DA/Prabhupada 0993 - Se til at Han ikke faster uden mad. Det er åndelig kommunisme



730407 - Lecture SB 01.14.43 - New York

Oversættelse: "Har du ikke taget dig af gamle mænd og drenge der fortjener at spise med dig? Har du forladt dem og spist alene? Har du begået en utilgivelig fejltagelse som regnes for at være afskyelig?" Prabhupāda: Så, "har du ikke taget dig af gamle mænd og drenge, der fortjener at spise med dig?" Så dette er Vedisk kultur. Når der uddeles mad, så gives der først til børnene. Vi kan huske, selv om vi nu er otteoghalvfjerds, da vi var børn, vi var fire, fem år gamle, kan vi huske. Nogle af jer har set det...., og hvis du, er der nogen her? Har du set. Så den første fest er for børnene. Så nogen gange var jeg lidt fræk, jeg ville ikke sætte mig ned, "Nej, jeg vil spise med jer, ældre mænd." Men det var systemet. Først skulle alle børnene blive overdådigt beværtet, så brāhmaṇaer, og børn og gamle mænd. I familien, børnene og de gamle mænd... Se bare Mahārāja Yudhiṣṭhira, hvor meget han bekymrede sig for at sørge for Dhṛtarāṣṭra. Selvom han spillede rollen som en fjende hele vejen, er det stadig familiemedlemmernes pligt at tage sig af de gamle mænd. Da Dhṛtarāṣṭra forlod hjemmet efter at være blevet anklaget af sin yngre broder Vidura, så; "Min kære broder, du er stadig tiltrukket til familieliv, du har ingen skam. Du tager imod mad fra dem, du betragtede som dine fjender. Du ønskede at dræbe dem lige fra starten. Du satte ild til deres hjem. Du forviste dem til skoven. Du lavede intriger imod deres liv, og nu er alt slut, alle dine sønner, sønnesønner og svigersønner og brødre, fædre, onkler...," Jeg mener Bhīṣma var hans onkel. Så hele familien. På slagmarken ved Kurukṣetra blev alle dræbt med undtagelse af disse fem brødre: Yudhiṣṭhira, Bhīma, Arjuna, Nakula, Sahadeva. Alle mandlige medlemmer blev dræbt. Så den eneste tilbageværende efterkommer var Mahārāja Parīkṣit. Han var i sin moders liv. Og hans fader døde, Arjunas søn Abhimanyu. Han var seksten år gammel. Heldigvis var hans kone gravid. Eller ville Kuru-dynastiet have været slut. Så han irettesatte, at "du sidder stadigvæk her bare for en lille bid mad som en hund. Du har ingen skam, min kære broder." Så han tog det meget alvorligt, "ja, ja min kære broder, hvad du siger er sandt. "Så hvad, hvad ønsker du at jeg skal gøre?" "Vær... kom straks ud." "Kom ud med det samme. Og tag ud i skoven." Så han indvilligede, han tog derhen. Så Mahārāja Yudhiṣṭhira han plejede at komme før alt andet om morgenen, efter at have taget bad, efter at have tilbedt, for den første pligt var at gå og se til de gamle mænd: "Min kære onkel, er du komfortabel? Er alt i orden?" Og tale lidt med ham for at gøre ham glad. Det er familiemedlemmernes pligt - at sørge for børnene, sørge for de gamle mænd, sørge for selv et firben i huset, en slange i huset. Dette er påbudene vi finder i Śrīmad-Bhāgavatam, gṛhasta, hvor ansvarsfuld han er. Der siges det at selv hvis der er en slange... Ingen ønsker at sørge for en slange. Alle ønsker at dræbe den, og ingen er kede af at dræbe en slange. Prahlāda Mahārāja sagde at, modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā (SB 7.9.14). Han sagde at "min fader var lige som en slange, vṛścika, en skorpion. Så dræber man en slange eller en skorpion er ingen ulykkelige. Så min Herre, vær ikke vred. Nu er alt slut, min fader er færdig." Så, det var. Men stadig siger śāstra, at selv hvis der er en slange i dit hus, skal du sørge for, at han ikke faster og er uden mad. Det er åndelig kommunisme. De er nu efter kommunisme, men de ved ikke, hvad kommunisme er. Der vil blive sørget for alle. Det er kommunisme, virkelig kommunisme. Ingen bør sulte. Ingen bør mangle noget i staten. Det er kommunisme.