DA/Prabhupada 0957 - Muhammad siger, at han er Guds tjener. Kristus siger, at han er Guds søn



750624 - Conversation - Los Angeles

Prabhupāda: Muhammad siger, at han er Guds tjener. Kristus siger, at han er Guds søn. Og Kṛṣṇa siger; "Jeg er Gud." Så hvor er forskellen? Sønnen vil sige det samme, tjeneren vil sige det samme, og faderen vil også sige det samme. Så teologi betyder at kende Gud og adlyde Hans bud. Det er min forståelse. Og teologi betyder ikke, at man undersøger hvem Gud er. Det er teosofi. Så hvis I er teologer, så må I vide, hvad Gud er og adlyde Hans bud. Hvad mener du, Dr. Judah?

Dr. Judah: Undskyld mig?

Prabhupāda: hvad tænker du om denne fremstilling?

Dr. Judah: Ja, nuvel, jeg tror du har helt ret. Jeg tror det er... Helt sikkert, nu om dage, kender mange af os ikke rigtig Gud.

Prabhupāda: Ja. Så er han ikke teolog. Han er teosof.

Dr. Judah: Vi kender til Gud, men vi kender ikke Gud. Det er jeg enig i.

Prabhupāda: Så er det en teosof. Teosoffer, de tænker, at der findes noget overordnet. Men hvad dette overordnede er, det undersøger de. På samme måde: en dreng ved at; "jeg har en far," men "hvem er min far? Det ved jeg ikke." "Oh, så må du spørge din mor." Det er alt. Han kan ikke forstå det selv. Så vores forslag er at, hvis ikke du kender Gud, og her er Gud, Kṛṣṇa, så hvorfor ikke acceptere Ham? Først og fremmest ved du det ikke. Og hvis jeg præsenterer; "her er Gud," hvorfor accepterer du det så ikke? Hvad er svaret? Vi præsenterer Gud; "her er Gud." Og store, store ācāryaer har accepteret det—Rāmānujācārya, Madhvācārya, Viṣṇu Svāmī, Herren Caitanya, i vores discipelrækkefølge min Guru Mahārāja - og jeg forkynder; "Dette er Gud." Jeg præsenterer ikke en Gud lunefuldt. Jeg præsenterer en Gud , der er anerkendt. Så hvorfor accepterer i det ikke? Hvad er problemet?

Dr. Judah: Jeg forestiller mig at et af problemerne især for den ældre generation, er at vi følger bestemte livsmønstre, og det...

Prabhupāda: Så er I ikke seriøse med Gud.

Dr. Judah: Og, det er svært at forandre. Det er et stort problem.

Prabhupāda: Så er I ikke seriøse. Derfor siger Kṛṣṇa, sarva-dharmān parityaja mām ekaṁ śaraṇaṁ (BG 18.66): "Du må opgive det."

Dr. Judah: Det er rigtigt.

Prabhupāda: Fordi du er ikke er parat til at opgive det, så kan du ikke acceptere Gud.

Dr. Orr: Jeg tænker at du er en smule uretfærdig overfor Dr. Crossley. Jeg tror, at det du siger er sandt, at det vigtigste vi kan gøre er at søge og at kende Gud, men jeg tænker ikke, at det er rigtigt at sige, at det er en dårlig ting at studere, hvordan andre mennesker, eller hvordan mennesket har...

Prabhupāda: Nej, jeg siger ikke det er en dårlig ting. Jeg siger, at hvis du er seriøs omkring Gud, så er Gud her.

Dr. Orr: Det er, hvad et universitet delvist er til for, at studere hvordan folk har tænkt om forskellige emner.

Prabhupāda: Nej, det er i orden. Har jeg allerede sagt. Hvis du leder efter noget, og du så får det, hvorfor accepterer du det så ikke?

Dr. Orr: Tror du, at Kristus sagde, at Kṛṣṇa var hans far?

Prabhupāda: Navnet er måske forskelligt. Lige som vi i vores lande kalder denne blomst for noget; og I siger noget, noget. Men emnet må være det samme. Navnet er ikke...I kan sige det på en anden måde, som I forstår. Men Gud er et. Gud kan ikke være to. I giver ham måske andre navne. Det er en anden sag. Men Gud er en. Gud kan ikke være to.