kan blive tjeneren til tjeneren til tjeneren af Kṛṣṇas tjener. Gopī-bhartuḥ pada-kamalayor dāsa-dāsa-dāsānudāsaḥ (CC Madhya 13.80). Den person der er den laveste af Kṛṣṇas tjenere, han er en førsteklasses Vaiṣṇava. Han er en førsteklasses Vaiṣṇava. Derfor lærer Śrī Caitanya Mahāprabhu os:

tṛṇād api sunīcena
taror api sahiṣṇunā
amāninā mānadena
kīrtanīyaḥ sadā hariḥ
(CC Adi 17.31)

Dette er Vaiṣṇava filosofi. Vi prøver på at blive en tjener. Vi identificerer os ikke med noget materielt. Lige så snart vi identificerer os med noget materielt, ender vi i māyās greb. Kṛṣṇa-bhuliyā. For så snart jeg glemmer mit forhold til Kṛṣṇa... Jeg er Kṛṣṇas evige tjener. Caitanya Mahāprabhu siger; jīvera svarūpa haya nitya-kṛṣṇa-dāsa (CC Madhya 20.108-109). Det er det levende væsens evige identifikation, at forblive Kṛṣṇas tjener. Så snart vi glemmer dette, er det māyā. Så snart jeg tænker at "Jeg er Kṛṣṇa," så er det māyā. Dette māyā betyder at denne māyā, illusion, kan forkastes gennem udvikling af viden. Det er jñānī. Jñānī betyder, at det er ægte viden, for at forstå hans virkelige position. Det er ikke viden at; "jeg er lige med Gud. Jeg er Gud." Det er ikke viden. Jeg er Gud, men jeg er et lille eksemplar af Gud. Men den højeste Gud er Kṛṣṇa. Īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ (Bs. 5.1).