DA/Prabhupada 0909 - Jeg blev tvunget ind i denne situation for at udføre min åndelige mesters ordre

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Jeg blev tvunget ind i denne situation for at udføre min åndelige mesters ordre
- Prabhupāda 0909


Lecture on SB 1.8.27 -- Los Angeles, April 19, 1973

Prabhupāda: Så Kṛṣṇa siger at: "Enhver der prøver at henvende sig til Mig, for at blive Kṛṣṇabevidst, og samtidig ønsker at blive materielt lykkelig, han er ikke særlig intelligent." Det betyder, at han spilder sin tid. Vores hovedopgave er, hvordan vi bliver Kṛṣṇabevidste. Det er hovedopgaven i menneskelivet. Men hvis vi spilder vores tid med materielle forbedringer, og glemmer at chante, så er det et tab, et stort tab. Så denne mentalitet, Kṛṣṇa siger: āmi vijña tare keno viṣaya diba. "Så denne slyngel beder om materiel velstand fra Mig gennem at udføre hengiven tjeneste. Hvorfor skulle Jeg give ham materiel velstand? Lad Mig hellere tage det, som han har." (latter) Ja. Det er ikke sjovt. Når det bliver taget bort, bliver vi meget sorgfulde. Men det er testen. Det udtaler Kṛṣṇa Selv til Yudhiṣṭhira Mahārāja: yasyāham anugṛhṇāmi hariṣye tad dhanaṁ śanaiḥ (SB 10.88.8).

Yudhiṣṭhira Mahārāja spurgte indirekte Kṛṣṇa: "Vi er fuldstændigt afhængige af Dig, og alligevel lider vi så meget materielt, at vores kongerige bliver taget fra os, vores hustru bliver fornærmet, nogen prøver at brænde os inde i huset." Så Kṛṣṇa sagde: "Ja det er min første opgave." Yasyāham anugṛhṇāmi hariṣye tad dhanaṁ śanaiḥ. "Hvis Jeg tilgodeser nogen, så tager jeg alle hans indkomstkilder bort." Meget farligt. Ja. Jeg har selv praktisk erfaring i den forbindelse. Ja. Det er Kṛṣṇas specielle tjeneste. Jeg vil ikke fortælle om det, men det er fakta. (latter) Det er fakta. Da jeg var femogtyve år, beordrede min Guru Mahārāja mig: "Tag ud og forkynd." Men jeg tænkte: "Først vil jeg blive en rig mand, og så vil jeg bruge pengene til at forkynde."

Så det er en lang historie. Jeg fik muligheden for at blive en meget rig mand gennem forretninger. Og en astrolog fortalte mig at: "Du skulle være blevet som Birla." Så der var chancer, meget gode chancer. Jeg var lederen af en stor kemisk fabrik. Jeg startede min egen fabrik, forretningen var en stor succes. Men alt faldt fra hinanden. jeg blev tvunget til at tage denne position for at udføre min Guru Mahārājas ordre.

Hengivne: Jaya, Haribol...

Prabhupāda: Akiñcana-vittāya. Da alt var slut, vendte jeg mig mod Kṛṣṇa, at: "Du er den eneste... Derfor er Kṛṣṇa akiñcana-vitta. Når man er færdig med al materiel velstand... Og nu realiserer jeg, at jeg ikke har tabt, jeg har vundet. jeg har vundet. Det er fakta. Så at miste materiel velfærd for Kṛṣṇas skyld er ikke et tab, det er den største vinding. Derfor siges det: akiñcana-vitta. Når man bliver akiñcana, ikke ejer noget, alt er slut, så bliver Kṛṣṇa den eneste rigdom for en sådan person. Fordi han er en hengiven. Lige som Narottama dāsa Ṭhākura siger:

hā hā prabhu nanda-suta, vṛṣabhānu-sutā-juta
karuṇā karaha ei-bāra
narottama-dāsa koy, nā ṭheliha rāṅgā pāy
tomā bine ke āche āmāra

Denne position, at: "Kṛṣṇa, bortset fra Dig har jeg intet. Jeg har intet, ingen ejendele. Så tilsidesæt mig ikke for Du er mit eneste eje." Denne position er meget fin. Når vi ikke afhænger af noget materielt, men kun afhænger af Kṛṣṇa. Det er en førsteklasses position af Kṛṣṇabevidsthed. Derfor tiltales Kṛṣṇa: akiñcana-vittāya. "Når man bliver materielt forarmet, er Du den eneste rigdom." Akiñcana-vittāya. Namaḥ akiñcana-vitta, nivṛtta-guṇa-vṛttaye. "Resultatet er, at når man oplever Dig som den eneste ejendom, bliver han straks fri fra denne materielle naturs aktiviteter." Det betyder, at han straks placeres på den transcendentale position af det absolutte. Akiñcana-vittāya nivṛtta-guṇa-vṛttaye, ātmārāmāya (SB 1.8.27). "På det tidspunkt, bliver han lykkelig med Dig, som Du er Kṛṣṇa, Du er lykkelig i Dig selv..."