DA/Prabhupada 0934 - De tager ikke højde for sjælens nødvendighed. Det er en tåbelig civilisation



Lecture on SB 1.8.33 -- Los Angeles, April 25, 1972

Hengiven: Oversættelse: "Andre siger, at eftersom både Vasudeva og Devakī bad til Dig, har Du taget fødsel som deres søn. Du er uden tvivl ufødt, alligevel tager Du fødsel for deres velfærds skyld, og for at dræbe dem, der er misundelige på halvguderne."

Prabhupāda: Så der er to formål med inkarnation. Det beskrives i Bhagavad-gītā.

yadā yadā hi dharmasya
glānir bhavati bhārata
abhyutthānam adharmasya
tadātmānaṁ sṛjāmy aham
(BG 4.7)

Herren siger, at når som helst der er uregelmæssigheder, dharmasya, i religion, uregelmæssigheder... Glāniḥ. Glāniḥ betyder uregelmæssigheder. Lige som du udfører en form for tjeneste. Så kan der være uregelmæssigheder. Så bliver den forurenet. Så yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati... Dharmasya glānir bhavati betyder udvikling af irreligiøsitet. Det betyder, at hvis din rigdom formindskes, så bliver din fattigdom forøget, afbalanceret. Hvis du forøger den ene side, vil den anden side gå op, og hvis du forøger den side, vil den anden side... Men du må holde balancen. Det er nødvendigt.

Så i det menneskelige samfund, de er beregnet til at holde balancen. Hvad er denne balance? Det ved de ikke... Det er som balancen. På den ene side ånd, den anden side materie. Vi er nu, i virkeligheden er vi åndelige sjæle. På en eller anden måde er vi blevet fanget i denne krop, den materielle krop. Med dette formål, så længe vi har denne krop, har vi kroppens behov, spise, sove, parre sig, forsvare sig. Dette er kroppens behov. Sjælen behøver ikke alle disse ting. Sjælen har ikke noget at spise. Det ved vi ikke. Hvad end vi spiser, det er, det er for at opretholde denne krop. Så de kropslige behov er der, men hvis man kun sørger for kroppen behov og ikke sørger for sjælens behov, er det en tåbelig civilisation. Ingen balance. De ved ikke dette.

Som med en slyngel... Han vasker bare frakken, men han sørger ikke for kroppen. Eller en fugl i et bur, og hvis du sørger for buret men ikke sørger for fuglen indeni buret... Fuglen skriger: "Ka Ka. Giv mig mad, giv mig mad." Men du sørger for buret. Det er tåbeligt. Så hvorfor er vi ulykkelige? Hvorfor, specielt i jeres land... I skal forestille at være det rigeste land i verden. I mangler ikke noget. Ingen mangel på mad, ingen mangel på biler, ingen mangel på bankkontoen, ingen mangel på sex. Alt er der, fuldstændigt, i overflod. Og hvorfor er der stadig en stor gruppe mennesker, der er frustrerede og forvirrede som hippierne? De er ikke tilfredse. Hvorfor? Det er fejlen. Fordi der ikke er balance. I sørger for kroppens behov, men I har ingen viden om sjælen. Og sjælen har også behov. For sjælen er det egentlige emne. Kroppen er overdækningen.